Annonce
I takt med at min alder har sneget sig lidt højere op, har jeg langsomt fået flere rutiner omkring plejen af mig selv. I tyverne havde jeg næsten ingen, i trediverne blev jeg mor og havde ikke megen tid til at pleje mit ydre (ej heller mit indre, men det er en helt anden snak). Men så alligevel, så var det nok i slut trediverne at jeg sådan rigtigt begyndte at få nogle gode lette rutiner omkring mig selv. Først og fremmest for at pleje og passe på min krop, men egentlig også bare for at få nogle minutter helt for mig selv.
Noget jeg dog altid har gjort, det har været at smøre min krop ind efter et bad. Det er så indgroet en vane for mig, at jeg slet ikke kan tage tøj på uden. Det føles forkert og meget tørt. Det er sådan en helt almindelig hverdagsluksus for mig og det lyder måske dumt, at noget jeg nærmest gør dagligt er en luksus. Men det er det altså. Det føles rart at blive fugtet og det føles rart at gøre noget godt for sig selv. Jeg børster jo også mine tænder to gange om dagen, men det ELSKER jeg også. Det føles godt bagefter og sådan har jeg det præcis, når det handler om at fugte min krop. Vi har et lille bitte badeværelse og der er ikke plads til særlig meget velvære derude, men der er lås på døren. Og det i sig selv, føles som en ekstra gode, en lille luksus. Helt ærligt, så låser jeg den altså når jeg sådan en lørdag morgen går i bad. Ellers kan jeg være 100% sikker på, at jeg får selskab. Jeg er virkelig ikke god til at tage tid, for mig selv når ungerne er hjemme – men jeg holder fast i den smule af tid jeg tager mig derude på vores mikro badeværelset.
Bio-Oil Gel til tør hud og min hud på kroppen
Jeg er glad for olier sådan helt generelt og har også brugt forskellige cremer gennem mange år i min kropspleje. Den sidste tid har jeg brugt en gel. En gel fra Bio-Oil. Det smarte ved den er, at selvom det er en gel, hvor konsistensen er mere drøj i brug, så omdanner den sig til olier, næsten så snart den rammer huden. Jeg synes det er ret lækkert, at bruge den på den måde – det gør nemlig at den er let at påføre og ikke fedter for meget. Den absorberes hurtigt ind i huden, sådan så man kan tage tøj på. Det er jo alligevel begrænset, hvor længe jeg kan tillade mig at stå der og flagre og have tid for mig selv.
Ligesom huden i vores ansigt, så fortæller huden på vores krop også en historie. Den vidner i hvert fald om det liv vi har levet og langt hen af vejen, synes jeg det er så fint. Meeenn, så længe jeg kan være nogenlunde spændstig og blød, så er det altså alligevel det look jeg går efter. Ikke for andres skyld sgu, men for min egen. Det er også derfor at plejen er blevet vigtigere for mig. For den gør en ægte forskel. Jeg synes alle kroppe er overdrevet seje og så er alle kroppe vidt forskellige. Også huden som dækker den. Prøv lige at overvej, hvor meget den skal kunne holde til. Det er ikke så lidt. Jeg har været skide heldig med min hud (det må man godt sige, ik?). Jeg har ikke et eneste mærke efter mine tre fødsler og jeg er ret så blød. Det skyldes helt sikkert noget genetisk, men jeg tænker altså også det skyldes at jeg har været god til at pleje huden på min krop (hvis bare jeg også havde gjort det i ansigtet). Til gengæld har jeg tre ar på min mave, som skyldes operationen, hvor jeg fik fjernet mit underliv. De vidner om en vigtigt beslutning i mit liv og det vil de blive ved med. Jeg vil dog gerne mindske dem, og det er Bio-Oil rigtig god til.
Jeg har en del pigment i min hud og bliver derfor meget brun (med høj solfaktor på), men det gør samtidig også at min hud, på især arme og ben kan blive rigtig tør og lidt skællet. Om sommeren, bliver den tør af at blive udsat for sol, vind og vejr, saltvand og klor. Om vinteren bliver den tør af, sjældent at blive luftet og klimaet som generelt er tørt. Derudover så bliver huden mere slap med alderen og har mere brug for fugt. Min hud suger simpelthen den fugt jeg giver den til sig. Det gode ved Bio-Oil Gel til tør hud, er at den er pakket med gode olier og så indeholder den kun 3 % vand. Det vil sige at det næsten er ren fugt, fra de gode olier, som arbejder sig godt ind i huden. Det kan altså godt mærkes!
Foto: Charlotte Cederkof
Anvendelse af Bio-Oil Gel til tør hud
Da det er en gel, som er drøj i brug, så skal der ikke bruges helt samme mængde af gangen, som hvis det var en creme eller en almindelig olie. Gelen kan bruges på alle tørre områder på kroppen og skal masseres ind med cirkulære bevægelser. Optimalt altså, for det er ikke altid jeg står og fedter mig ind helt sirligt i cirkler, ofte går det nok lidt hurtigt. Det er dog muligt at fordele produktet hurtigt, sådan så det er helt absorberet og man hurtigt kan komme videre i dagens tekst med tøj på.
Bio-Oil Gel til tør hud, kan bruges som en almindelig lotion på hele kroppen. Men da den er udviklet særligt til tør hud – deraf navnet, så bruger jeg den grundigt på de områder jeg ved bliver tørre. Ben, særlig knæene og arme, særligt på mine albuer. Udover det, så bruger jeg den altså på hele kroppen. Jeg bruger den lige efter jeg har tørret mig med håndklædet, så passer det med at jeg kan børste tænder, mens olierne absorberes ind i min hud. Og så dufter den samtidig virkelig godt.
Hverdagsluksus
Jeg ville ønske at jeg var bedre til at tage mig mere tid til mig selv. Mere tid, til selvforkælelse. Den her kropslige pleje er yderst budgetvenlig. Og sådan er det heldigvis med hverdagsluksus, det behøver ikke koste spidsen af en jetjager. Det behøver heller ikke kræve alverdens af tid og opfindsomhed. Det er mest af alt bare om at få det gjort. Det er noget jeg stadig øver mig i.
Bio-Oil
Måske I allerede har hørt om Bio-Oil? Deres første produkt er nemlig ikke en gel, men en olie. Olien er udviklet til at mindske ar og strækmærker og har vundet priser for dens gode egenskaber. Derudover er den god til aldrende hud og hud der er dehydreret. Bio-Oil Gel til tør hud adskiller sig fra olien, ved at den decideret er tilrettet tør hud. Den indeholder olier og beroligende ingredienser og er derfor særlig god til de tørre områder på kroppen, men altså også god til helt almindelig pleje.
Gelen er så god til tør hud, netop på grund af de ingredienser, der er sammensat på en helt særlig måde. Som nævnt indeholder den kun 3 % vand, resten af indholdet er aktive stoffer, der holder på fugten i huden og ikke blot fordamper fra huden sådan som vand gør det. Udover de fugtgivende og dejligt duftende olier, indeholder gel’en også sheasmør, som hjælper med at opretholde hudens barriere, der er glycerin og carbamid, som også holder huden fugtig. Der er kamille, der plejer og beroligere, samt vitaminer, der beskytter hudens fugtbarriere. Så alt fokus i denne pleje er rettet hen mod fugt. Fugt og næring sammen med den skønneste duft fra de æteriske olier. Så den lille mængde man bruger pr. gang er altså en mængde, som mere eller mindre er 100% aktiv. Det er altså her at Bio-Oil Gel til tør hud er helt særlig med dens sammensætning.
Fakta om mineralsk olie
Bio-Oil Gel til tør hud, indeholder desuden mineralsk olie. En olie som gennem tiden har været et lidt udskældt produkt. Jeg har læst lidt op på det. Samtidig med, at jeg var til et lærerigt presseevent sammen med Bio-Oil. Mineralsk olie er en eminent olie, når det kommer til fugt og derfor er den også i denne Gel, som netop arbejder med at få genopbygget fugt på de tørre områder.
- Mineralsk olie stammer fra råolie og er renset op, sådan så det kan anvendes i skønhedspleje og medicin.
- Råolie er resterne af bitte små dyr og planter som levede for 100 millioner år siden. De har ligget rådne i vores undergrund, hvor de er blevet presset sammen og omdannet til olie.
- Mineralsk olie er en optimal fugtbeskytter, fordi den i sin form ligger sig som en beskyttende hinde på huden. Den blødgører, fugtgiver og forebygger tør hud.
Som forbruger har jeg meget svært ved at se, at der skulle være noget usundt eller farligt ved brugen af mineralske olier. Jeg forstår selvfølgelig godt, at det er no-go, hvis man har valgt at leve 100% vegansk. Så giver det fin mening.
Hvis I har lyst til at prøve den fine lyserøde Gel og få en fugtet og blød efterårs og vinter krop, så er det let at købet produktet flere steder. Både online og fysisk.
Foto: Charlotte Cederkof