Min fobi for svømmehaller og deslige (blev forstærket i dag)

Noget af det værste jeg kan komme til at tænke på, det er at gå i svømmehallen. For at være helt ærlig, så kan jeg ikke fordrage det og kommer der mere eller mindre aldrig. Det er så længe siden, at jeg slet ikke kan huske hvornår jeg sidst befandt mig sådan et sted. Heldigvis elsker min mand det og det har altid været hans tjans at tage børnene med i svømmehallen. Og på trods af at ingen af dem har gået til babysvømning, så kan jeg tanke ham for at de begge to kan svømme. Måske er jeg i virkeligheden lidt forsigtig, når det kommer til at bade i det meste vand, for jeg bliver sådan lidt kuldeskær og havet skal helst være en del over tyve grader, førend jeg har lyst til at dykke ned i det.

Det er underligt, for jeg var den vildeste vandhund som barn og kunne, som mine egne børn, bade i timevis. Jeg husker min far tog mig med svømmehalen, lige indtil det blev for mærkeligt inde i mandesaunaen – dengang var der ikke regler omkring alder i forhold til at tage sit pigebarn med ind i mandeomklædningen. Jeg elskede at komme i svømmehallen sammen med ham og min lillebror. Da jeg blev for gammel, tror jeg lidt at det stoppede det der med svømmehal – men jeg elskede havet og gør det stadig, men kun hvis det er varmt.

I dag havde vi taget vores børn med i den Bornholmske forlystelsespark Brændegårdshaven. Det er godt nok et fint sted. Ældgamle forlystelser, dyr og et vandland. Vi var der hele dagen, de sidste timer brugte vi i det udendørs vandland. Jeg havde ikke helt overvejet, at det var med omklædningsrum og hele molevitten. Det der med omklædningsrum er måske nok i virkeligheden noget af det, der gør at jeg ikke er fan af svømmefaciliteter. Lange sorte hår på gulvet, kolde hårde brusere og metalskabe med elastikker i nøglen. Jeg betegner mig ellers som ret sej normalt, men jeg bryder mig simpelthen ikke om det og det er lige før at jeg formår at gå på gulvet uden at røre med fodsålerne, fordi jeg synes det er så væmmeligt. Selma og jeg fik dog bruset og kom i badetøjet. Inde i vandlandet startede jeg med at hænge ud med bangebuksen Kalle, så vi befandt os mest i den mindste børnepool og jeg slap for at pjaske for meget rundt, og det var helt okay med en lille bitte rutchebane.

Mig der forsøger at gå uden at røre gulvet.

Lige indtil Søren efter to timer i de større (kæmpe) vandrutchebaner med de to store børn, kom og spurgte om jeg ikke kunne køre lidt med Selma i den helt store, som hun ikke måtte alene. “Øh, okay – er den vild?”. Søren sagde selvfølgelig nej og jeg tænkte ved mig selv, at det da også er tarveligt at han skulle styrte rundt, når jeg mest bare hang ud i en solstol på land, mens jeg klappede af Kalles kunstnerrier. Jeg snuppede en knaldrød badering under armen sammen med Alfred og Selma. De kørte først og så satte jeg min røv i ringen og kørte afsted. Der var ikke meget plads i hullet til en ægte damerøv, men jeg fik da skruet mig lidt ned i den. Og så skal jeg da lige love for at der kom fart over feltet. Undervejs var der et ophold, med en lille pool inden turen gik videre ned. Da jeg kom susende ned i “opholds poolen”, entrerede jeg den med en baglæns salto, hvor mit hovede så landende hårdt ned på bunden under vandet – og min mand havde sagt at man slet ikke kom under. I guder! Selma var ved at hyle – fordi det så rimelig vildt ud og en anden dame sagde forsigtigt til mig ” ja, den er jo lidt vild den her”. Jeg kom på benene igen og skulle så tilbagelægge sidste halvdel af turen. Det gik heldigvis uden problemer. Men jeg synes ikke det var særlig sjovt og Søren overtog igen tjansen.

Shit altså, det var lidt vildt – jeg ved simpelthen ikke hvorfor jeg blev slynget sådan rundt, for det gjorde børene (heldigvis) ikke og heller ikke Søren. Typisk det lige skulle gå ud over mig. Der skete jo heller ikke noget andet end, at det nok var sidste gang jeg bevæger mig med op i sådan noget igen.

Så nu hedder det skræk eller fobi for omklædningsrum, kold svømmehal, koldt vand, væmmelige fliser og vandrutchebaner.

(Visited 8 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *