Min dag startede ellers fint. Jeg vågnede af mig selv inden uret ringede, med Kalle liggende helt oppe i min nakke. Han kom ind i nat og jeg lå lige nogle minutter med næsen nede i hans altid velduftende hår, inden jeg stod op for at vække de store.
Morgenen var fin og jeg havde en god arbejdsdag forude efter børnene var afleveret i skole og børnehave. Lige indtil Alfreds lærer ringede og sagde at Alfred havde ondt i sit ene øre. Det er jo ikke verdens undergang, men han har været ørebarn siden han var ganske lille og det sidder dybt i mig med alle hans betændelser, blødende ører og utallige operationer med nye dræn. Det er heldigvis en sjældenhed efter han er blevet stor. Han skal snart have en operation, hvor de lukker hans ødelagte trommehinde – den er ødelagt efter de mange mellemørebetændelser. Min arbejdsdag blev derfor aflyst og jeg suste gennem byen hjem til min store lille dreng der selv var gået hjem.
Jeg kunne ligeså godt hente Selma tidligt også, når nu vi alligevel var hjemme. Vi købte kakao og fløde med hjem, sådan så vi kunne lave varm kakao med flødeskum, når Kalle kom tilbage til Nørrebro med børnehavebussen.
Senere mens jeg fyldte badekaret til Selma, sad Kalle og skulle lige have en ekstra kop kakao. Selma råbte at det fyldte kar var iskoldt og det viste sig at vi ikke havde noget varmt vand i hele hytten. I guder! Jeg kogte et par gryder vand og smed i det kolde vand. Og så hylede Kalle pludselig op, hele hans kæmpe kop med kakao lå nu ud over gulvet OG væggen. Åh! Så kaldte Selma igen at toilettet sagde mærkeligt. Det er så begyndt at løbe. Sådan non stop agtigt. Great.
Det er jo ingenting, men jeg bliver så træt af mig selv når jeg kommer til at råbe af børnene. Kalle kunne jo ikke gøre for at koppen røg på gulvet, Selma kunne ved gud heller ikke gøre for at det varme vand var lukket. Jeg blev bare lidt sure mor og så endda i dag, som gerne skulle være lidt ekstra rar, da ungerne skal hjem til deres far i morgen. Altså jeg tror nu egentlig at de synes det har været en ret fantastisk eftermiddag og aften (minus det ømme øre). Jeg endte nemlig med at bestille mad fra McDonald’s (tak til Wolt) og så nappede vi et afsnit af Rita. Alt er godt.
Nu sover de tre dybt og jeg vil komme op af sofaen, ordne madpakker, ringe til ungernes far og overlevere, arbejde og så ellers falde om i min seng og så er jeg sikker på, jeg vågner på et tidspunkt i nat når Kalle atter kalder på mig.
Jeg var ved at glemme min lille sejr midt i koldt vand, kakao søer og løbende toiletter (stik mig en mand). Men! Min opvaskemaskine har drillet i noget tid og fandme om ikke jeg helt selv har fikset den. Jeg har simpelthen skilt den ad og samlet den igen -og nu virker den. Juhuuu. Det har aldrig rigtig været mig, der har ordnet sådan noget før, så når det lykkes er det en sejr. Må dog hellere ringe til en blikkenslager i forhold til toilettet.
Det var ordene fra mig. God aften.
Kender godt disse dage, hvor det hele bare går skævt. I går morges fx, skulle jeg fylde benzin på en hel tom tank og havde så glemt mit dankort, opdagede jeg, da jeg skulle fylde på.. Der var så en sød mand i køen på tanken, der lånte mig 100 kr. som jeg så skulle overføre til ham, når jeg kom til en computer. Da jeg så skulle fylde benzin op med min bon-kode på de 100 kr., kunne jeg ikke åbne mit benzindæksel. Koden var så i mellemtiden udløbet, da jeg endelig fik dækslet af (øhm, vidste ikke, at jeg ikke kunne åbne det, hvis bildøren var låst – det gik op for mig bagefter. Fik ellers hjælp af en ANDEN rar mand, der heller ikke kunne forstå, at dækslet ikke kunne åbnes, og mente, at nogen havde forsøgt at bryde ind i tanken for at stjæle benzin. Åbenbart en ting i Holte 🙂 :-)). Nå men så ind til en ligeglad tankmand, der ikke kunne give mig en ny kode til at fylde benzin på eller hjælpe på anden måde. Så jeg kørte på job – de sidste 15 km med total angst for at løbe tør for benzin på motorvejen. Og så følte jeg mig ellers rimelig dum resten af formiddagen :-):-). Løb dog heldigvis ikke tør. Fik installeret apple-pay på arbejdet og kunne tanke op på vej hjem. Men hold op et show lige fra morgenstunden, ha ha.
Min datter har i øvrigt også fået fikset sin trommehinde, da hun var 10 år efter den var ødelagt og der var et stort hul efter utallige betændelser som lille. Der har ikke været noget siden.
Før du ringer til en blikkenslager – så tager du lige en tur på Youtube! Søg på toilettets mærke og model (hvis du ved det – ellers så kan nettet også hjælpe med det). Det er IKKE svært at ordne toiletter, der løber, og Youtube har masser af videoer, der guider dig igennem.
Kender godt følelsen af, at hvis der nu bare en gang imellem var en anden, der kunne ordne nogle af de der megatrælse ting. Men så tænker jeg tilbage på, da jeg var gift. Og det VAR jo mig, der ordnede toilettet. Og mest mig, der lavede mad. Og mest mig, der tog ansvar for rengøring. Og vasketøjet. Og børnene. Så det, jeg savner, er jo en ordentlig mand – og sådan en savnede jeg også, da jeg var gift!
Woman up – når man kan ordne en opvasker, er toilettet piece of cake!
Hej Trine, tak for altid dejlig læsning!
Hvor er din langærmet bluse fra man lige kan se lidt af på billedet?