Nu rykker vi (endelig) efter snart to måneder med ombygning i vores stuer. Sådan er det når man ikke kan alting selv og er afhængig af folk udefra OG har tre børn om anklerne når ikke man er på arbejde. Vores garderobeskab er bare blevet SÅ flot, hvis jeg selv skal sige det og i aften skal vi for første gang sove i vores gamle stue, vores nye soveværelse. Vi har alle fem ligget rigtig meget i den nye seng i dag, for det er så hyggeligt at have det fine view ud igennem spisestuen og videre ind i den nye sofastue.
Vi var omkring forskellige løsninger, som jeg skrev om her. Vi er dog endt med en billigere model og jeg må sige at jeg er svært tilfreds. Vi får mindre plads i vores nye garderobeskab, men vi beholder en del af vores store gamle skab i vores gamle soveværelse, så der kan Søren fx hænge nogle af hans mange jakkesæt og jeg kan også hænge noget af det jeg ikke bruger så ofte. Derudover er jeg ved at gøre klare til loppemarked, så jeg har sorteret med grov hånd. Og vil gøre det over de næste dage også. Vi arbejder stadig med at have alt for meget alle fem og det behøver vi altså slet ikke. Så endnu engang forsøger jeg at få styr på det. Noget til bytterummet, andet til mødrehjælpen, noget til venner og så resten til loppemarked. Hold øje ovre på Instagram, hvor jeg kommer til at annoncere, så snart datoen ligger fast. Det bliver højst sandsynligt sammen med et par andre piger. Så der er noget for alle, voksne og børn.
Noget jeg var ret sikker på hele tiden i forhold til vores garderobeskab, det var grebene. Vi valgte de her greb til vores nye køkken i sommerhuset, som vi lavede i sommer og jeg elsker grebene i ubehandlet messing. Så jeg fik en åbenbaring (ahr, det er måske lidt meget sagt ), men midt i budgetter og leveringstider på de andre skabe, som var ind over vores tanker, så tænkte jeg pludselig at vi sgu da bare gik med IKEA og så satte de smukke greb på deres låger. De giver sådan et lille twist af gammel snedkerskab og for mig opgraderer de lige skabene med 50 %.
Grunden til at vi lige skulle vente på lidt hjælp, var denne fine skorsten, som altså nu befinder sig inde i skabet. Hylderne er skåret ud efter skorstenen og der er fin plads til Sørens t-shirt og opbevaringskurve til strømper og undertøj. Det er med at benytte sig af alle kvadratmeter, når man er en familie på fem mennesker.
Det er den IKEA løsning der hedder PAX, den havde vi også tidligere og der er et utal af opbevaringsmuligheder. Og så synes jeg tilmed at det er rigtig pænt. Man kunne også have valgt en hvid indmad, men jeg synes træet ser lækkert ud sammen med den grågrønne farve som lågerne har. I morges kriblede mine fingre og jeg begyndte at flytte ind i min side. Jeg elsker at bruge mit tøj i indretningen, farverne og mønstrene gør mig i godt humør og inspirerer mig når jeg ser på det. For mig en det noget af det som gør en indretning personlig og jeg føler mig hjemme. Derfor har jeg ofte tøj til at hænge udenpå mit skab. Må nok hellere lige samle mig lidt, så jeg ikke breder mig ind over Sørens halvdel.
Vores gamle lejlighed er pivskæv, så der skal lige en lille liste på forneden, da garderobeskabet er klodset op, så det blev lige. Der er forøvrigt både morgensol og sol hele eftermiddagen – og aftenen, når solen kommer lidt højere op på himmelen. Det er faktisk et af de fineste rum i lejligheden forhold til lys, heldig at der er skydedøre imellem, så det er let at åbne op til stuerne.
Resten af soveværelset er slet ikke indrettet endnu, der skal sengebord, lamper, knager og diverse op – men det er lige på trapperne og jeg kunne ganske barnligt slet ikke vente med at dele det med jer.
Nu vil jeg nyde resten af søndagen med sidste afsnit af Bedrag på DR1 og så vil jeg hoppe på hovedet i kanen – vores nye senge, de virker så lækre at ligge i. Bedre end de gamle, så jeg spår en dejlig nat. Eller..faktisk er jeg desværre sådan en ret lydfølsom type, og bare det at vi er rykket ned i den anden ende af lejligheden, gør sikkert at lydende at helt nye, så måske jeg kommer til at ligge med store øjne. Vi er også kommet et stykke væk fra børneværelserne, så det skal jeg også lige vænne mig til. Men ud over alt det, så er alt godt. Så langt så godt i hvert fald, nu kan vi snart rykke til næste etape.
God søndag aften.
Meget fint! Hvad har prisen været?
Tak. Prisen for skabet var omkring 7000 kr. Det afhænger jo af hvor meget og hvor lidt indmad man vælger.
Kh Trine
Hvor fint! Hvor er grebene købt? ?
Tak❤️ De er fra beslagonline.dk
Kh Trine
Hvad hedder farven på jeres flotte skabslåger? Vi står netop og skal have skabslåger og greb til vores Pax-skab, og denne løsning er jo så fin ?
Den er grågrøn og lågen hedder Reinsvoll❤️
Det ser vildt flot ud!! <3
endnu et spørgsmål, sorry, haha.. men hvor er det flotte sengetøj fra i den lækre lavendel lilla farve?
Spørg løs. Tak skal du have?.
Sengetøjet er fra Tekla.
Kh Trine
De er så fine de greb, og blevet så pænt med slkabene også! Hvilke. størrelse er grebene altså længden, hvis det giver mening 🙂 kh
Mange tak skal du have. Jeg tog den længste af de to typer der er ❤️
Det er blevet så fint, Trine ??Vi kører samme “skorsten i Pax”-løsning i vores soveværelse. Og det fungerer glimrende med de L-formede hylder, hvor der f.eks. er plads til børnerulleskøjter og løbesko nederst, smykker og rengøringsartikler, som små fingre ikke må komme nær ?
Ahrmen det er jo helt perfekt. God ide med smykker og æsker, det er der jo også lige plads til. Tak, jeg er også så glad for det 🙂
Wauw, det er jo blevet top lækker. Mega flotte farver??? tak for endnu et smukt indlæg
Kære Tenna,
Tak :). Er bare så glad for endelig at flytte ind i det fine rum. Hav en dejlig ny uge. Kh Trine
Ej, hvor er det bare blevet flot! Jeg glæder mig til at se, hvordan du får resten af rummet indrettet ? Jeg skal også snart igang med at indrette mit soveværelse på ny, og jeg har også en gammel skorsten i det ene hjørne. Jeg har slet ikke tænkt på, at man kan skære skabet til og på den måde udnytte al pladsen. Det er virkelig smart! Var det dyrt at få lavet?
Tusind tak, jeg synes også det er blevet rigtig godt. Vi samlede selv det hele og satte greb på, fik kun hjælp til at save det til i forhold til skorstenen. Vi fik hjælp af en ven. I disse tider er det ikke så let at få hjælp udefra til så lille en opgave.
Spændende med jeres projekt❤️
Kh Trine
Mega pænt. Jeg går selv og overvejer at udskifte lågerne på vores kedelige hvide højglans klædeskab, som vi overtog med vores nye lejlighed. Måske man kunne sætte paxlåger på og de fine greb :-). Ærgerlig dog, at portoen er så høj på grebene. De er virkelig fine.
Hej Rikke, Tak for det. Ja, det lyder da som en god plan og en overskuelig fornyelse af noget som er i forvejen. Ikea har faktisk selv samme type greb, de er bare ikke helt så god kvalitet, men udtrykket er det samme 🙂
Det er præcis den løsning med skorstenene og pax, vi skal have. Hvem har hjulpet jer med den mon? 🙂 og hvad har det kostet.
Det er også smart, både at gemme den, men også a udnytte pladsen. Min bror har hjulpet os med at skære det ud, så det passer. Skabene koster alt efter hvilken indmad man vælger. Kh Trine
Hej Trine.
Vi skal igang med et lignende projekt, og så tænker jeg, om I mon har gjort noget yderligere for at understøtte hylderne i venstre side, hvor I skåret i dem og skabet?
Line
Kære Line,
Ihh hvor spændende. Man kan evt sætte et lille beslag, men det har ikke været nødvendigt hos os. De sidder ret godt fast alligevel.
Kh Trine
Vildt flot! Vi har købt det pga jer! ???
Hvor langt fra kanten af lågerne har i sat grebene?
Fedt! Tak for det. Vi har sat dem ca 4 cm fra kanten
Hvor fint! Hvor længe er grebene?
Det er bare helt vildt flot lavet! Jeg leder selv efter samme løsning, men da mit budget er noget mindre, forsøger jeg at finde er brugt pax-skab og sætte nye låger på. Ved du, om man kan bruge et, der har været skydedøre på og så skifte dem til alm skabsdøre med hængsler? 🙂