Tænk at jeg som 39-årig skal gå rundt og være bange for en hovedpine! Men det er jeg altså. Hver gang jeg mærker den helt særlige pine inde i hovedet, så bliver jeg skide ræd for at det er migræne som igen sætter ind og snupper et døgn eller mere fra mig. Altså sådan et døgn, hvor jeg langt hellere vil føde tvillinger, end at have den væmmelige migræne.
Jeg forstår nu hvor fælt det er at lide af migræne, og lidt som det er i forhold til at føde et helt barn ud igennem sig, så er det noget man kun forstår hvis man har oplevet at mærke det. Jeg går og er skide vred på mine hormoner, for jeg er 99% sikker på at de er skyld i miseren, men jeg føler heller ikke at jeg er klar til at leve uden dem – for det var ikke rart. Jeg tager et minimum og det gør, at der er styr på min indre balance- altså bare sådan nogenlunde. Jeg slipper for hedeturene, knogleskørhed og andet eksotisk. Men jeg har altså så i tilkøb det sidste år oplevet nogle anfald af migræne, og det sætter sine spor. Jeg ved I er mange derude, der lider af migræne. Hvordan gør I, hvordan lever I med det, uden at være bange for det hele tiden kommer?
Sidste uge havde jeg en dag med samme smerter, bare i langt mindre grad. Jeg turde slet ikke sidde stille, jeg tog treo (tak til de mange tip jeg fik omkring dem) og holdt mig i gang hele dagen og HELDIGVIS, gik det over uden bræk og nedrullede gardiner og øjne. Men jeg var så bange for, at det tog til og for at jeg igen skulle melde melde mig ud af min familie, for når man ligger der – så er der ingenting at gøre, andet end at vente på næste bræk, på søvnen som aldrig kommer og så selvfølgelig på at det går over igen.
Jeg tror ikke jeg ville have gjort det anderledes, men jeg har godt nok manglet en del information i forhold til mit valg om at få fjernet hele mit underliv forebyggende. Det var i forvejen en kæmpe beslutning, men alligevel også let – fordi det har jo gjort at jeg slipper for alle de kontrolbesøg på Rigshospitalet. Og bedst af alt har jeg sluppet frygten for kræft dernede. Jeg ville dog gerne have været oplyst om alle de bevirkninger, som det giver at tage kunstige hormoner. For dem fik jeg slet ikke. Og jeg er selvfølgelig helt klar over, at det hele er pebernødder i forhold til at have kræft. Det ved jeg alt om. Men man er hvor man er, og jeg er sgu oprigtig træt af de bivirkninger som er landet hos mig efterfølgende. Jeg ville bare gerne have kendt til dem, kendt til de problematikker som kan opstå, efter sådan en operation, men det gjorde jeg altså ikke. Før nu. Jeg lever ganske fint med det hele, men den der migræne, den kan jeg ikke helt slippe. Det er som om den ligger på lur, og hele tiden fortæller at den stadig findes derude.
Hej T.
jeg lider desværre også af migræne – med aura. Heldigvis er det kun 1-2 gange om året jeg bliver ramt og det er jeg glad for, for min migræne kan ikke kureres med noget så simpelt som Treo. Tidligere tog jeg Imigran i stikpilleform (kostede en formue), da det var det eneste som kunne holde det lidt nede og forhindre, at jeg ikke var helt ødelagt et helt døgn efter anfaldet. Jeg kan ikke tage det i alm. pilleform, da jeg kaster det op igen og det har derfor ikke har nogen effekt. Desværre er stikpillerne nu udgået og jeg har fået samme mærke (også til en formue) som næsespray. Jeg har endnu ikke prøvet sprayen men håber den er ligeså effektivt som stikpillen var. Jeg går, ligesom dig, også altid og frygter at få et anfald – jeg ikke vil ønske for nogen at have det så skidt, som jeg har det, når det står på. Jeg kan ikke tåle det mindste lys eller den mindste lyd – mit hovede føles som om hjernen er ved at mase sig ud igennem panden og kvalmen er så frygtelig? Det er ubeskriveligt, hvor skidt man har det…desværre er der intet vi kan gøre for at forhindre det i at komme og ej heller vide hvornår det rammer. Jeg håber ikke, at du lider af det alt for ofte?
jeg føler med dig.
kram herfra❤️
T
Jeg døjer desværre også med migræne – dog relativt sjældent siden jeg for tre år siden begyndte til fysioterapi hos en specialist! Mit er spændingsudløst og hvis jeg går til fys hver 3.-4. uge og laver øvelser og motion i mellemtiden kan jeg holde det nogenlunde for døren ??
NÅR det så rammer, så får jeg stærkt ibuprofen som stikpille (responderer ikke godt på decideret migrænemedicin – stikpille fordi jeg kaster voldsomt op…) samt kvalmestillende, som, hvis jeg får taget det i tide, kan holde opkastningen på et minimum. Og så tager jeg ellers rask væk Treo eller en kombi af panodil og almindelig ibuprofen, hvis jeg føler en almindelig hovedpine – for ikke at risikere, at det ender i migræne!
Det er meget medicin, man går og spiser, men ja, som du siger – man ved bare ikke, hvor slemt det er, hvis ikke man har prøvet det…
Jeg er også begyndt at døje med migræneanfald som 45 årig. Fandt ud af min mor i samme alder også havde fået det i forbindelse med begyndende overgangsalder…. Så fulgte hendes råd med 2 kodimagnyler – og så slappe af i sengen 1/2 times tid… De hjælper mig ofte… Hvis de piller ik hjælper mig, har jeg migrænepiller, der hjælper…. Det var virkelig også et helvede for mig – indtil jeg fandt den behandling. Håber du finder en løsning, der hjælper dig…
Åhhhh, altså, hvor er det trist at læse, at så mange lider. Jeg lider af spændingshovedpine og har nok hovedpine fire dage om ugen i gennemsnit – nogle gange har jeg hovedpine hver dag. Jeg har prøvet alt – fys, kiropraktor, læge, medicin, kraniosakral, aromaterapi osv osv osv. Det er så kvalitetsnedsættende i mit liv og hårdt at leve med!
Kære Tanni, Åh nej altså. Det er jeg ked af at høre. Hvor længe har det stået på? Ingen piller hjælper, når først det rammer. Jeg kaster også voldsomt op og kan slet ikke være til. Jeg må se om jeg kan få fingre i sådan en næsespray, jeg er jo (desværre) helt ny i migræne verdenen, men jeg kan se at jeg slet ikke er alene. STakkels os. Kram fra Trine
Jeg har også en fornemmelse af at min kommer af spænding. Jeg overvejer fys og håber at det hjælper på følelsen som ligger på lur. Av, altså det er bare så fælt. Kh fra Trine og tak for råd
Hej Christina, Tak for din kommentar. Jeg kan ikke holde noget i mig hvis det går rigtig går løs, men jeg vil prøve med piller hvis jeg føler det er på vej og så slappe af i sengen. Frygter irkelig endnu et anfald. Av, det var virkelig ikke sjøvt. Tak for dit råd. Kh Trine
Kære Karoline, Åh hvor lyder det hårdt. Hovedpine er det værste og du har ret det sætter en stopper for livskvaliteten. Jeg har heldigvis sjældent hovedpine, men efter mit store anfald, så ligger det alligevel og lure. Man forstår jo næsten ikke at der slet ikke er nogen som kan gøre noget for dig. Har du været på hovedpinescenteret på Glostrup? Kh Trine
Jeg bruger migrænemedicin, sumatriptan, hvis jeg får et slemt anfald. De er dog blevet færre og færre over årene. Sumatriptanen kan dog godt have lidt trælse bivirkninger, så det er kun hvis det er slemt, de ryger ned. ?
Kære du,
Migræne er aldrig sjovt. Jeg kan virkelig anbefale at få en henvisning til en hovedpineklinik, jeg ved de har i Herlev og Glostrup. Det var først på hovedpineklinikken (i Esbjerg), jeg oplevede at blive taget seriøst efter et år, hvor jeg røg ud og ind af sygehuset med indlæggelser på stribe. Så er det altså ikke skægt at gå i 3.g. Jeg har migræne med aura, og det var så meget ude af kontrol dengang, at jeg nåede at få diagnosen sklerose, for så at få den taget igen. Det var bestemt ikke sjovt!
Jeg tager medicin hver dag for at holde migrænen på afstand, sumatriptan i tabletform, imigran næsespray og injektion ved anfald.
Som noget nyt har jeg købt Karmamejus “blaze”, der er god til spændinger. Måske den også kunne være noget for dig?
Hej Camilla, Tak for råd. Jeg prøver forskellige råd af og ser om noget af det hjælper min migræne. God dag
Kære Sarah, Åh hvor har du dog været ramt og i en ung alder. Jeg håber at det du gør i dag, hjælper dig så du undgår så mange anfald. Jeg vil bruge at købe blaze, den har flere anbefalet. Tak for råd. Kh Trine