Mayland Kalender #8

Spritny uge, som ender ud med den 1. december og 1. advent. Ren børnemagi! Jeg glæder mig altså virkelig meget. Jeg mangler stadig en smule juleforberedelser. Jeg skal have fundet os et kalenderlys, have styr på kalendergaver til mine ungers klasser, have pyntet op og tænke i et par adventsgaver til de to store.

I morges vågnede jeg på Hotel Bella Sky med min dejlige datter Selma. Vi har sovet der i nat, efter min fejlbookning for et par uger tilbage. Det var jo alt for dyrt og slet ikke meningen, men når det så er sagt, så var det simpelthen fantastisk sådan at have et enkelt barn helt for mig selv. Vi lavede ikke meget andet, end at tale (som selma gør en del), se lidt serie og så skiftes vi til at tegne på hinandens ryg. Åh mand, det var hyggeligt. Jeg havde stillet vækkeur i morges, for Selma skulle i skole – (dog lidt senere) og jeg på arbejde. Vi tog os derfor god tid, til den dejlige morgenmad inden vi hoppede på metroen mod Nørrebro. Problemet med at have tre børn, det er så nu at både Alfred og Kalle er ved at planlægge hver deres tur på hotel med mor. Hmm, jeg må løse det på en lidt billigere måde.

UGE 48

MANDAG

Efter jeg havde afleveret Selma, smuttede jeg hjem og arbejdede et par timer på hjemmekontoret. Inden jeg gjorde mig klar til at cykle til Frederiksberg, hvor jeg havde et møde. Det var et vildt spændende møde, omkring et ambassadørskab for 2020, som jeg meget håber på bliver mit. Nu har jeg i hvert fald talt min sag.

Jeg har derudover også lige udgivet et indlæg med lidt tanker om styling og en rabatkode til tøj, som både er festligt og hverdagsagtigt. Alt efter, hvordan det styles. Det er et samarbejde med Ellos (reklame).

TIRSDAG

Jeg starter dagen med en snak om bæredygtighed sammen med Schulz by Crowd og Yume. Den fylder heldigvis ret meget, altså snakken om bæredygtighed. Jeg forsøger, sådan helt ude i mit private liv, at efterleve det så godt som jeg kan og så godt som det passer ind i vores liv. I ved affaldssortering, kødfri dage, genbrug, to-go kop og så videre. Egentlig bare ned i det små. Online og som influencer prøver jeg at balancere det. Sådan skåret ind til benet, lever jeg jo af at andre forbruger (gisp). Jeg forsøger dog at have så mange samarbejder som det er muligt, hvor der også er et element af fokus på vores jord. Det bliver lidt et miks. Et miks, som nok meget godt afspejler mig og måden jeg i virkeligheden lever på. Så den ene dage taler jeg rabatkoder og den anden dag taler jeg om genanvendt plast. Måske det ændrer sig med tiden. Jeg glæder mig i hvert fald til igen at blive klogere i morgen og så endda i godt selskab.

Derefter skal dygtige Danica hjælpe mig med billeder til en kampagne, så jeg håber ikke det kommer til at regne for meget.

ONSDAG

Jeg skal udgive en et samarbejde på Instagram, som jeg selv synes er blevet super fint. Heldigvis synes kunden det samme. Uh, det er altid rart med lidt feedback. Nogengange aner man ikke en skid.

Jeg skal til et event inde i Tivoli sammen med Letz Sushi og WWF – som samarbejder om at fremme bæredygtige fisk. ( jeg sagde det jo, at der er stor fokus). Ellers er onsdag skrivedag.

TORSDAG

En halv skrivedag og så skal jeg som sædvanligt også have styr på min indbakke, som er rimelig proppet. Den skal have et kæmpe indhak! Og så får jeg ikke lavet en skid content til min lidt forsømte Instagram i disse dage. Det er simpelthen på grund af det mørke vi åbenbart kører med for tiden. Det er så uinspirerende for mig, men jeg savner helt at tage billeder, så må bare springe ud i mørk og grynet.

Jeg har endnu en fotodate med Danica, hvor hun skal hjælpe mig med en kampagne udenfor.

Om aftenen skal jeg til et event som en af de eneste mandlige bloggere jeg kender har inviteret til. Allan fra bloggen “far til fire piger”. Har inviteret på gløgg og julekrammer sammen med Wecycle, det kunne jeg ikke sige nej til.

FREDAG

Jeg nævnte tidligere, at jeg nok ville have meget godt af lige at tale med min læge. Det var det her med at der er en masse bunker i mit liv som har hobet sig op. Det skal jeg fredag.

Jeg har også to styks kampagner som skal være færdige og sendes til godkendelse. Og så skal jeg udgive en anden.

Og fredag eftermiddag drager jeg alene med toget ned til min far i Vordingborg.

LØRDAG & SØNDAG

Lørdag skal jeg nemlig hygge med et par venner dernede. Jeg ved ikke helt om jeg tager hjem igen lørdag aften eller søndag morgen, for søndag formiddag skal vi til jul på Bakken (reklame), da jeg har et samarbejde med dem. Glæder mig til det hele.

Jeg håber I får en fin uge.

Selma og jeg på tur.

(Visited 9 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *