Mayland kalender er tilbage #23

Jeg har simpelthen ikke rigtig følt for de her kalender indlæg, da jeg ikke har særlig meget nedskrevet i min kalender for tiden. Mest af alt skal jeg jo være hjemme med mine børn og har faktisk ikke meget andet end det på kalenderen og så arbejde om aftenen og om natten. Men jeg tænker alligevel at starte igen, bare for at holde fast i hverdagen. Den er ny ja, men der findes stadig en hverdag. Og denne her uge er mest af alt præget af påskefri, for børnene skal ikke undervises og det er ærligt talt noget af en befrielse. Jeg synes dagligt, at jeg har haft dårlig samvittighed over, hvis ikke de store har hjemmeskolet nok. Og hvad er nok egentlig? Det ved jeg ikke, men når man er alene voksen og også har en lille og et arbejde, så er det ikke det nemmeste i verden.

UGE…øh det må jeg lige Google… 15

MANDAG

Jeg skrev ovenstående i morges og nu har jeg lige set pressemøde med statsministeren og co. Og jeg kan derfor forstå, at vores hverdag stille og rolig kommer en smule tilbage. Ikke som vi kender den, men mine og mange andres mindre børn skal formentlig tilbage i institution efter påske. Wauw det føles vildt og skræmmende på samme tid. Jeg er spændt på hvordan det kommer til at foregå, med afstand osv, men vi må afvente besked fra børnenes skole og børnehave.

Mit hjerte bløder dog for alle dem, som ikke bliver åbnet efter påske. Kulturen, forretninger, frisører caféer og restauranter. Åh!

Vi har været ude i vores gård hele dagen. Jeg har ikke bevæget mig meget mere, end fra stolen til sandkassen. Og fra stolen til gyngen og tilbage igen.

TIRSDAG

Jeg glæder mig til at fortælle børnene at de snart skal tilbage (tilbage på en ny måde, men tilbage), for jeg ved de GLÆDER sig og SAVNER deres venner.

Jeg satser på godt vejr igen i morgen og har mere eller mindre samme plan som i dag.

ONSDAG

Skiftedag. Altid en lidt svær dag for ungerne. Og for mig. Men jeg har virkelig også brug for nogle dage alene, i de her corona uger, hvor jeg har svært ved at arbejde særlig meget om dagen.

Derfor står eftermiddagen og aftenen på masser af arbejde. Klokken 20.30 går jeg live henne på Instagram med kollega (og veninde) Danica. Vi taler om hvordan det går med at være selvstændige, usikkerhed sig forventninger. Kan vi fortsætte som før? Og hvordan vi har oplevet de sidste uger og meget andet. Det er muligt at stille os spørgsmål, hold øje på Instagram.

TORSDAG

Endnu en hel arbejdsdag. Jeg fornemmer at min branches hjul så smukt er begyndt at rulle igen, hvilket betyder, at der er mere gang i min mail. Der kommer igen forespørgsler omkring mulige kampagner, fremtidige samarbejde og andet arbejde. Jeg veksler dog stadig mellem optimisme og pessimisme i forhold til min økonomi, som selvfølgelig er ramt her i krisen. Manges budgetter er ramt af det her også de store firmaer, som er vant til at benytte sig af influencer marketing.

FREDAG

Håber lidt på en virtuel fredagsbar på Zoom med nogle veninder og en gåtur med masse af afstand.

LØRDAG & SØNDAG

Jeg ved det simpelthen ikke. Arbejde. Skrive. Stene serier, læse og lytte til podcast. Rydde op og handle ind til mine tre kommer hjem igen.

(Visited 11 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Hej Trine
    Har du ikke anmeldt nogle frisører der er gode til børn (4 år) her på Nørrebro? Kan ikke finde det når jeg søger.
    God weekend
    Bh. Line

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *