Før og efter – noget om forskellige perioder.

Jeg kom sådan til at tænke over det her med før og efter i forskellige sammenhænge. Den måde man kan opdele sit liv i før og efter på. Der er før Søren og efter Søren. Der er før børn og efter børn og så er der før min mor døde og efter min mor døde. Livet før jeg fik fjernet mit underliv, og livet efter. Jeg tænker at opdelingerne opstår, fordi forskellen er stor og tydelig i forhold til før og det der er kommet efter. Det er ofte noget skelsættende som gør, at man tænker i opdelinger af tid. Eller det er i hvert fald det, der er afgørende for mig. I det helt store verdensperspektiv er der også mange opdelingerer. Der er før 2. Verdenskrig, før 9/11 og helt tilbage til før Kristus. Der skete noget så stort, som har gjort at hele befolkninger, oplevede et skift. En ny periode af livet med mere i bagagen. Et “efter” opstod på grund af det som hændte.

Jeg tænker lidt hvor mange flere før og efter’ere der mon kommer i mit liv. Og på en eller anden måde føler jeg mig sådan lidt skræmt over det uventede. For de “efter-typer” jeg ikke selv vælger, de er inde i mit hovede sjældent særlig rare. Der er jo selvfølgelig dem vi selv er herre over, og de er for det meste gode og en naturlig del af livet og udviklingen. Det er mere de der uforudsigelige jeg ikke helt kan overskue. De ligger der helt lumske og lurer og man ved ikke hvornår noget bliver til “efter”. Det bryder jeg mig ikke om. Der var engang, hvor bekymringerne var mindre, det var før min mors død. Livet efter har haft lidt flere af de tunge sider, som gør at det aldrig bliver helt det samme nogensinde igen. Hvilket selvfølgelig er helt naturligt, men forandringen har alligevel været så stor og tydelig, at jeg nærmest føler jeg har levet to liv. Et liv hvor jeg var barnet (også selvom jeg var voksen) og så et liv, hvor jeg mistede min mor og selv blev til en mor. Jeg blev den helt ægte voksne.

Jeg lyttede for et par uger siden til Podcasten “Alt er nu” den fik mig til at tænke en del over mit liv og over de valg som jeg snart skal til at træffe. Titlen beskriver meget godt den måde jeg lever mit liv på hver dag. Det er det “efter” har gjort ved mig, jeg prøver –prøver virkelig at sætte pris på hver dag og tager ikke i morgen for givet. Det tør jeg ikke. Alt er nemlig lige præcis nu. Lige nu, indtil det næste “efter” opstår. Og så er det også nu. Podcasten handler om et ungt par, hvor pigen får brystkræft. Den fortæller deres kærlighedshistorie så urtolig smukt, så sejt og ganske livsbekræftende. Hvis ikke i har lyttet til den, så findes den her .

Den gjorde også at jeg igen mærkede at operationsdagen for at få mine bryster fjernet rykkede lidt nærmere. For selvom det er en enorm stor operation, som er forbundet med mange tanker og følelser, så er den trods alt mindre rent psykisk end hvis jeg havde kræft inde i brystet. Der er ikke samme frygt forbundet med en forebyggende operation og det er det jeg vil prøve at fokusere på, når jeg alligevel tænker det er for stort og vildt at gøre. Og så er der heller ikke noget efterspil – sådan i forhold til kemo og stråler, så på den måde springer jeg “efter” over ved at gøre det forebyggende. Men der vil alligevel her i mit lille liv opstå et før brystoperation og et efter brystoperation. Et liv med nye bryster, et liv med færre bekymringer. Men stadig et liv efter, et “efter” som vil bære minderne med sig om før’et – det som gør at man måske kommer til at sammenligne lidt. Sammenligne før med nu. Måske var før bedre, måske ikke….Men altså lige meget hvad, så er ALT nu. Giver det mening?