Fugleven: Sådan gik det vores Sky

Jer der følger med på Instagram husker måske at Sky var syg? Han kastede op, var stille og ikke rigtig sig selv. Åh, jeg var så bange for at han bare ville falde død om og vi skulle finde ham en morgen på bunden af sit bur.

Jeg fik flere tip fra andre fuglemennesker og konsulterede også et undulat internat online. Han skulle have så meget varme som muligt og det fik han i et par dage. Så var det som om han fik det lidt bedre… og så alligevel ikke. Hans adfærd var mærkelig. Han spiste, stak sin fod i halsen kastede op og spiste sgu lortet han kastede op og så startede han forfra. Rimelig klamt. Jeg talte igen med internatkvinderne og de fortalte, noget som jeg også selv havde kunne læse mig frem til. Adfærden ses ret ofte hos enlige fugle. Noget med den tror den har en mage og nogle unger der skal fodres (med gylp). Det opstår ofte hvis den er ensom.

Av. Man bør have to fugle netop af den årsag. De er flokdyr. Det vidste jeg selvfølgelig godt, men der er også enlige fugle der trives helt godt. Selvom børnene og jeg mange timer dagligt har været sammen med ham, så kan vi ikke erstatte en fugl. Åh. Vi fik Sky ret kort tid efter jeg blev skilt og han bragte os så meget glæde og kærlighed. Ja, det lyder sgu da skørt med sådan en lille skid med fjer på og det kom også meget bag på mig hvor tam han blev. Og hvor glad jeg hurtigt blev for ham. Men sådan en undulat er slet ikke dum og som sagt helt enorm social. Den lærte alt muligt, var kælen, gik altid med mig i brusebad og med de små i karbad. Den var med i sofaen når vi så fjernsyn, den spænede rundt på gulvet når børnene dansede, den var med i køkkenet når jeg lavede mad, med os i sommerhus, med da vi dansede om juletræet… bare med. Og så var den der, når jeg var alene uden børnene. De dage hang jeg virkelige meget ud med den. Crazy bird lady, I know. Men jeg kan bare ret godt lide dyr. Og lige meget om det er en hund, en fisk eller en fulg, så er det et KÆMPE ansvar at anskaffe sig et kæledyr.

Om natten sov den inde hos Selma i sit bur. Den sagde ikke en lyd, når den fik tæppet over buret. Og om dagen stod buret i stuen, ofte med åben låge.

Mens ungerne har haft online undervisning var vi dog nødt til at stille den på Selmas værelse, fordi den pippede lidt højt når der var undervisning og det var faktisk der den startede med at være lidt sær.

Jeg forsøgte alt. Men ærligt talt, så var den ikke glad. Den sagde ikke meget og når den var ude af sit bur, søgte den hurtigt tilbage til samme sted i buret hvor den kastede op. Jeg kunne ikke have det i mit hjerte og det kunne børnene heller ikke. Den så helt vildt ynkelig ud, som den sad der med foden inde i næbbet. Fugle er ellers meget velsoignerede, men den faldt sgu lidt af på den del.

Jeg talte med med børnene om, at den savnede en fugleven. Og jeg tænkte endnu mere over hvad jeg skulle gøre. Der var to alternativer. Anskaf en fugl mere, eller give Sky bort til en med fugle i forvejen. Jeg må tilstå at jeg ikke helt magtede en fugl mere. Det ville kræve at den skulle gøres tam, før de kunne sættes sammen – og det var virkelig et stort og tidskrævende arbejde at få ham så tam. Vi skulle have et større bur og det ville blive svært at tage det med i fx sommerhus. Ærligt talt, så kunne jeg mærke at jeg ikke helt magtede den opgave. Alene til tre børn og to fugle. Nej… Jeg besluttede derfor at finde et hjem til Sky. Finde ham en fugleven. Og nye menneskevenner.

Vi gav ikke mange penge for Sky, da vi fik ham som unge. Men jeg erfarede at en allerede tam ung undulat kunne indbringe en del på DBA. Derfor tænkte jeg straks, at jeg ville give ham bort ganske gratis, hvis bare man lovede at elske ham og at man havde fugl(e) i forvejen. Det skrev jeg i teksten. Jeg tænkte der nok ville gå nogle uger, før der var nogen reaktion på det.

Fuck mand, på fem minutter fik jeg over 100 henvendelser. Men så var der Flemming fra Vestegnen. Jeg kunne med det samme læse det i hans sms. Sky skulle bo hos Flemming. Han havde lige mistet sin højtelskede undulat – Blu, og havde derfor en undulat tilbage, som også savnede en ven. En smuk grøn pige undulat ved navn Sommer. Han havde siddet på DBA klar dagligt, men der havde ikke været nogen hvor det havde føltes rigtigt. Før han så min tekst og billedet af smukke Sky.

Han kom dagen efter og hentede vores fugl. Jeg får daglige billeder og sms’er af en glad Sky som er elsket lige så meget som han er vant til – nu bare med en fuglemakker ved hans side. De er ude af buret fra 7-20 hver dag og lever deres bedste liv. Det blev et meget langt indlæg om en meget lille fulg, men jeg kunne åbenbart ikke gøre det kortere. Jeg elsker den skid sådan ægte. Og at vi gav ham væk var ren kærlighed og mig der ikke magtede en fulg mere. De to store børn var helt med på det, de kunne heller ikke holde ud at se ham så dårlig. Kalle havde svært ved helt at forstå det, han var meget meget meget glad for Sky og de havde noget helt særligt de to. Han er dog okay nu og vi griner, når vi taler om at Sky måske skal være fuglefar. Og så er det hyggeligt, at vi får lov at følge med.

Sms fra i går lyder således: “Sky er dejlig. Tak fordi du valgte os. Vi vil passe rigtig godt på ham”

Sommer & Sky