Jeg har taget en stor beslutning

Jeg venter på en dato. Igen. Denne gang er det bare ikke på en kontrol, men på en operation. En forebyggende operation af mit underliv. Jeg har bestemt mig nu.

Jeg var på gynækologisk afdeling på Riget i mandags til en kontrol af noget andet kontrol. Alt så fint ud og det var jo rigtig dejligt. Min næste kontrol tid ville derfor have været i september. Når man er BRCA positiv (arvelig genmutation), betyder det som tidligere skrevet at man har stærkt forhøjet risiko for brystkræft og kræft i æggestokke og ledere.

Jeg har derfor længe vidst at mit underliv skulle fjernes. Altså forebyggende, men jeg skulle jo lige være færdig med at føde børn. Det er jeg nu, åbenbart – eller det er jeg helt sikkert. Jeg er bare så træt og ked af, at sådan noget sygdoms pis skal bestemme om jeg skal have flere børn eller ej. Min hjerne ved godt vi ikke skulle have flere børn alligevel, men der er noget mærkeligt ved det definitive – altså at muligheden i en alder af snart 38 år simpelthen ikke forelægger længere. Som en sød veninde sagde til mig i går, så vil jeg bare have et stort sort hul i min mave. Lige derinde hvor mine tre har ligget så trygt og godt. Hej hej fine babyhule. Det er lidt noget underligt noget med sådan et underliv, for jeg ville jo ikke give det mange tanker, hvis jeg skulle af med min blindtarm. Der sidder bare et eller andet udefinerbart i et underliv. Noget kvindeligt som er lidt helligt og med en kæmpe stor betydning i sig og så har det jo også et vigtig funktion. Nemlig i forhold til hormonbalancen og den skal man virkelig ikke spøge med hos os kvinder. Ja og så selvfølgeligt opbevarring af æg og børn Og så er der måske også noget følelsesmæssigt forbundet dernede, jeg ved det ikke. I princippet vil jeg gå i overgangsalderen med underlivet ude af min krop, det vil dog blive udsat med en daglig hormonpille eller plaster.

Ærlig talt ved jeg ikke helt hvordan jeg har det med det hele, jeg tror ikke jeg er sådan helt ok – men jeg er til gengæld 100% afklaret omkring min beslutning. Giver det mening? Det er nogengange svært med sådan nogle store livs beslutninger. Beslutninger som ingen andre kan træffe for én – jeg ville sådan ønske at operation var det eneste svar, så var det jo bare det man gjorde uden at tænke helt så meget over det. Jeg kan simpelthen bare mærke at jeg ikke kan overskue den livslange kontrol og frygten hver gang. Så derfor bliver det operation .Måske det også blev nemmere af lægens ord i mandags. Nemlig at det desværre er meget få som de fanger i den gynækologiske kontrol. Efter operationen, vil det så “kun” være kontrol” af bryster og det lever jeg lige lidt med endnu. En ting af gangen…

Jeg forstår virkelig godt dem som takker nej til de her gentests, for svaret har virkelig en kæmpe stor konsekvens. Kæmpe! Hvis risikoen var mindre end den er, ville jeg også hellere have levet med uvisheden – men jeg turde simpelthen ikke. Ikke efter Alfred kom til og min mor døde.

I dag har min mor fødselsdag. Det fortalte jeg Selma i morges på vej i børnehave. Hendes glade svar var:” Aj, hvor hyggeligt, så fejrer hun det med en masse skyer og engleR. I love it.

Kærligst fra Trine som her på bloggen skriver en masse sørgeligt, men som faktsik er glad det meste af tiden. Bare så i ikke tror jeg går rundt som sådan en sort trist sjæl.

 

(Visited 4 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg forstår så fint dine tanker… det er rigtigt at man forbinder det at kunne føde, med noget ekstremt kvindeligt, og når det ikke kan lade sig gøre, så er den form for kvindelighed pludselig væk. Selvom det jo ikke kun definerer hvad en kvinde er….. jeg ville have det præcis som dig!

    Hvis i ikke havde planer om flere børn alligevel, så er det da helt sikkert også det helt rigtige at gøre! Set på den positive side, så er du fri for nogensinde at tænke over prævention (mod graviditet) og muligheden for flere børn. Det må da på en eller anden måde, langt ude, da også være lidt rart at man slet ikke skal stille sig selv det spørgsmål. Det ville jeg i hvert fald synes!

    / livetsomungmor.dk

  • Jeg forstår så fint dine tanker… det er rigtigt at man forbinder det at kunne føde, med noget ekstremt kvindeligt, og når det ikke kan lade sig gøre, så er den form for kvindelighed pludselig væk. Selvom det jo ikke kun definerer hvad en kvinde er….. jeg ville have det præcis som dig!

    Hvis i ikke havde planer om flere børn alligevel, så er det da helt sikkert også det helt rigtige at gøre! Set på den positive side, så er du fri for nogensinde at tænke over prævention (mod graviditet) og muligheden for flere børn. Det må da på en eller anden måde, langt ude, da også være lidt rart at man slet ikke skal stille sig selv det spørgsmål. Det ville jeg i hvert fald synes!

    / livetsomungmor.dk

  • Bare lige en kort kommentar til din afslutning. Jeg elsker at der er kød og følelser på din blog. Jeg har slet ikke fornemmelsen af at du er en sort trist sjæl, tværtimod. Måske fordi jeg selv har og har haft kræft så tæt inde på livet, så føles alt du skriver så ægte og genkendeligt, men sort er det langt fra. Vil bare gerne sige tak fordi du deler og er så ærlig. Tak.

  • Bare lige en kort kommentar til din afslutning. Jeg elsker at der er kød og følelser på din blog. Jeg har slet ikke fornemmelsen af at du er en sort trist sjæl, tværtimod. Måske fordi jeg selv har og har haft kræft så tæt inde på livet, så føles alt du skriver så ægte og genkendeligt, men sort er det langt fra. Vil bare gerne sige tak fordi du deler og er så ærlig. Tak.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *