Min plan for den næste tid med hjemmeskole og arbejde

Jeg må indrømme, at dagens pressemøde (igen igen) gjorde mig ked af det. Sådan lige i nuet slog det mig sgu lidt ud. Ikke fordi det der blev sagt kom bag på mig, men det sugede lige noget af min energi ud af mig.

Jeg blev for første gang, siden alt det her startede faktisk ægte bange for corona. Bange for den nye mutation, bange for at hvis vi formår at forsinke den, så kommer der bare en mutation af den mutation. Oveni det føler jeg mig lidt voksen-ensom. Nok også kombineret med, at jeg hele det her år, har været rigtig meget alene med ungerne. Den situation føles til tider ensom i forvejen, også selvom jeg har en pæn håndfuld gode voksne mennesker tæt på mig. Og elsker at være sammen med mine børn.

Nu skal jeg igen (ligesom alle jer andre forældre) undervise mine store børn på to forskellige klassetrin, jonglere børnehavebarn og mit eget arbejde. Nå ja og så fik jeg, en ud af hundrede beskeder på Aula, hvor der stod at Alfred i natur og teknik i morgen skal bruge et atlas, klips og balloner. Fuck mand, jeg har ingen af delene og har allerede pres uden at vide hvad det skal bruges til.

Ligenu føles det som om det hele trækker lidt flere tænder ud, men vi har gjort det før og selvfølgelig kan vi gøre det igen. Vi skal gøre det, sådan så det igen bliver lyst og forår i verden. Sådan så vi igen kan have noget at se frem til i hver vores liv.

Det her har tænkt mig at gøre for at lette hverdagen hos mig

  • Jeg har givet mig selv lov til at drikke en cola om dagen (eller måske to). Det startede faktisk med at være en skilsmisse cola og er aldrig rigtig stoppet, men nu gider jeg ikke dunke mig selv i knolden med det længere og glæder mig hver dag til den iskolde dåse.
  • Jeg har overgivet mig og abonnerer nu også på Disney Plus. Bedste beslutning. Så meget fin og god underholdning til børnene (og mig)
  • Udvide børnenes skærmtider, så længe vi også kommer udenfor hver dag. Jeg plejer sgu at være ret skrap på den front, men nu kan jeg ikke længere og så må de detoxe, når livet igen er mere normalt (hvad det så end er)
  • Lade være med at tro jeg kan køre 2 x hjemmeskole, et børnehavebarn og mit eget arbejde (hvor jeg har rygende travlt) på 100% styrke. Jeg kan ikke.
  • Jeg har slettet Tinder. Dating er ligesom udelukket og jeg var begyndt bare at bruge menneskekataloget som tidsfordriv. Og det er simpelthen for dumt.
  • Take-away en gang om ugen. Uden at have dårlig samvittighed.
  • Kungfu girl hvidvin i mit køleskab.
  • At det er helt okay, hvis børnene kun kommer i bad en gang om ugen. Det er alligevel kun mig (og deres far) der skal kysse på dem.
  • Tror faktisk også jeg selv drosler ned på tiden i badet … ha, det er alligevel kun børnene der skal kysse på mig.
  • FaceTime vin og kaffe med mennesker jeg har kær. Det er simpelthen så hyggeligt. Inden corona, talte jeg sjældent i telefon med mine venner – det hele foregik ofte på sms og irl, men det er særligt hyggeligt med en good old telefonsamtale.
  • Kun bruge tid og krudt på mennesker der giver mig god energi. 
  • Ikke kun gå i jogging med mor knold, men stadig have dage hvor jeg gør lidt ud af mig selv med makeup og pænt tøj. Det gør altid noget godt for mig og mit humør og det er noget jeg udelukkende gør for min egen skyld. Og fordi jeg stadig skal skyde kampagner, hvor jeg gerne vil føle mig pæn.
  • Købe friske blomster
  • Handle ind på Nemlig en gang om ugen, sådan så vi har til både frokost og aftensmad og 100 daglige snacks, er det bare mig eller spiser de børn konstant?
  • Lytte til flere podcasts. Lige nu lytter jeg til “Kom du?” Den er interessant og kommer med nogle overraskende oplysninger om mit eget køn. Shit mand.
  • Er begyndt at gå alt for sent i seng, fordi jeg har brug for lidt alenetid – men jeg må simpelthen vende den rytme, så jeg ikke føler mig så træt.
  • Huske at tage mine vitaminpiller
  • Oprigtigt blive ved med at nyde at være sammen med børnene, også når vi er ved at slå hinanden ihjel.
  • Tænke på, at vi på et tidspunkt i fremtiden vil sige “ej, kan I huske den gang i 2020/21 hvor der var corona og vi hele tiden var hjemme”.
  • Spise gammeldags fastelavnsboller.

Fortsæt endelig listen med gode sager vi kan gøre for at klare de næste måneder hver for sig.

Kram med rigelig afstand og håndsprit fra mig

(Visited 44 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg er fuldstændig på linje med det hele. Mistede også modet fuldstændig med det pressemøde. Tror også jeg skal indføre mig en Corona-cola! Og tænkte sjovt nok også i dag, at det da er nu, at vi skal nyde og udnytte, at fastelavnsbollesæsonen er (næsten) i gang. Måske kan det blive et hjemkundskabsprojekt? Bortset fra at min 11 årige hader at bage ? jeg har tænkt mig at prøve at lave de svenske semlor, de smager så godt.

    • Tænkte også først at skrive vi kunne bage fastelavnsboller, indtil jeg huskede at jeg ikke bager andet end sådan nogle pakker, hvor der kun skal gær i ;). Elsker de gammeldags fastelavnsboller fra Lagkagehuset

  • Tusind tak for ordet voksen-ensom. Jeg blev skilt for et halvt år siden, og jeg kan virkelig relatere til det det du skriver. Jeg har lige “opdaget” din blog og jeg glæder mig til at følge med!

    • Kære Dorthe,
      Dejligt du vil følge med. Ja, det er jo lidt et trist ord, men samtidig tror jeg at det er noget rigtig mange er i løbet af livet. Og det er bare med at sige det højt, det hjælper faktisk lidt.
      Kh fra Trine

  • Det gör du helt rätt i! Själv tillåter jag mig choklad med gott samvete varje dag! Mår bra av det och mår man bra lever man längre 😉

  • Hej søde Trine
    Du sætter gode ord på det hele.
    På mange punkter har jeg det fuldstændig som du,.. trods jeg ikke er skilt.
    Det er en skør tid med surrealistiske udfordringer…og en trist ensomheds følelse, syntes du virker god til “kaffe slentre ture med folk”?
    Jeg læste idag at en forsker på finans.dk udtalte at den normale fly trafik mentes først at komme tilbage om 5 år.. 5 år? Det er lange udsigter til en Østen tur ?❤️ Mit hjerte tænker på de mange mennesker/lande der også er ramt af manglende turisme!
    Jeg droppede “Sorg Cola” i efteråret, men har i ny og næ snuppet et lakrids shot med procenter? Er ikke nået til mere end en håndfuld gange heldigvis.. men den der med pressemøde GT den lyder fantastisk Marina ??
    Jeg syntes Trine, at din FaceTime vane lyder skøn, jeg vil også… og jeg gad også godt at priortere take away mere… jeg bliver bare sååå nærig ?
    Men vi har købt Disney Plus og også indført mere skærmtid.. selvom vi ikke var strenge som dig??

    Nå men smutter.. har lige hørt at nogen har besat det hvide hus “over there”
    ???

    Vi ses forhåbentlig snart igen IRL
    ? på dig
    •Laila•

  • Tak, Trine. Tak, for at bringe mit smil frem igen – tak, for dig og for din indstilling. Tak, fordi du igen har givet mig lyst til rød neglelak.

    Tak ❤️

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *