Farverige forårsbebudere og noget om overgangsalder. Igen

Trenchcoat rust / Lyserød jakke / Gul denim / Grøn frakke / Frakke med lyserødt foer

Mandag var det forår, tirsdag var det vinter igen. I dag onsdag er det forår igen og nu tør jeg altså godt tro på det. Om lidt, lige om lidt kan vi endelig trække vores vinterfrakke af og gemme dem væk. Mand jeg glæder mig! Jeg gider simpelthen ikke se på den længere. Jeg vil meget hellere cykle gennem byen med åben jakke flagrende bag mig. Jeg har fundet fem fine bud, alle sammen nogle som jeg kunne se flagre for mig.

I går lå jeg hele dagen med hovedpine og opkast, sjette gang siden jeg blev opereret i oktober og efterfølgende startede på hormoner. I dag er det væk, jeg er bare temmelig mat i sokkerne. Og træt af de hormoner, som jeg er ret sikker på er de skyldige i min dumme tilstand. Jeg sad på toilettet i formiddags (ja undskyld, men det gjorde jeg altså), jeg sad og kiggede på min nederste del af maven, på det lille hormon plaster og alle mærkerne efter de mange andre plastre. Det skal skiftes to gange om ugen og flyttes rundt, sådan så det sidder forskelligt hver gang. Det der plaster snaller er ikke til at komme af med. Pludselig fik jeg nok og jeg rev det af og smed det ud. Jeg gider ikke mere, så nu går min krop i overgangsalderen. Min forfængelighed har tabt over mit fysiske velbefindende. Sådan må det være – at mit hår måske bliver tyndt, at jeg måske får flere rynker og kedelig træt hud, at min risiko for at udvikle demens stiger, at mine slimhinder bliver tørre, at jeg måske får hedeture og at jeg måske får svage knogler og bliver krum som vor gamle afdøde dronningemoder. Jeg skider på det, jeg vil gøre mit for at undgå det og tro på at jeg er en af dem, som alt dette ikke sker for. Men på den anden side, så må meget af det hellere ske, end at jeg havde fået kræft i mine æggestokke og at jeg kaster op og ikke føler mig som mig. Så nu sidder jeg her og fejrer mit liv i overgangsalderen med en af mine elskede iceblends med choko krymmel og forårsjakker, og ved I hvad? Alt er godt og jeg tror på det bedste. Det føles rigtigt og ærlig talt glæder jeg mig også til at mine store spændte fake hormonbryster falder sammen og bliver lange og bløde som de plejer.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *