Min 40 års fødselsdagsrejse

Åhh, hvor har jeg tænkt og tænk over min fødselsdag. Ikke fordi jeg er ked af at fylde år, men fordi jeg godt gad at markere det runde lidt mere tydeligt, end jeg ellers plejer. Jeg nævnte det allerede for noget tid siden i et indlæg, at jeg istedet for at holde en fest, nok hellere ville ud at rejse med min familie. Alligevel har jeg været i tvivl, fordi jeg jo også ville elske at samle mine mennekser til en dejlig fest. Vores bryllup var en fest, hvor der også var børn med – inklusiv vores tre egne, hvoraf jeg ammede den ene, så selvom det var den dejligste fest og jeg ikke ville have gjort det anderledes. Så var det jo ikke sådan en fest til den lyse morgen. Det var en fest, hvor alle os voksne stadig havde et ansvar i forhold til alle vores børn så vi skejede ikke sådan helt ud. Og så var det om dagen. Sidst jeg holdte en ægte fest var da jeg fyldte tredive år. For ti år siden… Tænk at ti år allerede er gået. Jeg husker det som var det i går.

Denne her fødselsdag bliver heller ikke en fest med dans på bordene og morgen fuglekvidder. Vi har været omkring en masse tanker i forhold til rejsedestinationer. På den ene side, så ser jeg mig selv som en eventyrer, men på den anden side, så er jeg et ægte vanemenneske. Eller, det er jeg i hvert fald blevet. Det skyldes nok mest af alt min rolle som mor, for det er ofte sådan at hvis noget fungerer godt, så gør jeg det gerne igen på helt samme måde og sådan er det også blevet med vores fødselsdagsrejse. Ført var jeg brændt varm på Marrakech. Åh jeg ville så gerne opleve byen, duftene, de smukke fliser og det gode mad, men Søren nedlagde mere eller mindre veto og efter lidt overvejelse gav jeg ham ret i at det måske ikke var stedet lige nu. Så overvejede jeg Berlin og Barcelona – byer vi tidligere har besøgt og som vi begge elsker. Faktum er bare, at man på en storbyferie, går utrolig meget, hvilket jeg selv elsker, men der er stadig en del ret små ben i min familie og jeg så pludselig for mig, hvordan vi ville ende med at rakke rundt i gaderne med klapvogn og børn. Uden sådan rigtig at slappe af, det kunne hurtigt blive sådan en ferie, hvor man er nødt til at holde ferie efter man er kommet hjem. Aj, det kunne også have været helt fantastisk. Havde vi kun haft vores to store børn, så havde vi helt sikkert også overvejet alt muligt andet. New York måske.

Når jeg mærkede efter i maven, så var det jeg allermest havde lyst til med den her rejse, en ferie hvor vi slappede af. En ferie, hvor vi bare skulle være sammen, uden de store bedrifter. Og pludselig stod det klart for mig. Mallorca sgu da, Ned til “vores” lille havneby Can Picafort. Vi har været der fire gange før og det fungerer bare skide godt. For os alle. Og selvom jeg ville elske at tage på et ægte eventyr med dem alle, så kræver det også lidt mere af os voksne, end det jeg helst ville med den her tur.

Samme aften bestilte vi derfor flybilletter og skrev ned til vores gode mand på stedet, om vi kunne få en bungalow. De kunne vi! Og nu glæder jeg mig overdrevet meget. Søren har endda taget lidt ekstra feriedage, sådan så vi kan være der en hel uge over pinsen og min fødselsdag. Så det der startede med en forlænget weekend, er altså blevet udvidet lidt. Jubiii. Jeg forestiller mig egentlig blot, at vi hele ugen skal flade ud, tage på lidt små ture efter vores alle sammes behov, spise spanske lækkerier og ja bare være sammen. Efter vi her forleden fortalte vores tre børn det, kan jeg ikke lade være med at glæde mig endnu mere, at at se deres små kroppe hoppe op og ned af glæde, det gjorde at det hele gav endnu mere mening. Kalle er helt rundforvirret og bliver ved med at tro vi skal flyve, mens vi er herovre på Bornholm, hvor vi holder påskeferie lige nu. Han peger op i luften og spørger hver dag, hvornår vi skal heeeelt op og flyve.

Selvom jeg med årerne åbenbart har udviklet mig til et vanemenneske på mange måder, så lever eventyren stadig i mig og jeg er helt sikker på, der nok skal komme en tid igen, hvor der er mere af den slags. Lige nu er jeg bare typen der ofte bestiller den samme ret på menukortet når jeg går ud, køber den samme bh, fordi den sidder skide godt og rejser til Mallorca i det samme hus igen og igen. Det er egentlig helt okay. Jeg er dog glad for at jeg har rejst rigtig meget både inden jeg mødte Søren, men heldigvis også sammen med ham inden børn og også med vores børn. Mallorca er bare blevet lidt vores sted, det var der vi tog ned sammen med min far og bror første gang, få måneder efter min mor døde. Det var også der Søren friede til mig i 2015. Vi var der i sommer sammen med nogle dejlige venner og jeg elsker at vores børn allerede nu i en tidlig alder kender det rigtig godt og nu får muligheden for at samle endnu flere minder derfra. Jeg har skrevet et indlæg fra i sommer, med info om stedet, hvis andre også elsker Mallorca.

Jeg kan dog alligevel ikke helt udelukke, at jeg ikke holder lidt tam tam for nogle gode piger til en lille damefødselsdag, når vi kommer hjem igen. Det gør jeg hvert år og det er bare sådan en hyggelig måde at samle gode mennekser på.

Det var bare det jeg ville dele med jer. Jeg håber I har haft mulighed for at nyde solen, heldigvis skulle den blive varmere og varmere over de næste par dage.