Menneskesmængder, sommertøj på repeat og pop-up

Annonce

Hold nu op nogle fantastiske dage vi lige har haft. Først weekend, som hurtigt blev efterfulgt af fridag mandag og i dag med grundlovsdag. Først dage oppe i vores sommerhus, dage ved stranden, aften med gode venner, haveliv og som alle andre er jeg fuldstændig vild med det her set up af et vejr. Jeg tør næsten ikke tro på det, og nyder det så meget som jeg kan, fordi jeg hele tiden tænker at det nok snart får en ende. Lige nu er målet at det som minimum bliver ved til og med lørdag, hvor vi skal til et fint bryllup.

Jeg har efterhånden fulgt med længe hos danske Schulz By Crowd . Ja faktisk er det et af mine absolutte ynglingsmærker, når det kommer til tøj. Jeg kan ret godt lide mikset mellem silke, bomuld, print og farver. Især farverne. Der er altid nogle virkelig flotte farver at finde i de forskellige kollektioner. Jeg har mange favoritter, hele vinteren boede jeg fx ret ofte i deres legendariske bukser. De sidder seriøst behageligt og jeg vil vove at påstå at de gør noget godt for de fleste kroppe. Og på grund af deres vidde i benene, så får de os med korte ben til at føle os endnu længere – det er snyd, men det virker.

Det der er lidt specielt ved mærket er den måde de skaber deres kollektioner på. Det er nemlig sådan at designprocessen bliver lagt ud hos forskellige danske designere. Hvilket altså betyder at der står flere designere bag de forskellige klæder. Jeg synes det er så fin en mulighed at give videre og for designeren, kan det ende med at give et stort skub i den rigtige retning. Deraf navnet “crowd” – det er det her med at tøjet ikke bare er et bestemt mærke, men kollektionerne er altså skabt af flere forskellige mennesker. Stilen er på trods af det alligevel altid genkendelig med et fælles nordisk look. Jeg synes det ses ret tydeligt på enkeltheden i de forskellige designs. Tøjet er GOT’s certificeret og i det hele taget er miljøet noget som er med i overvejelserne når der udvælges kvaliteter på det tøj som sættes i produktion.

Den sidste måned har jeg levet i let tøj – kjoler, nederdele og toppe. Jeg har skulle grave lidt i skabet efter sommertøjet, for det var ved gud ikke meget jeg brugte det sidste sommer. Jeg har derfor tilføjet nyheder, som føles behageligt og så har jeg brugt det på forskellige måder. På grund af den gode kvalitet, og derfor også en lang holdbarhed er silke noget af det som går igen hos Schulz By Crowd. Det er helt florlet og rart at have på i varmen. Kjolerne har lange ærmer, men ryggen er bar, så på en eller andet måde går det alligevel op – i forhold til varmen i disse dage. Egentlig er snittet ved første øjekast ret enkelt, men så er detaljen med den åbne ryg noget så fin og gør bare lige at kjolen kan lidt mere, end hvis ryggen ikke havde været bar.

Jeg har selvfølgelig brugt kjolen rigtig meget med bare ben, men den er virkelig også fin med bukser under. Jeg elsker når der er flere muligheder i en enkelt klædestykke. For mig gør det at tøjet lever meget længere for mig på den måde.

Den lange nederdel med slids i siden er min storfavorit i de her varme dage. Den er lidt høj i taljen og falder SÅ smukt. Jeg har her brugt den helt simpelt med blandt andet den her bomuldstop fra deres basis.

Lige her i mit hood. Alstå på Nørrebro, åbnede der i sidste uge den fineste pop-up shop og den fortsætter hele denne uge ud. Den ligger i Jægersborggade, en gade som i det hele taget er et besøg værd. Små fine butikker i en perlerække. Det er oplagt at besøge gaden sammen med et besøg i Stefansgade eller Assistens Kirkegård. Det er altså et område, som emmer af sjæl, hygge og ildsjæle.

Butikken ligger på Jægersborggade 31 og der er faktisk også andre labre mærker at finde. Jeg Har blandt andet købt den fine bambustaske i butikken og hvis man følger med henne på min Instagram , så har man måske også set den flotte lilla badedragt. Den er også købt i butikken. Der er en del penge at sparre på tøjet fra forrige kollektioner, så hvis man er i området så smut da lige forbi i gaden. Om ikke andet, så måske bare lige for at tjekke kvaliteten ud.

Jeg ved ikke om alle kendte til mærket, hvis ikke, så er min anbefaling i hvert fald givet videre ud. Jeg er også rigtig glad fordi jeg har fået muligheden for at give jer en meget fin lille kode. Jubiiii. Nu vil jeg bruge resten af aftenen på min søde mand. Og så er det min sidste aften som 38 årig. Bum.

RABATKODE

Jeg har fået lov at dele en rabatkode med jer. En rabatkode, som giver 20% rabat på Schulz By Crowd’s webshop

hvis i blot skriver Trine

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • hrmm…. den siger, at rabatkodem trine ikke eksisterer? ville ellers have fat i den meget fine prikkede top og faldt over en fin kjole. Den lange silkenederdel…ej men altså, hvor er den smuk!

  • hrmm…. den siger, at rabatkodem trine ikke eksisterer? ville ellers have fat i den meget fine prikkede top og faldt over en fin kjole. Den lange silkenederdel…ej men altså, hvor er den smuk!

  • Hej Trine. Jeg er blevet helt syg med den nederdel efter jeg har set den på dig og nu har det lykkedes mig at få den sponsoreret i forbindelse med min snarlige runde fødselsdag, hvis tal jeg ikke nævner. Men! jeg er ikke ret høj, 1.67. og bliver derfor i tvivl om den mon er for lang til mig? Når jeg kigger inde på Shulz etc. ser den sorte meget kortere ud, hvor den farve du har og som jeg ønsker mig, ser meget lang ud på modellen, der er meget høj i forvejen. Jeg vil gerne bære den højtaljet som dig, så det er ikke fordi den skal sidde på hoften. Men hvad tænker du? Kan jeg købe den?

  • Kære Sarah, tillykke med din snarlige runde dag. Kan jo ses dit årstal i din mail, hi hi. Jeg er heller ikke specielt høj. ca 168 cm og måtte derfor også få lagt den op, den er nemlig lidt lang. Jeg er ikke så ferm med nål og tråd, så fik en til det. Gav 150 kr for det. Så måske du også skal ud i at få den lagt op? Kh fra Trine

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *