Reklame/frivilligt arbejde – Kræftens Bekæmpelse
Lige siden jeg startede min blog her, har jeg haft en kategori der hedder “livet og døden”. Under den ligger der nogle af de lidt svære indlæg. Mine tanker om sorg, sygdom, savn og fremtid. Fordi det sideløbende har fulgt mig i mit liv og stadig gør det. Ikke altid på en trist måde, men jeg ved at livet er sårbart og det husker jeg ret ofte mig selv på. Ikke at tage for givet, aldrig tage livet for givet.
#kræfterikkeforbørn – en indsamling for børn og unge der har kræft inde på livet
Jeg vil spørge jer om noget. Og jeg synes faktisk det er rigtig svært at spørge om. Jeg har tænkt meget på, hvordan jeg kunne bede jer om jeres hjælp. Sammen med ni andre influencers samler vi nemlig i denne uge ind til børn og unge der er berørt af kræft. Jeg har ikke lavet noget stort og fancy, ingen auktioner, ingen præmier I kan vinde, ingen konkurrencer – bare mine ord og dem håber jeg at I har lyst til at læse og så måske støtte den her vigtige indsamling. For som så meget andet her i vores liv, så er vi stærkere sammen og jeg ville sådan elske at kunne levere en pæn sum penge til Kræftens Bekæmpelse store arbejde. Mit mål er 25.000 kr. Det burde være muligt, men der er lang vej endnu – måske fordi vi alle sammen synes det er forfærdeligt og gerne vil hjælpe, men ikke får det gjort. Jeg kender det godt selv.
Jeg postede denne her indsamling på min private Facebook i sidste uge og faktum er, at kun en enkelt derfra overførste 150 kroner. Det kan vi sgu gøre bedre!
Hvis du vil støtte kan du gøre det mega nemt
Støt med 150 kr – send en sms med teksten Støtte trinesblend til 1277.
Eller hvis du hellere vil benytte dig af Mobile pay, kan du støtte her.
Det er så nemt, at tænke at det sikkert kun rammer naboen, det er nemt at komme til at lukke øjenene lidt for at det sker derude. Men det gør det altså. Det er desværre virkeligheden for en hel del familier om året.
Lidt fakta om #kræfterikkeforbørn
Hvert år får 170 børn under 15 år kræft
Hvert år får 280 unge kræft (15-24 år)
Mere end 80 % overlever.
1 ud af 5 børn dør af deres kræftsygdom
Lige nu lever 3.400 børn og unge med kræft
Hvert år oplever ca. 6.000 børn i Danmark, at deres mor eller far får kræft.
Cirka 24.000 børn lever i dag med, at deres far eller mor har kræft
Men selvom man overlever, så har det store konsekvenser for hele familien at have været igennem sådan et forløb. Derudover kan der opstå senfølger i forhold til den meget skrappe behandling man har været igennem. Følger som man måske skal leve med retten af livet. Det kan være både fysiske og psykiske.
Jeg har som sygeplejerske desværre oplevet slukket håb – hos både børn, unge og forældre
Som sygeplejerske arbejdede jeg i over to år på en semi intensiv børneafdeling på Rigshospitalet. Det var meget syge børn og deres familier, der var indlagt der. Det var mange forskellige forløb. Lige fra trafikuheld, handicaps, kræft osv. Jeg husker særligt forløbene med børnene der havde kræft, fordi det var nogle meget lange forløb. Når de var indlagt hos “os”, var det ofte fordi de havde leukæmi og i den forbindelse skulle have en knoglemarvtransplantation. Det svarer til at de mere eller mindre skulle have et helt nyt immunforsvar. Med kemo “dræbte” man alle deres celler og de var derfor isolerede på en stue og var meget dårlige på grund af den strenge kemo. Derefter fik de den nye knoglemarv. Mens den løb ind i deres blodåre satte vi sygeplejersker flag op på hele stuen, for det var som en ny slags fødselsdag. En meget vigtig dag, en mærkedag som familien for evigt tid vil huske. Så stod man der pakket helt ind i overtrækstøj, hat og maske på, mens man prøvede at smile stort med øjnene til barnet, når man tændte for den gule væske. Isolatioenen fortsatte i lang tid efter og alle krydsede fingre for at knoglemarven ikke blev frastødt af kroppen. Ofte tog sådan et forløb et halvt år inde på den lille stue. Når de kom til os, havde de allerede været igennem en del behandling og vi var sidste håb. Som sygeplejerske kom jeg meget tæt på nogle af de familier og jeg kan stadig se mange af dem for mig. Huske sejrene, men desværre også de bristede håb. Jeg har set, når håbet er blevet slukket i forældrenes øjne og selv i øjnene på helt små børn. De blikke glemmer jeg aldrig.
At være pårørende
Som I sikkert ved, så har jeg oplevet sygdom helt tæt på. Det startede allerede da jeg var barn. Jeg ved ikke hvornår jeg fik det fortalt, men ret tidligt i mit liv gik det op for mig, at min egen mor havde mistet sin mor da hun blot var fem år gammel. Dengang vidste man ikke meget om sorg og som jeg har forstået det, så var min mor ikke en gang med til begravelsen da hendes mor døde og efterfølgende blev hun sendt væk og boede i ret lang tid hos noget andet familie. Min mors mor, min mormor døde af brystkræft og hun var kun i trediverne og havde to små børn.
Da jeg var lille blev min mor syg. Hun fik brystkræft og jeg kan kun forestille mig hvor bange hun må have været. Jeg var seks år gammel og min lillebror var omkring tre år. Jeg husker ikke vi talte så meget om det og vi er helt sikkert også blevet sparet for en masse bekymringer, men det er som om, at jeg fra da af, forstod at intet varer evigt og at livet kun er til låns. Jeg fik heldigvis lov til at beholde hende i lidt mere end tyve år, førend kræften tog hende. Jeg blev igen en pårørende. En ung pårørende, som endda selv lige var blevet mor til en lille dreng.
Min mor nåede lige at møde Alfred
Jeg kom med i en sorggruppe hos Kræftens Bekæmpelse og det hjalp mig utrolig meget. For mens verden bare gik forbi som den plejede. Bilerne kørte på gaden, solen stod op og mennesker stadig small-talkede, så var alt forandret hos mig. Indeni mig og den følelse har jeg faktisk stadig her næsten ti år senere. Jeg blev aldrig som jeg var før, men sådan er det jo nok. Livet sætter sine spor, nogle dybere end andre. Jeg er blevet en anden, men jo alligevel stadig mig. En gang om ugen sad jeg sammen med andre unge, som også havde mistet og det hjalp mig i min sorg ikke at føle mig mutters alene. For det gjorde jeg virkelig ude blandt andre.
Sorg, død og sygdom er noget der er rigtig svært at tale om, det har jeg mærket på egen krop tusindvis af gange. Det er tabu og de fleste tier hellere stille, end siger noget og det er altså den mest ensomme følelse i verden, at være den der er ramt uden nogen siger noget. Jeg var dog voksen og kunne godt forstå stilheden, selvom den gjorde ondt. Men når børn, som er pårørende, selv er syge eller har været syge bliver ramt af den mur af stilhed, så skærer det mig dybt i hjertet. Vi må simpelhen ikke tie, det som er svært. Man kan aldrig sige noget forkert og det er langt bedre at sige noget, end ikke at sige noget. Et klem på armen, eller et blik kan også sagtens sige mere end tusindvis af ord. Bare ikke tie…
De her tre mennekser er de vigtigste i hele mit liv. Selvom det er en ubærlig tanke, så er jeg bevidst om at ingen af dem er udødelige. Lige som jeg selv ikke er.
Hjælp mig med at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse og deres store arbejde
#kræfterikkeforbørn er en kampagne der sikrer Kræftens Bekæmpelse store arbejde med børn, unge og kræft. Et vigtigt arbejde, som indeholder flere aspekter. Pengene går nemlig både til forskning, men også til omsorg. Omsorg for børn og unge som er berørt af kræft på den ene eller den anden måde. De går til forebyggelse og patient-/pårørendestøtte til familier i en svær tid. Du kan hjælpe på flere måder og ALT hjælper – også 5 kroner. Tænk hvis alle, der læste med her donerede en femmer, så var vi virkelig langt!
Sådan kan du støtte:
SMS
Sms Støtte trinesblend til 1277 – så støtter du automatisk med 150 kr.
Mobile Pay
Kredit kort
Overfor et hvilket som helst beløb via betalingskort lige her.
Af hjertet tak fordi du læste med og måske også har lyst til at støtte, selvom du ikke kan vinde noget lige nu og her. Jeg lover at pengene i sidste ende alligevel vil gøre at nogen vinder. Måske endda livet…
Tak for din indsats ❤️
Det var så lidt kan du tro 🙂