Forårsmode til børn og noget om gode strømper

I går kom der en pakke med lidt tøj fra H&M til mine to mindste børns forårsgarderobe. Jeg viste lidt af tøjet frem i story på min Instagram, som gjorde at min telefon glødede efterfølgende med forskellige spørgsmål. Spørgsmålene gik især på noget så simpelt som de utrolig lækre strømper. Jeg forstår det nu godt, for det hele er vitterligt også rigtig pænt.

Når det kommer til børnetøj, køber jeg et miks mellem de mindre brands, tøj fra mine lokale børnetøjsbutikker på Nørrebro, som jeg virkelig holder af og har købt hos i alle de ti år jeg har været mor til nogen. Jeg kan anbefale butikken Divaen & Krudtuglen på Elmegade og Rollingerne på Nørrebrogade. Af mindre danske brands bruger vi især Wawa og Little Forest.

Jeg har skrevet et helt indlæg omkring vores favorit mærker lige her.

Når jeg shopper H&M kigger jeg altid især efter deres Conscious og Exclusive. Der er jeg altid sikker på, at finde noget lækkert. Især i baby kategorien, som for vores vedkommende synger på allersidste vers, den går nemlig kun op til størrelse 104, som er den størrelse Kalle bruger nu. Snøft. Men så er der heldigvis Exclusive Kids – som også er fin.

Det var som sagt særligt Kalles strømper, der fik mange spørgsmål på Instagram og de er simpelthen også både rigtig gode og mega pæne på samme tid. Jeg købte dem online i sidste uge, men de blev vidst udsolgt i går. Denne 4-pak med strømper, har vi dog købt i nogle år, da det er en pakke der kommer igen og igen. Så hold øje med hjemmesiden. Jeg har aldrig set dem i deres fysiske butikker, kun online – men jeg skal ikke kunne sige om jeg bare har overset dem. Igen er det dog “kun” strømper til de mindre børn og går ikke længere op end til 27. Det er forresten stadig muligt at købe samme fine strømper, som ankelstrømper og de kan hittes her.

Jeg har samlet lidt af de styles jeg har købt til mine børn i denne omgang. I Kalles collage, har jeg lige krydret med lidt ekstra udpræget pigetøj. Ikke noget jeg har købt til Kalle, men jeg køber dog ofte tøj fra pigekategorien til ham eller fra drengekategorien til Selma – jeg går ikke rigtig så meget op i farver og snit opdelt i køn. Men det er jo en smagssag. Jo ældre mine børn bliver, des mere har de også en mening om deres tøj og Alfred var ikke hjemme, da jeg bestilte denne pakke- og jeg ved at han gerne vil være med ind over, så han får nyt en anden gang.

Kyse / Shorts /Mønstret sweat / Sommersæt / Blomstersæt / Skjorte /Cardigan med flæser / CardiganStrik med striber / Leggings / Hat / Sweat /Badedragt

I forhold til de forskellige kategorier, så er Conscious tøj lavet af mere bæredygtige materialer med omtanke for miljøet. Og Excutive er særlige kollektioner der udkommer nogle gange om året. Både børne og voksen kollektionerne er ret fantastiske og det er altid værd at tjekke dem ud. Ofte skal man dog lige være lidt hurtig.

Kjole / Lilla bukser /Jeans / Jakke / Kjole med drager / Sæt / Knæstrømper / Leggings / Gul kjole

Selma elsker farver lige så meget som jeg gør og det gør mig altså lidt glad. Jeg kom engang til at købe noget sort til hende og hun kiggede bare olmt op på mig og sagde, at hun da ikke synes at sort var en særlig glad børnefarve. I lang tid, har hun ikke ville gå i kjole, men det handlede mest om at hun ikke kan fordrage strømpebukser, men nu bruger bare kjoler udover forskellige bukser og til sommer med bare ben. De lilla jeans der gad jeg virkelig godt selv at have og også den fine jakke med blomster foer.

Se evt forårssneakers lige her

Det var lidt børnemode fra mig, håber I kunne bruge det til noget.

 

(Visited 36 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg lærte at strikke som barn af min mor og strikkede dukketøj. Som ca. 12 årig strikkede jeg min første trøje. Jeg har strikket rigtig meget siden…..

  • Jeg kan ikke strikke – endnu. Men altså Pippi ik? Så nu skal det være. Har trods alt en corona og kommende barsel, hvorjegkan få det lært☺️ denne bogvilvære god motivation til at blive ved – selv når det er svært ☺️

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *