Hverdagsliv krydret med camping toiletter og knuste hjerter

Jeg skal da lige love for at hverdagen er tilbage efter nytår og det på fuld kraft. Jeg synes der er nok at se til i vores hverdagsliv med fem forskellige kalendre, endda også hvis man minusser hver vores arbejde fra. Der er hele hente/bringe delen med børnene, der er legeaftaler børnefødselsdage, fritidsaktiviteter, madlavning og så er der indkøring af vores Kalle i børnehave. I går var hans første dag “i byen”. Hans børnehave er opdelt sådan så børnene er 14 dage “på landet”, hvor de kører med bussen ud af byen, det startede han med og det gik heldigvis godt. I går skulle han så være i børnehave her i byen i de næste 14 dage. Da jeg i går kom med ham klokken 8.30, var ingen af de kendte ansigter mødt. Der var blot to vikarer og jeg stod der og flagrede med mit barn, som gerne ville hjem igen… Av. En af vikarerne sad i en lille sofa og læste for nogle børn. Jeg gik derhen og sagde med skinger stemme midt i morgenlarmen, at det var min søns første dag “i byen”, hvortil hun blot svarede, at han da lige kunne klemme sig ind i sofaen – (ikke på hendes skød ikke en gang ved siden af hende…halloo) De andre børn der sad i sofaen var måske fem år, og der sad lille Kalle helt yderligt der der på kanten med sit sut og sine meget blanke øjne. Jeg gik slukøret fra ham og da jeg kom ud, måtte jeg simpelthen lige stå et par minutter og sunde mig lidt – ja faktisk overvejede jeg kraftigt at gå ind igen og hente ham. Jeg er ellers hærdet, men som min mand siger så har jeg lavet den lidt omvendt, for jeg er sgu blevet mere og mere pylret nu flere børn vi har fået. Det er som om, det blot har gjort mig endnu mere bevidst om hvor værdigfulde de små er og hvor hurtigt de bliver store. Efter et par timer hjemme måtte jeg vide om han var okay og jeg ringede derfor ned i børnehaven og spurgte til ham. Det var han (selvfølgelig), hans kendte voksne var kommet og jeg kunne trække mit vejr ned i maven igen. Han er glad og jeg ved godt at han hygger sig dernede, men i dag gik jeg igen fra ham mens han græd helt ulykkeligt. Åh hvor jeg bare hader at efterlade et trist barn! Det skal nok blive godt, det ved jeg jo så godt, men det føles bare forkert lige der i nuet.

Derudover havde jeg ellers en begivenhedsrig dag i går med et utæt toilet, som smed vand ud (med indhold) på gulvet, hver gang man trak ud. Rimelig ulækkert når hele familien er morgentoilette typerne. Jeg fik heldigvis fat i en redningsmand, med et VVS mærke på ryggen. Desværre krævede det en dims at fikse det dumme toilet, en dims som skulle bestilles hjem. Derfor ville manden hente os en pottipotti, øh hvad? Jeg anede ikke hvad det var, men det er åbenbart vvs slang for campingtoilet. Ha, jeg skal slet ikke klage, for manden kom igen her i morges med sin dims og nu virker toilettet igen og han ville sågar selv tømme vores pottipotti. Jamen, værsgo da! Så oveni det almindelige hverdagsliv, er jeg altså også en slags byggeleder, for vi har stadig godt gang i ombygningen. I dag lykkes det mig endelig at få hul igennem til en elektriker, som heldigvis allerede kommer mandag og fikser el i det nye rum. Væggen med de smukke døre bliver færdig senere i dag, altså så færdig at vi selv skal igang med spartelmasse, sandpapir, filt og maling. Så kommer tømreren igen og sætter paneler på og SÅ starter alt det sjove. Nemlig indretningen. Mand, hvor jeg glæder mig.

I dag skal vi til fællesspisning sammen med vores store drengs klasse og sådan går dagene, samtidig med at jeg er så taknemmelig for at mit job er med indbygget fleksibilitet, ellers ville jeg både være en presset kvinde, mor og byggeleder pt.

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg, det er sikkert både rodet og kedeligt. Til gengæld så er det bare sådan vores liv også er og det er jo det, som der er allermest af i selve livet. Ægte praktik, logistik og hverdag. Midt i alt det finder jeg heldigvis alt det smukke og de små fine øjeblikke der gør at det er det hele værd, sådan at have tre børn og en hverdag fuld af gøremål, som ikke altid er skide sjove.

I er flere som har spurgt ind til hvornår Ombygning part II kommer, det gør den snart – men jeg skal lige have lidt mere at vise først. Part I kan læses lige her.

(Visited 12 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Puh. Det lyder som en blandet fornøjelse det der. Toiletvand med indhold på gulvet, og hjerteskærende afsked. Been there, og det er bare ikke rart.

    Angående pottipotti – kan han måske have ment “porta potty”? Amerikansk betegnelse for portabelt toilet? 😉

    • Åh nej dør af grin. Du har da ret, det er da helt sikkert det han har sagt. Og nej toiletvand på gulvet er knapt så rart. Tak for din besked, kh Trine

  • Årh Trine, ej hvor er du sød! Pottipotti :’) Er sikker på, den søde mand har talt om et Porta-potty, et porta(ble) potty (som er britisk for toilet). Genialt at kalde det pottipotti, sidder og griner højt ned i min cappuccino, tak for det. Det er jo det bedste ord, helt børnelækkert!

    Dejligt i fik det fisket uanset 😀

    • Nu er det mig der griner, for jeg har da helt sikkert hørt forkert og han har sagt porta-potty istedet. Nå, men fra nu af så hedder det altså bare en pottipotti :). Tak for din besked 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *