Hyggelige sager at ønske sig, som ikke koster en kvart million.

Kender I ikke det der helt vildt pinlige i, at blive spurgt om hvad man ønsker sig og så kan man simpelthen ikke lige komme på noget? Det er jo helt galt. For en del år siden oprettede jeg derfor en note i min telefon, hvor jeg løbende kan skrive, hvis der er noget jeg sådan lige falder over og som jeg godt gad at eje. Så nu kan jeg hurtigt lige tjekke noten, når nu min trætte mor hjerne ikke kan huske hvad jeg selv mangler. Børnene har jeg selvfølgelig helt styr på. Altså jeg ved hvad de ønsker sig, uden de har sagt det med deres mund. Ha.

Nedenstående er alt sammen noget som jeg godt ville have, jeg synes det er sådan nogle hyggelige sager og ville lige dele dem med Jer. Og nej, det er ikke noget jeg sådan ægte mangler, men det ville bringe smil i maven.

Fineste kalender fra Atelier Aarhus. Den er pæn at se på, har en god opdeling og en lille lomme til diverse små lapper som skal gemmes. (og den har jeg faktisk allerede erhvervet mig)

Spænder fra Kanel. Fin lille pynt til håret. Elsker disse to farver.

Fineste babsekop. Den er sjov, men jeg synes også den har en særlig æstetik over sig med guldet og den sarte farve. Tror dog ikke min mand gad at drikke af den. Men jeg gør. Find den her.

Elsker neglelak, hvis nogen skulle være i tvivl om det. Og altid med farve, men jeg er blevet lidt lun på denne lakrids farvede lak. Fin den her .

Jeg har hele tiden elsket de flotte makeup punge fra Ellies & Ivy, men nu er de også kommet i en større model. God til alt muligt. Brug den som toilettaske, strikketaske, som lille pusletaske, med et par bleer, vådservietter og stofble. Ja, alt muligt kan den bruges til.

Mer pæn kop. Jeg har noget med kopper og fornemmer, at jeg nok ikke er den eneste om den post. Find den her. Smukke skeer til saltkaret eller nede i alle de flotte kopper. Her .

Luffer, som jeg har rørt ved i virkeligheden. De er vildt bløde og virker så enormt rare at have på. Her. Og kinky mortrus. Hit dem her.

Armbånd med øjenvippe blink. Kan findes her. Sengetøj i god farve og så kan man få et lagen i samme farve også, det er da ret sejt. Det er svensk, økologisk og det kan ses her.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *