Irritabel mor og happy ending

Minimum et af børnene har fået det gale ben ud af sengen i morges. Og den der lyd af “moaaar”, den sidder lige så meget fast inde i mit hovedet som sangen om Vaffel vovse. Hvis I har børn, så er jeg sikker på i både kender den om Vaffel og den om Moar, ik? Jeg tager nogengange mig selv i at høre moaaar, selvom der er helt stille, det er som et ekko der aldrig rigtig stopper inde i mit hovede.

Vi har været lidt udfordret på grund af nogle private bekymringer, mens vi har været på ferie herovre på yndlings Bornholm. Og der er ingen tvivl om, at det lige tager toppen af overskuddet som vi ellers besidder en del af til dagligt. Og lige i dag, hvor jeg har været alene på tur med de to mindste, der kunne jeg mærke den der følelse af irritation over mine egne børn. Børn som egentlig bare er begejstrede og gerne vil vise mig ALT, fortælle mig hver en detalje om det de ser og oplever imens de helst holder fast i mig. Jeg hader, når jeg kan høre mig selv vrisse af dem og når jeg forsøger at frigøre mig fra et kram, men det har jeg gjort i dag. Sådan en uges tid uden mere end få minutter for mig selv og med følelser udenpå tøjet på grund af bekymringer, den har åbenbart lige valgt at sætte sig i mig i dag. Det går væk om lidt, det ved jeg godt og lige i dette øjeblik sidder jeg faktisk helt alene på terrassen fordi nogen sover lur, mens andre har fået bevilliget skærmtid (thank god). Solen skinner fra en skyfri himmel og om lidt, skal nogle af os ned og bade – ikke mig, jeg er typen som helst ikke går i vand som er under 20 grader. Men jeg skal med ned og heppe. I aften skal vi grille og måske vil der alligevel opstå øjeblikke, hvor ekkoet fortaber sig.

Med de ord, vil jeg ønske jer en god påske.

Jeg nåede ikke at udgive indlægget inden eftermiddagsbadningen, fordi nogen kaldte på mig. Men resten af dagen har været fantastisk. Jeg var ellers lige ved at tude, mens jeg sad og skrev det første i dette indlæg. Det er måske egentlig et meget godt billede på, hvordan det er at være menneske, en mor og måske også og blogger. For hvis jeg havde nået at udgive, så var det sure mors indlæg I havde fået fra mig i dag, men nu kan jeg lige nå at få en sidste krølle på. Vi gik nemlig ned for at bade sammen med Sørens fætre og kusine plus deres børn og det var simpelthen den smukkeste eftermiddag dernede i vandkanten. Efter badningen samledes vi alle til vildsvin på grill, fælles salater og udendørs spisning. Børnene legede helt selv og jeg talte voksensnak uden afbrydelser.

Vi er lige trisset hjem i vores sommerhus og på vej hjem, går vi gennem en lille skov hvor huset ligger mellem træerne ud til vandet og månen var simpelthen noget af det flotteste der udover vandet. Jeg er slet ikke ferm til at tage billeder af naturen og egentlig ville jeg også hellere se det med mine øjne uden at se det gennem en skærm, men jeg fik lige et par gode billeder.

Sådan kan en dag ændre sig minut for minut og der er også gode meldinger hjemmefra, så snart vil jeg gå i seng og i morgen håber jeg vi alle vågner og slår det rette ben udover sengekanten. I virkeligheden, var det måske ikke mine børn som startede dagen med det gale ben, men bare mig selv.

Godnat fra mig.

(Visited 13 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • ♥️ Mine børn er næsten voksne, men hvor jeg bare kan genkende din beskrivelse. At være menneske og nogens mor ♥️ Ville aldrig være det foruden

  • Jeg føler med dig ❤️ Kender præcis fornemmelsen og den dårlige samvittighed. Dejligt I endte med at få en god afslutning på dagen.

  • VAAAAFFEL VOOVSE!!!……åhhhh mon dieau, altså. Pascal elsker også den hund – og den sang.

    Vidste du at “Hodja fra Pjort”, kan rense selv den mest genstridige sang ud af hjernen, og forsvinder selv hurtigt? Det nørdede vi tilbage i min studietid på Konservatoriet. Det kan noget 🙂

    • Aj, hvor sjovt – min Kalle har været den største Hodja fan og vi har hørt den på repeat i måneder. Hvor er det skægt med sådan noget. Det vil jeg huske på 🙂

  • Jeg tilslutter mig koret – Trine, bare tak ❤️.
    Det er nemlig sådan et være menneske og mor. Og jeg har virkelig tit stået i badet og slukket for lige at lytte om der nu også var nogen der kaldte😉. Forsat god ferie. Sikke et magisk billede af månen og vandet – og børn og voksne ❤️. Kram

  • Ha!!! Jeg kender både DET og vaffel vovse på hjernen. Så’n er det vel bare at være nogens mor. Jeg hører også børn der kalder på mig, når jeg er i bad 😁 For det meste er det bare inde i mit eget hoved, de kalder. Men kender SÅ meget følelsen af at være sure, vrissende mor, når der er bekymringer der kværner i kysen. God påske til dig og dine🐣

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *