Et nyt år, som en ny slags familie

Det her indlæg er ikke let at skrive. Det er det sværeste, jeg nogensinde har skulle “sige højt” herinde. Alligevel føler jeg lidt, at jeg skylder jer og mig selv at skrive det. For jeg ved godt, hvorfor jeg ingen skrivelyst har haft de sidste mange uger og måneder, jeg ved godt hvorfor jeg ikke har følt mig inspireret og jeg ved især også godt, hvorfor jeg ikke har været særlig glad. Den sidste tid har jeg mest af alt været mor. Løvemor. Og ikke meget andet.

Det har fra start været vigtigt for mig med den her blog, aldrig at hænge andre ud end mig selv. Simpelthen fordi, at det kun er mig der har valgt at have en blog og selvfølgelig ikke vil skrive personligt om andre mennesker. Derfor bliver det her indlæg også svært, for sagen er den at man er to i et ægteskab og derfor er man også to i en skilsmisse…

Søren og jeg skal skilles. Vi har vidst det i noget tid og derfor har alt været vendt på hovedet i vores liv. Det hele står stadig på hovedet og det kommer det til at gøre i lang tid. Vi har haft samtaler med vores børn, jeg aldrig havde håbet vi nogensinde skulle have. Særligt én vil jeg aldrig glemme. Nemlig da vi skulle fortælle dem, om vores beslutning. Det er det værste jeg har prøvet i hele mit liv. Heldigvis har vi tre helt enormt seje børn.

Vi er ikke uvenner og selvom vores børn nok altid vil ønske at vi skal være kærester igen, så ved jeg bare at vi bliver bedre hver for sig. Bedre mennesker og bedre forældre. Det er et forfærdeligt valg at blive skilt, især når man har børn og lige meget hvordan man vender og drejer det – ja, så er vores små, desværre taberne lige midt i vores valg om en skilsmisse. Jeg håber, at de måske på sigt forstår og kan mærke at de også vandt noget.

Rent praktisk, så bliver jeg her i vores hjem og Søren flytter i en lejlighed, som blot ligger i gåafstand herfra. Det er bare så heldigt, at det overhovedet er en mulighed her i København, som kan være noget af et økonomisk bolighelvede. Og det var rart, at vi kunne vise børnene, at de hele tiden vil være her i verdens bedste hood – tæt på venner, skolen og børnehaven. Og hele tiden tæt på os begge.

Jeg ved ikke helt hvordan skilsmissen kommer til at fylde herinde, men jeg ved at hvis og når den fylder, så bliver det udelukkende fra mit perspektiv. Mine tanker, mit liv. Som det jo faktisk også plejer at være. Det kommer ikke til at handle om Søren og jeg – om hvorfor og hvordan. Jeg kan bare sige, at vi altid har villet hinanden det bedste og det vil vi stadig. Mit liv bliver nu en del anderledes af, at jeg bliver delemor ( jeg kan ikke skrive dele uden at hyle, fuck mand). Fra nu af bliver mit liv delt op, ligesom mit morhjerte er lige nu. Tiden bliver delt op sådeles, at jeg har tiden med og tiden uden børn. Og med det står det soleklart, at vi voksne ved gud også er taberne, fordi vi skal dele vores børn. Det var godt nok aldrig meningen.

Jeg synes det har været svært med mit job her. Mit brand, min butik. Jeg har måtte adskille det fuldstændig og det er ikke helt let, når det jeg arbejder med er så personligt som det her. Jeg har følt, at jeg har været en stor fed løgn på de sociale medier. Indtil jeg huskede på, at jeg henne på Instagram i forvejen kun viser toppen af kransekagen og selv midt i det her lort, har der trods alt været smukke øjeblikke at dele. Det har dog været svært at smile og være på. Svært at dele, uden at kunne dele, det der har skreget så højt indeni mig og overdøvet det meste andet. Det har føltes forkert, men jeg havde heller ikke kunne blive hjemme fra mit tidligere arbejde. Der var jeg virkelig også på, ikke på samme måde – men på, på patientvejleder måden. Det har jeg sagt til mig selv, hver gang det har føltes akavet. For det har det.

Nu har vi klaret en juleferie, juleaften, juledagene og nytåret sammen som en ny slags familie, men stadig en familie. Og jeg håber sådan af hele mit hjerte, at vi kan blive ved at være venner. Om ikke andet, så forældre der arbejder godt sammen om det vigtigste vi sammen har skabt. Det tror jeg godt vi kan.

Midt i kaos føler jeg alligevel også en vis styrke. En styrke over at kunne selv. Over at tage ansvar. For vi forældre vil gøre alt for vores børn, men vi fortjener også at være glade mennesker. Jeg mærker et håb om at finde mig selv igen, for jeg er sgu blevet væk og det har jeg i grunden nok været længe. Hvem var det nu lige jeg var?

Med alt det sagt, i mit noget fesne 2020 indlæg, så håber jeg at I vil tage godt imod det her meget sårbare skriv. Jeg har mavepine, mens jeg skriver det og jeg har skulle tage et langt tilløb, men nu er det ude (lige om lidt). Vær søde okay?

Fra i går, hvor vi fejrede en fin nytårsaften. Og det klarede vi sgu også. Med vores store søn som fotograf.

(Visited 70 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Kære Trine ❤️
    Jeg bliver rørt helt ind i hjertekuglen, når du skriver delebørn, så jeg kan godt forstå, du græder over det. 😔
    Når det så er sagt, så er jeg sikker på, at det hele nok skal gå! 🙏🏼 Når I kan se sådan ud på billedet i dit indlæg herover, så er jeg ikke i tvivl om, at I nok skal formå at være de bedste forældre overhovedet for Jeres børn, som nok ret hurtigt skal finde ud af og mærke, at I er bedre hver for sig.
    Al mulig god karma, kærlighed og lykke til både dig, ham og Jeres børn ❤️

  • Kære Trine,
    Det gør så forfærdelig ondt at skulle skilles-man skal nok have prøvet det selv, for helt at forstå. Jeg forstår dig så godt, og det gør mig oprigtig ondt.
    Alt det bedste til jer allesammen ❤️
    Kram Stine

    • Kære Stine,
      DU har så ret, man skal selv have været der for at forstår, hvad man går igennem. Det ved jeg nu. Jeg skylder dig en mail, men det hele væltede lige. Jeg håber alt det bedste for dig også 🙂

      • Du skal selv finde ro i dig selv, før du kan kæmpe for andres kærlighed❤️ Tag dig tid og mærk efter i maven, og tag en dag ad gangen. Det skal nok blive godt, men det tager den tid det tager😊

  • Åh kære Trine, en genkendelig smerte spreder sig i mit hjerte – at være nødsaget til at opløse sin lille familie, er det sværeste, hårdeste & mest smertefulde. Jeg sender dig oceaner af blide vinde, en hånd i ryggen & et smil til de aller mørkeste dage <3

  • Av Trine ❤ kram til dig og et ønske om at du, ligesom jeg, finder dig selv igen i 2020. Jeg er også lige blevet skilt efter ti års forhold og det er… lad os sige; udfordrende. Du skal helt sikkert nok klare det ❤

  • Stort kram til jer – det er så smukt skrevet med tydelig respekt for hele jeres situation. I skal nok klare den ❤️

  • Kære Trine ❤️ Sidder her og tuder med dig! Kender alt for godt alt det du beskriver. Men som den der er kommet over på den anden side, kan jeg kun sige, at så længe I to voksne gør som I gør nu, så kommer det til at gå! Det bliver aldrig sjovt og jeg tror ikke på lykkelige skilsmisser, når der er børn involveret. Men jeg tror på de gode, og den klarer I!
    Kærlig hilsen Nadja

  • Bliver helt rørt
    Så sejt skrevet
    Så sårbart
    Så ærlig
    Så kærligt skrevet til “dine børn”
    Men mest af alt blev jeg rørt over den sætning om , måske og forhåbenligt at være venner , MEN om ik andet så være forældre ❤️
    Sikker på en masse godt venter dig og dine kære, men også en hård tid .
    Elsker at følge dig og ser frem til det nye år i Trinesblend .
    Godt nytår ❤️

  • Du skriver så smukt, søde Trine, omend jeg slet ikke kan holde budskabet ud! Hvor er det bare synd for jer. Øv!
    Men styrken i mit indlæg er heller ikke til at tage fejl af, og jeg er sikker på, at I kommer godt ud på den anden side. Du er klog, stærk og sej! 💖

    • Kære Mette Marie,

      Tak for ros, det bringer smil når det kommer fra dig. Ja, vi skal nom klare den. Det skal lige lande det hele, så lysner det måske forude.
      Kram fra T

  • Sødeste stærke dejlige Trine❣️

    Får ondt i maven over dit skriv, og er ked af hvad I skal igennem alle 5.
    Men som jeg skrev på instagram så er jeg slet ikke i tvivl om at I 2 voksne vil gøre dette rigtig fint for jeres 3 skønne unger❤️ I har gjort det fænomenalt indtil nu.
    Ja Det bliver møg hårdt, og du skal huske at bruge dit netværk så du har god støtte når/hvis du falder lidt for langt.. tro mig det kan være rigtig svært💋 vi ses skønne Trine
    Tusinde kærlige tanker fra mig
    Laila✨

    • Kære Laila,

      Tak for dine ord, både her og på Insta. Betyder rigtig meget. Jeg håber sådan der er lys forude. Også hos jer, selvom jeg godt ved det er svært.
      Kram og tanker

  • Kære søde Trine

    Jeg er ked af at læse det her indlæg. Det må gøre ondt at skulle igennem sådan en stor forandring. Jeg er nu sikker på, at I kan klare det, for man fornemmer tydeligt respekten I har for hinanden og det fælles mål om at gøre det på bedste måde for jer og børnene.

    Kram til dig,
    Signe

  • Sikke et rørende indlæg! Tak for, at du deler og er så ærlig. Jeg håber, at I kommer igennem det på den bedst mulige måde.

    Jeg sender en masse tanker i din retning!
    Jette

  • Kæreste Trine,
    Sikken et indlæg at skulle dele. Puha…! Skrevet med stor kærlighed og respekt.
    Det gør mig oprigtig ondt.
    Alt det bedste til Jer alle 5 og mange varmer tanker herfra ❤️❤️

  • Kære Trine.
    Av hvor gør det ondt at læse og hvor må det være svært at skulle skrive og dele med os “fremmede” instafølgere.
    Men hold op, hvor synes jeg, du er sej og modig.
    Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste på jeres vej og må 2020 skinne på jer🧡
    Kram Gitte (en trofast følger i @trinesblend)

  • Kære Trine,
    Masser af kram og varme tanker din vej. Mine forældre blev skilt da jeg var på din ældstes alder. Jeg husker det som en hård tid, men heldigvis havde jeg også to forældre, der ligesom jer, valgte at være forældre og venner fremfor alt andet, hvilket jeg altid vil være dem taknemlige for. Mit venskab med min mor er vokset på en måde, jeg aldrig havde forudset mens de stadig var gift, hun er mere lykkelig nu, ligesom min far er, og det glæder mig for det smitter af når vi er sammen. På trods af jeg synes det var svært, og da også stadig synes det Lan være, så forstår jeg deres valg, og har stor respekt for at de valgte lykke og glæde til. Jeg ved ikke om dette kan give dig noget, måske lidt lys i en svær tid, samt troen på at det hele nok skal gå!

    Kæmpe kram herfra

  • Kære Trine
    Tusind tanker til dig og jer i denne svære tid. Forstår godt din ambivalens i forhold til billeder på de soc. Medier, men man skal også være helt sikker i sin sag før man melder en skilsmisse ud offentligt. Jeg håber og tror på man kan gøre det godt hvis I forbliver venner, kærlige og med fokus på delefamilien. Der vil komme ‘bump’ på vejen, men husk på hvor meget kærlighed I har haft til hinanden over tid. Det er sparet op på en konto som kan bruges over tid uanset hvad der sker. Har selv været der … der er lys forude. Det tager tid og man skak øve sig i savn, nye og gamle følelser. Knus Pia

  • Årh Trine. Det gør mig ondt at høre.

    Jeg er imponeret og meget rørt over den hjertevarme, ro og solidaritet mellem I to, som nu skal være forældre sammen på en anden måde – som jeg fornemmer i dit indlæg.

    Jeg ønsker jer alle 5 alt det bedste!

    Emilie

  • Jeg er delebarn, og jeg kunne i dag slet ikke forestille mig det anderledes. Jeg var 15, da de fik fra hinanden, og det var selvfølgelig forfærdeligt.

    Der er gået 15 år siden, og mine forældres indsats har givet pote.

    Min søster og jeg blev sat før deres problemer, og det er jeg dem evigt taknemmelige for. Skilte forældre er bedre end ulykkelige forældre ❤️ Tusind tanker til jer. I skal nok klare det – så længe I altid sætter børnene først.

    • Kære Nadja,

      Din besked betyder meget. Tak fordi du deler den med mig.
      Jeg håber så meget, at vores fælles indsats gør det hele lidt lettere for dem.
      Kh fra T

  • Mange kram til dig og familien ♥️ Av skilsmisse gør bare SÅ ondt, var der for lidt over 2 år siden med min datter som nu er 5. Det var en hård rejse, men jeg har fundet mig selv og har lært så meget. Det kan stadig nive, men største delen af tiden har vi det fantastisk 💕 Så tror på at når du har fundet dig selv den denne “nye” verden, så bliver alt godt ♥️

    • Kære Suzanne,

      Det lyder som en sej rejse, men også en rejse hvor det var det hele værd. Sådan håber og tror jeg også det vil føles her .

      Tak for din kommentar.
      Kh T

  • Du skriver 1:1 hvad jeg og min lille familie har gennemgået her i juleferien! Så oh my god jeg ved hvordan du har det lige nu? Klarer vi den? Det håber jeg sgu, vi må være strong Ladies!

  • Kære Trine.
    Jeg sender dig og jer så mange tanker. Min mave gør ondt på jeres vegne.
    Respekt fordi du deler det herinde.
    Kærligst Tenna

  • Meget rørende. Tårene triller ned af kinderne, selvom jeg ikke står i samme situation. Respekt for jeres indstilling til jeres nye familie. I er seje.

  • Stor krammer herfra!
    Husk, at børn hellere vil have lykkelige forældre hver for sig, end ulykkelige forældre sammen 🙂 Det kan sagtens ende meget lykkeligt alligevel!
    / det lykkelige skilsmissebørn (uden søskende at følges med og forældre der ikke kunne tale sammen de første 10 år – I er allerede langt foran 🙂 )

    • Kæmpe tak. Betyder meget med din fine historie. Jeg håber sådan det bliver godt – det gør det!
      Kh fra T

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *