Hvidmalede gulve (og børn), neglelak og enhjørninger

Jeg har samlet tre af de store gengangere af spørgsmål sammen, som jeg får henne på Instagram i disse dage. Det er så hyggeligt når i spørger, men jeg tænkte at jeg ville uddybe især det ene spørgsmål lidt her. For det her med at have hvidmalede gulve i vores hjem på Nørrebro, det er noget jeg får virkelig mange henvendelser omkring. Det handler mest om sådan noget med, om det er let at holde. Som så meget andet i livet, så er det jo et individuelt svar – måske det handler lidt om hvor emsig man er. Jeg er ikke særlig emsig, snarre tværtimod. Jeg hidser mig ikke så meget op over en nullermand eller fire. Slet ikke faktisk, det lader jeg nemlig min lidt mere emsige mand om. Det er også ham som har rengøringstjansen hjemme hos os. Jeg gav op for flere år siden, for hvis jeg begiver mig afsted med støvkosten, så kan jeg forvisse mig om at Søren gør det efter alligevel. Så det gider jeg ikke længere. Jeg hader at gøre rent, så det er total win win for mig og han kan få det som han vil.

Dengang vi flyttede ind havde vi kun vores Alfred som var et lille bitte år. Jeg har altid elsket malede trægulve og havde i min lille to’er i København NV malet hele mit gulv i entreen sort. Det så virkelig sejt ud. Denne gang skulle vi bo på første sal og der kommer jo ikke helt så meget lys ind, som hvis man bor længere oppe, så vi besluttede hurtigt at vores flader i lejligheden skulle være hvide. Vægge og gulve. Undtagen gulvet i køkkenet, det fik en lysegrå – sådan så det ikke var helt så sart. Det fungerer super godt. Vi har fornylig lige givet køkkenet en tur med en nyt lag – så altså to lag i et rum, som der virkelig bruges meget på syv år, det må da siges at være en ret god succes. Resten af gulvene i vores hjem er hvide og det er altså intet problem at holde, heller ikke med nu tre børn.

Da vi overtog lejeligheden havde de en smule hvid lak på og masser af sæbe, derfor er hele processen inden selve malerdelen størst og vigtigt, hvis det skal holde. Min mand sleb derfor alle brædder let med sandpapir og derefter er de vasket helt ned med trærens for at få al sæbe ud af træet, ellers kan malingen nemlig ikke binde på træet. Han gav det mange gange med skrubbekluden. Derefter fik alle revner sådan noget pletspærre som blev sprayet ned i revnerne, hvis ikke man gør det, kan der godt trække et gult skær igennem malingen. Til sidst har det fået to lag almindelig gulvmaling fra Flügger, hvor revnerne har fået et lag med pensel og resten er rullet på. Det trænger til et nyt lag nu her efter syv år, men det holder nu ellers virkelig godt Der er få steder hvor der er deciderede hakker i. Det kommer der kun, hvis man taber noget spidst på gulvet. Ellers er det mest sorte strenger der er kommet, fordi nogen (Kalle) har kørt på scooter, eller kørt med skubbevogn indenfor. Vi har på ingen måde passet på det og gæster må gerne have stilletter og andre sko på indenfor. Det kan det sagtens klare. Så nej, det er ikke sart – men det er klart at krummer og børnesnask ses tydeligere, end hvis gulvet var træfarvet. Vi har desuden “kun” ladet det tørre små 24 timer, inden det er taget i brug og det har været helt fint.

Jeg elsker stadig gulvet og er slet ikke træt af at det er hvidt. Men man skal selvfølgelig være rimelig sikker på den idé, for det er lidt besværligt, hvis det skal af igen. Vores gulve er gamle og tåler ikke at blive slebet ned igen, så når de ikke kan mere, så skal vi have helt nyt gulv. Av av, det bliver en dyr affære. Det bliver ikke foreløbig. Når vi har overskud og tid, så skal det lige have et opfriskende lag, så kan det snildt holde mange år endnu. Nu er det heldigvis en ret lys første sal vi bor i, men der er ingen tvivl om at de hvide gulve gør at det ser lysere ud end det i virkeligheden er. Den effekt elsker jeg! Så mit råd er, gør det for pokker og så bare sørg for at lave forarbejdet grundigt, så holder det super fint og kan klare det meste.

Det næste det handler om noget så fancy som en ostemad. Meeeen ikke en helt almindelig ost. Det er nemlig en enhørningeost. Ahrmen for pokker altså. Det var faktisk Søren som kom hjem med den første gang, alle vores børn elsker ost og især en af dem elsker enhjørninger, så der var ikke et øje tørt. Det gode er at det faktisk er en rigtig god ost, det er nemlig en ganske almindelig gouda, så det er ikke sådan en plastik børneost. Den er fra Netto, men det er faktisk kun lykkes mig at finde den i vores lokale Netto i Drønningmølle, hvor vi har sommerhus. Aldrig er der blevet spist så mange ostemadder i husstanden. Den er da også¨for sej altså. Vi købte lidt pakker med hjem til Nørrebro og Selma er svært tilfreds med sin madpakke i disse dage. Måske der er en Netto hos en af jer, som også fører enhjørningeost?

watermelon // really red // peach daiquiri // on the list

…Og så er der topscoreren af spørgsmål, mine neglelakker. De er nu også pæne, hvis jeg selv skal sige det. En lille håndfuld favoritter. Fra Essie, som det næsten altid er. Det må lidt være min signatur, ikke at det overhovedet er unikt at gå med neglelak overhovedet. Men jeg har det ALTID på. Jeg har ikke særlig meget makeup på, men neglene har altid et lag med farve på. Det kompensere ligesom meget godt.

Det var ordene, spørg endelig hvis der er andet I gerne vil have svar på. Hav en fin dag.