Mayland kalender i en ynkelig limited edition #19

Jeg kan godt se, at jeg snart har sunget et par eller hundrede klagesange siden december. Og her gik jeg ellers og troede at 2020 ville være mit år. Det er godt vi stadig kun er i februar. Ej, året er faktisk ganske godt på flere punkter. Bare ikke lige på kærlighed og fysikken. Meeeen, det kan jo vende. I hvert fald det med helbredet.

Jeg har været alene med børnene i en del dage, fordi der kom noget rejseaktivitet og en fødselsdag, der gjorde at de har været meget hos mig. Det gør selvfølgelig ikke noget, for jeg vil i princippet helst ikke være mine børn foruden overhovedet. Men, når det er sagt – så føler jeg alligevel en snert af ro over, at de skal hjem til deres far i morgen. Jeg trænger mildt sagt til noget aflastning, efter lang tid, hvor jeg har været vingeskudt som bare pokker. Vi har klaret det, med lidt ekstra skærmtid og seje store børn der hjælper hinanden og mig. Jeg synes sgu vi er et sejt hold!

Midt i, at jeg har ligget og været lidt ynkelig med sygdom og bekymringer inde i min seng om aftenen, så har jeg også tænkt på det som er godt. Min forretning, som virkelig går godt. Jeg er så lykkelig over det og så stolt også. At min far fylder 70 år til sommer og i den forbindelse gav min bror og jeg en rigtig god nyhed i telefonen i går. At min bror kom i sidste uge og hjalp mig med noget praktisk i lejligheden. Og at jeg har udfordret mig selv og skal holde hele to foredrag i marts. Det ene på en efterskole foran over 100 mennesker. Shit mand!

Nå, men i går kom jeg endelig til lægen og fik antibiotika og her til eftermiddag, kan jeg mærke bedring i mine bihuler og i kæben. Begge dele som har været så smerteforpint af betændelse. Av for pokker altså. Og det er skægt, som alting ser helt lysere ud her fra oprejst stilling. Endelig!

Nu har jeg nogle alene dage, hvor jeg forhåbentlig kan komme helt ovenpå inden børnene er tilbage og også komme igang med min træning igen. Det savner jeg helt.

UGE 9

MANDAG

Hos lægen og i sengen hele dagen, hvor jeg fik klaret det allermest vigtige på min computer. Jeg er dog frygtelig bagud.

TIRSDAG

Været hjemme, nu sammen med et af børnene også. Fik arbejdet et par timer, gået en lille tur med storebarnet. Nu i sofaen med en masse arbejde.

ONSDAG

I morgen, satser jeg stort på at tage andet på end jobbingbukser. Da jeg hentede Kalle i dag, havde jeg hue på og han sagde ” mor du skal have nold på”. Han har kun set mig med morknold og trætte bukser i over en uge. Så nu elsker han knold, som han udtaler nold.

Jeg har tænkt mig at køre ind på “mit” Nørreport kontor og arbejde indtil det bliver bælgmørkt udenfor. Med mindre solen skinner, så har jeg lige noget styling i mit hjem, som jeg skal fotografere til en kampagne.

Om eftermiddagen har jeg en hurtig kaffeaftale med en veninde.

TORSDAG

Jeg skal co-worke med en kollega omkring noget forskelligt. Og så skal jeg forbi et bureau i forbindelse med en anden kampagne jeg skal lave snart.

FREDAG

Forhåbentlig er jeg mere i mål med en masse arbejdsopgaver. Men jeg tager en dag mere foran computeren. Ikke noget fancy, bare det almindelige som mails, skrivning og billederedigering.

LØRDAG & SØNDAG

Lørdag skal bruges hjemme. På noget så røvsygt som rengøring. Jeg elsker at komme helt i bund med vasketøj og nullermænd, inden børnene igen er hjemme. Ikke at jeg elsker rengøring, men følelsen bagefter er rar.
Søndag har jeg en morgenmadaftale med en veninde. Jeg kender ikke så mange steder på Vesterbro, så hvis I lige kender til et lækkert sted, så skriv endelig til mig.

Selma der altid finder på noget sjovt. Hendes kreativitet er imponerende og får mig altid til at smile.

(Visited 8 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Kære Trine.
    Åh hvor kan jeg genkende det med sygdom, som du skriver💕 Sidste år sagde jeg mit job op og gik selvstændig, som jeg ALTID har drømt om😀 Men det viste sig også at store livsskift gjorde mig mere syg, end jeg nogensinde har været. Jeg og min familie lå konstant syge i 3 måneder, og jeg fik sygdomme jeg ikke engang vidste fandtes! Derudover havde jeg streptokokker 4 gange, så sygdom fyldte SÅ meget. Jeg vil bare sige at jeg virkelig kan nikke genkendende til hvad du siger❤️
    Ha’ en rigtig god dag.
    Kh Rikke
    Ps jeg tror jeg også vil prøve dit Nørreport kontor, jeg arbejder hjemme som selvstændig. Det er det bedste og det kedeligste, så det er sundt at komme UD og se andre mennesker, og få et energiboost✨

    • Kære Rikke,

      Tror du har ret i at store livsskift, rammer vores fysik. Det giver jo god mening, men det er bare SÅ hårdt. Øv, nu er det heldigvis lidt bedre her. Lyder sejt, at du er gået selvstændig. Kim ind på Nørreport kontoret, her er super godt og giver lige det der boost at andre menneskers summen.

      Kh Trine

  • Dejligt at høre antibiotikaen er ved at sætte ind! Håber du ovenpå den start går et sygdomsfrit forår i møde 🌸 H15 ved jeg du kender, men det er nu altid godt. Ellers Les Trois Cochons, Dyrehaven, Absalon, eller en bowle på Bowlmarket.

    • Søde Line, tak 🙂

      Jaaah! Havde helt glemt H15. Den kunne det meget vel blive, tak for at huske mig på det.
      Kh T

  • Dejligt, du er på benene igen – håber ugen bliver go’ 😀 Jeg har brugt min onsdag på at blogge lidt husglimt, tage et bad, handle ind i Netto og snart skal jeg fikse mig noget madpakkehejs til aftenvagt – efter to skønne fridage, skal jeg lige peptalke mig selv før afgang, fornemmer jeg 😛

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *