Mød vores blå undulat Sky

Som nogen sikkert har bemærket, så har vi fået os en undulat. En lille Sky som er ligeså blå som den mest klare himmel – deraf navnet, som udtales på engelsk. Jeg er simpelthen blevet så glad for det lille dyr. Ja faktisk elsker jeg ham sådan ægte og er derfor også kommet til at spamme lidt med ham over på Instagram. Men se ham lige hva?

Ligesom mange andre børn, så har mine længe gerne ville have et kæledyr. Helst en hund, men vi må “desværre” ikke have hunde her hvor vi bor (sikke en skam, fnis), men jeg kunne nu aldrig drømme om at få en hund, da jeg helst ikke være afhængig på den måde og den ville give mig dårlig samvittighed hver gang jeg skulle noget. Vi har tidligere haft en dværghamster, men ærlig talt – så var der ikke så meget sjov ved det ellers nuttede lille dyr. Den sov om dagen og var vågen om natten, så den endte ude i vores bryggers, fordi den larmede så meget om natten. Måske var vi dårlige til at gøre den sådan rigtig tam for det lykkes desværre aldrig rigtig. Måske andre har bedre held. De bliver kun omkring 2 år gamle så den har vi ikke mere.

For noget tid siden fik min gode veninde Mille en undulat, som jeg har fulgt med i på sidelinjen. Den blev hurtig enormt tam og gav virkelig meget til hendes børn. Det fik mig til at tænke lidt, men jeg slog det hen. Indtil jeg igen tænkte og mine børn igen talte om at de gerne ville have et dyr.

En undulat måske? Jeg undersøgte lidt og tænkte lidt mere. Indtil jeg luftede idéen for børnene. Sådan noget skal man jo ikke lufte, uden at have det gennemtænkt, for de blev selvfølgelig ellevilde og vi skulle helst have undulaten i går. Jeg havde gennemtænkt det og hvis de var med på idéen om en fugl, så var jeg game. Dagen efter tog jeg Alfred med i dyrehandlen på Østerbro, hvor de sælger fugle. Jeg havde fundet ud af, at vi gerne ville have en han, da de skulle være lidt mere rolige end de lidt mere skrappe hunner. Der var en enkelt han, som ikke var reserveret og derfor valgte vi at reservere ham. Allerede inde i butikken havde jeg en følelse af, at han ikke var den rette – men nu stod jeg der med utålmodige Alfred og jeg gik med på at hente fuglen dagen efter. Da jeg kom hjem og fik sovet på det, kunne jeg bare mærke det ikke skulle være den. Jeg ville hellere at vi fandt en hos en privat, hvor der var mere ro end der var inde hos dyrehandleren. Jeg fik aflyst fuglen og så fik jeg fortalt det til ungerne og de blev bare så kede af det. De børn har jo ingen tålmodighed altså.

Jeg havde kigget flere gange på DBA, men der var kun fugle et stykke væk og jeg har ingen bil. Mens børne græd, kiggede jeg lige igen og lige der tonede smukke Sky frem på skærmen og han boede hos en mand på Østerbro – altså i cykelafstand. Jeg ringede straks og han var ikke solgt. Vi aftalte at jeg skulle hente ham dagen efter. Ikke langt fra manden fandt jeg et brugt bur, det var brugt ganske kort tid og der medfulgte ALT, mad legetøj, naturpinde til buret og hvad man ellers skal bruge. Så nu fik jeg fugl med alt tilbehør til langt under halvdelen af, hvad jeg havde regnet med. Total win win.

Dagen efter, mens mine børne var i skole og børnehave, tog jeg Christianiacyklen og drønede afsted efter bur og så videre hen efter syv uger gamle Sky. Han var i en papkasse og jeg kunne cykle hjem med det hele.

Jeg er sikker på, at der findes mange fine undulater hos dyrehandlen, men fordelen ved at købe privat er at fuglen kan være mere vant til hænder. Sådan var det i hvert fald med vores undulat. Den havde været i menneskehænder dagligt og det har helt sikkert haft stor betydning for, hvor nemt det har været at gøre den mere tam.

Der er vildt mange bure på DBA, så det kan altså også godt lige betale sig at kigge der inden man køber spritnyt.

Sådan gjorde vi for at få vores undulat til at føle sig tryg i sit nye hjem

Buret var selvfølgelig lige en my for stort til at stå i reolen som jeg havde tænkt det skulle, så lige nu står det inde i Selmas ufærdige læsehule i klædeskabet. Der skal det ikke stå permanent, så vi skal lige have gjort plads et andet sted inde hos Selma.

At se hvordan børnene får den til at falde til hos os, er noget af det sødeste jeg nogensinde har set. Vi havde læst på, hvordan man får undulaten tam og tryg i dens nye omgivelse. De første par dage, skulle den blive i sit bur og vi skulle kun nærme os den forsigtigt. Men Sky kom fra den sødeste mand, der havde gjort den vant til at være i hånden, så det gjorde at den allerede var ret tryg ved mennekser. Vi læste også, at den godt kan lide at man synger for den. Jeg har derfor mange gange sneget med ind i døråbningen og lyttet med, når børnene har siddet ganske roligt og sunget for den lille fugl. Og så opdagede jeg, at de også begyndte at læse for den. Her havde Alfred de første dage fået lov til at tage hånden ind til den og så hoppede den ellers op i hans hånd, mens han læste en hel historie for den. Ej men altså. Lige der var jeg på ingen måde i tvivl, om at det var det helt rigtige med sådan en undulat hos os.

Når jeg taler til ham og han kigger på mig og tænker “hvad fanden ævler damen om”

Når vores undulat er ude af buret

Planen var helt fra starten at fuglen skulle være så meget ude af buret som muligt. Så han er faktisk ude næsten hele tiden når vi er hjemme. Så flyver han bare rundt i hjemmet, men sidder mest oppe på lamper og i vindueskarme og kigger ud…mon den længes lidt? Den har jo heldigvis ikke prøvet andet end fangenskab og ville dø ret hurtigt hvis den kom udenfor. Undulater er flokdyr og meget sociale, så man anbefaler faktisk at man har to eller flere sammen. Lige nu holder vi os dog til en enkelt flyvende ven og han er sammen med os meget af tiden. Jeg arbejder en del hjemme og han sidder altid på lampen over spisebordet hvor jeg sidder og arbejder – så kigger han interesseret på hvad jeg laver. Han kommer også en gang imellem og sætter sig på min skulder eller på mit hoved. Hvis man planlægger to, så er det en god idé at starte med en undulat og gøre den tam først, inden man får den næste.

Får lige en på øjet oppe på Selmas hovede

Børnene bliver puttet omkring 19.30 og det gør Sky også. Han får et tæppe over buret og så er han ellers musestille indtil vi tager tæppet af ham igen næste morgen. Jeg lukker ham ud med det samme vi er oppe. Jeg kan dog ikke lide han flyver rundt i lejligheden, når vi ikke er hjemme, mest hvis nu han skulle komme til skade, så der lukker jeg ham i buret igen. I går lod jeg ham dog flyve ude i et aflukket rum, mens jeg ikke var hjemme og det gik jo fint, så det tænker jeg at gøre igen. Jeg kan næsten ikke bære, hvis han skal sidde mange timer i buret.

Indtil i dag har det ikke været noget problem at få ham tilbage i buret, fordi han er ret kælen og gerne vil kløes i nakken, så han er nem at få i hænderne. Men lige præcis i dag er det som om, at han har luret at hvis jeg får fingre i ham, så betyder det måske at han skal tilbage i buret og det gider han sgu da ikke. Så det tog lige nogle forsøg at fange ham ind.

Undulater skider selvfølgelig og det gør den jo så også rundt omkring i mit hjem. Det er sådan nogle små fugleklatter, som er nemme lige at tage med en vådserviet eller et stykke køkkenrulle. Jeg går lige en runde om aftenen med en vådserviet og tager klatter de steder hvor jeg ved den sidder meget. Det gør ikke mig noget overhovedet, men det er selvfølgelig lige noget man skal huske når man beslutter sig for at have undulaten ude af buret. Den støver også lidt omkring buret med skaller fra dens mad og små fjer. Jeg skal lige have købt en håndstøvsuger, så er det hurtigt lige at tage skallerne dagligt.

Han har hurigt fundet sine favoritsteder og en af dem er discokuglen her. 

En tam undulat og hvad den spiser

Sådan en undulat kan blive meget tam, men det kræver tålmodighed og man skal simpelthen blive med at tale til den og kæle med den. Den kan også lære at snakke, det kunne da virkelig være sjovt – men det er ikke alle der lærer det. Lige nu siger Sky mest de samme piplyde og egentlig ikke så meget. Når jeg hører musik synger den med og lige når den kommer ud af buret pipper den af glæder (vil jeg tro). Undulater er overraskende intelligente og lærenemme små dyr, så de kræver også at man udfordrer dem lidt. Brug forskellige grene og legetøj, sådan så det ikke hele tiden er det samme hos dem. Undulater bliver forøvrigt omkring ti år i fangenskab.

Den har et okay stort bur, hvor den kan flyve fra en gren til en anden. Vi har naturgrene i buret, som skulle være godt for dens klør og næb. Inde i buret får den almindelig fuglemad og vand. Den kan godt lige at sidde ovenpå dens bur og der ligger der altid en hirsekolbe, som den er vild med. Den spiser også forskellige grønsager og krydderurter. Jeg giver den gulerødder, blomkål og broccoli. Jeg skal have købt noget persille, for det har manden jeg købte den af skrevet til mig at den godt kan lide. Og så læste jeg lige at de skulle være glade for mælkebøtter, så det vil jeg prøve at plukke til den.

Aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg skulle skrive så mange ord om en lille fugl. Men det er gjorde jeg så alligevel. Jeg er uden børnene i de her dage og jeg hygger mig med at tale med vores fugl (jeg laver også andre ting #thecrazybirdlady). Den er virkelig sød, når den lige lægger hovedet på skrå og kigger på mig med sine små kloge øjne.

Mange har skrevet med spørgsmål henne på Instagram og jeg har forsøgt at samle det meste her. Igen elsker jeg det her fælleskab vi har skabt sammen. Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, at andre end mine børn og jeg, ville synes at undulaten var interessant. Og pludselig opdager jeg at der er en masse andre med undulater derude. Mange som endda går sådan ægte op i dem. Jeg glæder mig til at opleve Sky falde mere og mere til og forhåbentlig blive mere tam med tiden.

En lille rede i mit lidt dyrebare keramik fra Bornholm