Hej hej fine damekontor

Jeg skrev for ikke så længe siden et indlæg, hvor jeg fortalte at jeg havde fået et kontor. Et ægte kontor, som for mig betød, at jeg havde et sted at cykle hen med min computer under armen, et kontor som kunne give mig følelsen af at drage på arbejde om morgenen. Jeg valgte at sige ja tak til pladsen, på hjørnet af Gammel Kongevej og Værnedamsvej, fordi jeg virkelig godt kunne bruge den sociale del på sådan et fælleskontor. Jeg kunne godt bruge nogen at sige godmorgen til, nogen at sige god weekend til og alt sådan noget. Og så kunne jeg helt sikkert også godt bruge noget sparring, for når man sidder som autodidakt blogger, så er der altså en del spørgsmål som hober sig op. Der findes ingen manual eller fremgangsmåde – ja faktisk er alle bloggere vel egentlig autodidakte, men jeg manglede nogle med mere erfaring. Måske der i fremtiden kommer en blogger uddannelse eller en uddannelse son influencer? Da jeg tilbage i Ruders Konges tid valgte uddannelse, der fandtes der vidst ikke rigtige nogle bloggere og det var helt sikkert ikke noget man kunne leve af, det tætteste man kom på det, var nok klumme skribenterne al la Carrie Bradshaw fra verdens bedste serie “Sex and the City”.

Nå tilbage til damekontoret. Jeg sad sammen med to yderst kompetente blog kvinder – nemlig Cathrine som har bloggen “Rockpaperdresses”. Hun er et fantastisk menneske og det er hendes blog i sandhed også. Cathrine, har lige fået den fineste babydreng og det betyder selvfølgelig at hun er på barsel og ikke kommer på kontoret i den nærmeste fremtid. Derudover sidder Mille Emilie der også. Hun har den meget gennemførte bolig (med meget mere) blog – “Sonamaseven”. En blog med smukke billeder, tanker om moderskabet og andet godt. Hun er det sødeste menneske og har altid et dejligt smil på læben. Fordi Mille Emilie har en del samarbejder omkring bolig, så bruger hun sit hjem som studio og kom derfor ikke så ofte ind på kontorpinden. En af grundene til at hun har opsagt sin plads.

Mine to søde kontor mennesker

Min egen fine plads. Jeg skal have hentet den smukke KEVI stol, som skal hjem og bo på hjemmekontoret.

Så altså mine overvejelser om et fællesskab, som kunne bidrage med den sociale del til mit arbejdsliv – det var ikke helt sådan det blev, selvom vi har haft det top skønt når vi alle tre har været der på samme tid. Begge kvinder har lært mig en del og vi har også haft tid til nogle hyggelige snakke. Mit arbejde kræver også mit hjem en del, da jeg laver samarbejder omkring interiør og andre produkter som skal fotograferes og styles i mit eget hjem. Jeg har derfor ligesom Mille Emilie taget konsekvensen af det og opsagt min plads. Den gav mig sgu dårlig samvittighed og så føltes det som om jeg kastede penge ud af vinduet de dage jeg ikke kom afsted. Penge jeg snildt kan bruge på noget andet. Så jeg er tilbage på hjemmekontoret og faktisk hviler jeg meget mere i det nu end før, det skulle bare lige afprøves og det var bestemt også fint. Jeg nyder nu stort at være hjemme og når jeg får fniller af de samme hvide vægge, så sætter jeg mig med en kop chai og arbejder nogle timer på en café. Det er jo en af de mange goder ved det selvstændige liv, jeg bestemmer og jeg har friheden til at prøve lidt forskelligt af.

For et år siden, da jeg blev selvstændig fuldtidsblogger kendte jeg ikke rigtige andre bloggere og der har kontoret givet mig en fin håndsrækning. De skønne piger og deres dygtige agent Christina Barré fra Confetti Cph sidder nemlig i kontoret ved siden af og nu er de ikke længere så farlige for mig. Jeg er faktisk ved at have opbygget mig et lille netværk af mennekser fra “blogverdenen” og det er rart, for vi er trods alt hinandens kollegaer og vi kan bruge hinanden til masser af snakke om vores mærkværdige job.

Jeg har ikke udelukket kontor tanken helt, for nu ved jeg hvad jeg skal gå efter en anden gang – men for nu, der bliver jeg hjemme og nyder at kunne jobbe i blødt tøj og bart ansigt.

Mit eget lille bitte hjemmekontor

Og når jeg rykker mig til spisebordet.

Alt er godt.

(Visited 9 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Hvor er du sej at springe ud i det… men særligt også at “springe fra”.. at mærke efter og gøre som du selv føler er det rigtige…
    Uanset hvad så bliver jeg hele tiden glad på dine vejne søde Trine når jeg følger din fine rejse ❤️

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *