Lys lejlighedstur gennem en ægte kameralinse og øjne der ser

Vores bolig har været så heldig endnu en gang at befinde sig inde i et blad i sidste uge. Jeg havde besøg af to rigtig dygtige og søde mennesker, som står bag Another Studio. Mikkel og Julie, som både skaber smukke billeder, tekst og styling. Det er altid sjovt at se, hvordan andre ser ens hjem gennem deres linse. For øjne ser altså forskelligt, vi ser forskellige vinkler og vi redigerer også på hver vores måde. Det giver derfor et lidt andet udtryk, end det jeg selv går og fifler med igennem min Iphone. Jeg har hørt om andre som har haft besøg af boligstylister i forbindelse med en boligreportage. Stylister, som har lavet om eller sågar placeret ting og sager, som de selv har haft med hjemmefra. Det har jeg aldrig oplevet. Vores hjem har fået lov til at fremstå som det er, uden ændring på noget. Og sådan var det også denne gang. Selvfølgelig blev en vase lige skubbet til side, eller en kjole flyttet frem eller tilbage, en pude flyttet ud af billedet og sådan – men bortset fra det – ja så er det her altså sådan vi bor. Blot set med Another Studio’s store linse og lyse redigering. Og så lige den detalje, at alt rodet står stablet i lag ude i vores elskede bryggers. Vores hemmelige rum i lejligheden. Det rum ingen ser. Jeg ved slet ikke hvad vi skulle gøre uden det. Jeg kan jo egentlig meget godt lide rod i hverdagen og i mine egne billeder. For rod og farver er mig og os, men det kan helt sikkert også noget rigtig fint, når det står helt pænt og poleret.

Denne gang landende reportagen i bladet Hendes Verden. Uden at lyde snobbet, så var jeg lidt overrasket over, at det lige var det magasin som købte den. For jeg tænkte lidt på ældre strikkende damer som målgruppe. Nu købte jeg jo så selv bladet, for at stalke mig selv. Og jeg blev faktisk positivt overrasket. Bladet indeholdt nogle rigtig fine artikler, nogle enormt lækre madopskrifter og så var reportagen sat rigtig fint op. Så jeg tror faktisk slet ikke målgruppen er så høj endda, sådan som jeg først forestillede mig. Dejligt uhøjtidligt og nede på jorden.

Jeg har fået lov at vise de fine billeder, så hvis I har lyst til at se mit hjem i lidt andre vinker end ovre på Instagram, så kommer her de flotte billeder fra Another Studio. Der er ingen billeder af de stores deleværelse, for det er mere eller mindre umuligt at fotografere inde i det ret lille rum. Det bliver snart lavet om, så de får meget mere plads, hver især.

Som I nok har luret, så holder jeg af at lade mit tøj hænge fremme.

Tallerkenrække, som jeg købte på loppemarked for otte år siden. Den hang over Alfreds lille seng, derefter over Selmas og nu altså over Kalles. Den blå bog er HC. Andersens eventyr og den stammer fra min egen barndom og så er det min far som har trykt den. Han er uddannet typograf.

Vores køleskab som egentlig er for lille til en familie på fem, men jeg elsker farven og nænner ikke at skifte det ud.

Gammelt vitrineskab, som jeg købte da jeg flyttede sammen med min mand og ind i hans lejlighed. Det har fulgt os siden.

Køkken uden det sædvanlige vivar af kopper og skåle.

Vores bagtrappe dør i køkkenet.

Min mand fatter stadig ikke vores “elkedel”. Han synes det tager en krig at varme vand over blus. Jeg elsker den.

Min svigerfar boede i USA en stor del af Sørens barndom. Når han kom til Danmark havde han ofte seje sager med hjem. Såsom disse metal figurer.

Vores meget smalle entré

Tak for de smukke rene billeder Another Studio.