Live porno på min stamcafé. WTF!

Okay, jeg havde en meget besynderlig oplevelse i går. En virkelig klam oplevelse faktisk.

Jeg sad sammen med en veninde og arbejdede på en café. Vi sad med hver vores bærbare og sad begge med ansigtet ud mod caféens gæster, som i det rum vi sad i, kun bestod af en enlig ung mand. Jeg tænker alle kender den der følelse af at nogen kigger på en, den havde jeg mange gange og rigtig nok, hver gang jeg løftede blikket fra min computer, så blev mine øjne mødt af mandens øjne. Han stirrede helt ublu direkte ind i mine øjne. Ikke med et smil, bare sådan helt stift. Jeg kiggede hurtigt væk og efter jeg havde kigget op nogle gange, så holdt jeg mine øjne rettet mod min skærm eller ud af vinduet den anden vej.

Jeg havde ham dog stadig inde i mit synsfelt, I ved sådan ude i periferien. Han sad med sin pc i skødet med ansigtet mod mig og min veninde. Ude i hjørnet af mine øjne bliver jeg fanget af en bevægelse ovre fra ham. Sådan en op og ned bevægelse, ganske hurtigt og vedvarende. Aj aj aj aj aj, tænker jeg. Hvad fanden laver han?? Jeg tør ikke sige noget til min veninde, og hun er optaget af at skrive mens hun har en i røret. Jeg ser ikke direkte på ham, og tænker lidt at han måske bare sidder og vipper kraftigt med sin fod eller noget. Men nej, jeg er egentlig godt klar over at han der halvt skjult af min computer sidder og tilfredsstiller sig selv, Det er her – what the fuck, kommer ind. For hvor klamt er det lige? Efter noget tid, foreslår jeg min veninde at vi skal gå. Vi går nedenunder og informerer personalet, som straks bryder ud med et, “Åh, er det ham!!”. De havde hørt om ham fra andre caféer, og han sidder åbenbart der, flankeret uden at være helt flankeret af sin skærm og ser vaskeægte porno. Hvis han dog så bare var stoppet der, men nej nej – pornoen bliver lige udbygget med live porno på god gammeldags hånder manér .Mens han stirrede på os. Nå, men det var så fjerde gang jeg oplevede en blotter. Så som en lille service meddelelse, så er der altså en mandsperson derude, som ynder at sidde på diverse caféer med din laptop, mens han hygger sig gevaldigt med sig selv.

Nok om det. Nu er det fredag og jeg glæder mig så meget til i aften. Jeg har nemlig vundet en middag med vino og teater tur i Skuespilshuset. Så der drager jeg afsted, så snart min mand er hjemme fra job og faktisk med selvsamme veninde. Vi skal spise god mad, drikke bobler og se ægte teater. Det er alt for længe siden sidst, så jeg kan næsten ikke vente. Vi skal se Riget, Lars von Triers komedie gyser fra TV, nu opsat på Store Scene. Ih hvor vi begge glæder os stort.

Jeg ønsker alle en dejlig weekend.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *