Der har været gang i lidt forandring hjemme hos mig. Først en lille makeover af vore entré, og der mangler faktisk stadig lidt med nogle nye lamper. Mere om det snart.
Så et nyt spisebord og maling af mit elskede gamle vitrineskab. Længe har jeg gået og overvejet vores sofa. Jeg var egentlig rigtig glad for den sofa vi havde, men jeg var træt af at den var lidt for lille til os alle sammen. Jeg er typen, der sjældent sidder op i en sofa. Jeg ligger altid ned og det gør børnene også. Så vi lå altid flettet sammen i en bunke eller også med en madras på gulvet, så alle kunne være der. Derfor var jeg lidt på jagt efter en flyder. Og gerne en som ikke sprang budgettet, var pæn og børnevenlig.
Jeg har solgt ud, inden jeg har købt nyt og jeg er faktisk endt med tre “nye” rum, for en relativ samlet lille sum. Det føles altid godt.
Jeg kiggede længe på sofaer og endte også med at sælge min sofa, inden jeg overhovedet havde fundet en ny. Sådan gjorde jeg også med spisebordet. Det er som om, jeg ikke kan tænke kreativt, før det gamle er væk fra mit åsyn.
Jeg havde egentlig tænkt mig at finde en sofa på Den Blå Avis og jeg havde næsten købt en fra Hay, men så fortrød jeg i sidste øjeblik. Den er ellers også rigtig flot den model og der er mange af dem på DBA.
Når jeg skal inspireres bruger jeg ret ofte Pinterest og der faldt jeg over en sofa fra Ikea. Den havde dog et lidt andet look og det viste sig at betrækket og benene kom fra en anden forretning. Jeg havde faktisk længe kigget på lige præcis den sofa, men jeg var ikke sådan helt vild med de farver den kunne vælges i og kunne heller ikke lide de blanke ben.
SÖDERHAMN x BEMZ
Selve skallen er en Söderhamn sofa fra Ikea. Det smarte ved Ikea er jo, at alt ofte skal samles og det betyder at man selv køber de forskellige dele. Jeg har således blot købt sofaen uden betræk. Der medfølger dog de klassiske metalben, dem kan man ikke fravælge. Sofaen er sammensat af moduler og man kan sammensætte den, som man ønsker.
Min består af to enkelte moduler og en chaiselong. Man tilkøber også armlæn hvis man ønsker det ude i siderne. Og jeg har faktisk købt et til at have nede i enden ved døren, men da den kom synes jeg den fungerer bedst uden. Så jeg har et armlæn med det fine stribede betræk, hvis nogen mangler? Eller tænker de vil bestille samme sofa med et armlæn på.
Betrækket og de fine træben er fra Bemz. De specialiserer sig i betræk til forskellige møbler og det kommer altså sådan, så det er lige til at lyne på, ligesom hvis man købte betrækket fra IKEA. Mit betræk hedder “Silver Grey”. De har simpelthen en hel kategori med stoffer til lige præcis den her Söderhamn sofa, ligesom de har til mange andre sofaer.
Det eneste jeg synes var lidt svært, var selve samlingen af sofaen nedeunder med de nye træben. Det var nemlig en lidt anden anordning end de ben der kom fra IKEA, men altså det lykkes med en skruemaskine. Og den sidder altså fuldstændig sammen nu i de forskellige moduler uden at rykke sig en tomme.
Sofaen bliver lidt dyrere med det her betræk fra Bemz, men jeg synes stadig man får meget sofa for pengene. Og så er stoffet fra Bemz i 100% natur materiale. Det her stribede stof er faktisk 80 % genanvendt bomuld. Man kan få mange forskellige farver og kvaliteter og det er ikke helt let at vælge. Jeg faldt dog total for det stribede. Måske fordi det er ret tidsløst og så kan man let finde sjove farvede puder og proppe i den. Stoffet bliver først lavet, når man bestiller, så der går godt og vel fire uger før det kommer med posten.
Jeg går stadig og overvejer et sofabord mere. Det er jo ret lille det jeg har nu og tænker derfor et lille mere kunne være ret fint og også praktisk til ungernes fredags slikskåle. Jeg ved det ikke helt endnu. Til gengæld har jeg fået sat et ordentlig vægtæppe op på væggen. Det er lavet af Sille Windum og er plantefarvet genbrugslagner. Jeg fik selv lov til at bestemme farveskalaen og jeg må sige at jeg er virkelig glad for det og det det gør ved hele den endevæg.
I er mange der er spurgt ind til sofaen og nu er det hele altså samlet her, men spørg endelig hvis der er andet I gerne vil vide. Til sidst vil jeg bare sige at man sidder seriøst fantastisk i den og ligger endnu bedre.
Hej, virkelig fin sofa!! Er vild med stoffet❤️
Men hvad koster det at få lavet betræk til den?
Tak for det. Der er link i indlægget til Bemz, hvor jeg har købt det. Det afhænger af, hvor mange moduler man køber til
Hej Trine. Jeg synes ikke jeg kan se sofaen uden betræk på IKEAs hjemmeside – skal man lede efter noget specielt for at finde det??
Hej Helle
Hvis du blot søger på Soderhamn i søgefeltet på IKEAs side, kommer der masser af sofaer og de forskellige moduler.
Hej Trine,
Som Camilla har skrevet ovenfor, kan jeg heller ikke vælge sofaen uden betræk? Var det en mulighed for dig at gøre det hele online?
Hvor er den fin!
Vh Martine
Jeg købte den i fysisk butik, men hvis du søger på Söderhamn, så kommer alle muligheder op. Og man til eller fravælger betræk
Kh T
Hej Trine,
Har du mon stadig et armlæn i overskud? 😉
Neeej hvor er dine hvide/sorte støvler fra?? Kh
De er fra Ganni 🙂
Hvor er sofaen bare blevet flot. Har den samme model og jeg har købt andre ben men kan simpelthen ikke finde ud af hvordan jeg skal gøre i samlingen, kan jeg få dig til at tage billed af hvordan du har gjort. Please jeg er desperat efter at få dem skiftet. På forhånd tusind tak
Måtte du betale told på betrækket? ?? rigtig flot sofa.
Nej, tror det er sendt fra Sverige ❤️
For 4 år siden skrev min datter et langt brev til mig og lagde under dynen i min seng. Jeg fandt det, da jeg skulle sove. En hel A4 side med forklaring på, hvorfor vi var NØDT til at købe et marsvin mere, så hendes marsvin ikke fortsat var ensom. SÅ fattede jeg endelig, hvad hun havde sagt til mig mange gange: vi var nødt til det. Og således har vi haft to marsvin i 4 år nu. Besværligt? Ja! Dyrt? Ja! Nødvendigt? Ja.
Hej Trine
Er svært begejstret for din sofa- har kig på en lignende model (brugt) som jeg gerne vil have nyt betræk på, men er nysgerrig på hvad det koster at betrække om?
Tak for det. Jeg er også vildt glad for den. Man køber betræk til modellen og lyner det selv på. Du kan se på Bemz hjemmeside hvilke IKEA modeller de laver betræk til og hvad det i koster 🙂
Hej?
Fedt at se man kan ændre sofaen? Vi har haft vores store flyder sofa i nogle år nu og jeg kunne virkelig godt tænke mig en anden farve… Men man kan jo ikke skifte bunden af sofaen? Altså selve stellet?! Forstår du?? Jeg er med på betræk skift af alle puder og hynder, men selve sofaen har jo en grund farve så forstår ik hvordan du har skifter det??
Kærligst Jannie
Er der nogen, der har fundet ud af, hvordan man fravælger betrækket? Det synes ikke (længere) at være muligt online.
På bemz’ hjemmeside står der, at betrækket kun passer til 2012-2015 modeller af Söderhamn – gav det ikke problemer?