Vi er på Bornholm i sommerhuset ved Dueodde strand. Grantræerne de suser i skrivende stund, om kap med havet lige udenfor vores vinduer og for vores øjne. Her er lige så rart som altid.
Vi startede vores ferie i sommerhuset i Dronningmølle. Det var ret specielt, for det var vores sidste gang der. Sommerhuset, som vi ret spontant købte for over otte år siden. Vi blev lidt kede af det, da vi kørte derfra, en underlig blanding af tristhed og lettelse. For vi har jo selv valgt at sælge det, men det føltes alligevel trist at lukke døren i til det fine kapitel af vores liv. Der er mange gode minder forbundet med det hus, især noget omkring børnene. På den anden side, var det også en lettelse af, at nu er det ægte slut med det hus. Den dårlige samvittighed, kræfterne på at holde huset, pakken op og pakken i – og så er jeg spændt på, hvilken dør vi nu skal åbne i vores liv. Så alt i alt er det helt okay, for minderne har vi gemt godt inde i os alle fem. Huset er fra halvtredserne og vi købte det af den familie, som selv havde tegnet det i sin tid. Nu rummer det således minder fra to familier og jeg er helt sikker på, at den tredje familie også kommer til at skabe sig nogle dejlige minder i det.
Farvel lille hus.
Vi kørte derfra for lige at sove en nat hjemme på Nørrebro, inden vi skulle med færgen herover til Bornholm. Vi besluttede dog lige at runde vores gode venner i deres sommerhus i Smidstrup. Det var alt for hyggeligt og klokken blev lidt for mange inden vi var hjemme. Men det er jo heldigvis ferietid, så det betyder ikke noget. Det betød blot at Søren og jeg kom alt for sent i seng, fordi vi også lige skulle pakke til to uger. Jeg lærer aldrig at være den type der pakker let. Vi har helt sikkert alt for meget med.
Sommerhus børn hos vores venner.
Vi havde en færgetid fra Ystad klokken 12.30 og kunne lige nå Mc.Donalds inden. Da vi ankom til færgen, sagde maskinen at vores billet var ugyldig. What?! Billetter vi havde købt måneder forinden, fordi vi godt ved at ALT er udsolgt i de her uger. Den søde “mand”(dreng på 16 år) i billetlugen, tog et kort blik på vores billet og tænk sig, vi var kommet til at booke omvendt. Fuck! Vi havde således en afgang fra Rønne på Bornholm og her stod vi i Ystad i Sverige og alt var udsolgt pånær en overfart klokken 22.30. Ikke så fedt med tre unger på bagsædet. Elleve og en halv time at fordrive der i Ystad, det er immervæk længe.
Mens alt var godt og bilen var ladet med cheeseburgere.
Vi besluttede at smutte i chancekøen til færgen, som går hver anden time. Vi kom ikke med. Vi gav lidt op på “chance” og istedet, så købte vi gå-billetter til børnene og mig – sådan så vi kunne gå ombord klokken 16.30 og så måtte Søren vente. Min svigermor er også herover og hun kunne heldigvis hente os i Rønne, når nu vi kom uden bil (og uden bagage). Inden afgang nåede vi derfor en lille tur rundt i byen, som vi aldrig har set på trods af, at vi snart har taget færgen fra Ystad virkelig mange gange. Meget charmerende by, med hyggelige gader og et torv, hvor der var markedsdag. Vi var dog stadig lidt slukørede over at miste en dag på Bornholm. Men pyt skidt, det var trods alt ikke værre end som så.
Fine Ystad
Børnene og jeg kom afsted og blev hentet i Rønne og fragtet til Dueodde, hvor vi også fik aftensmad serveret. Søren kom på færgen efter et par chanceforsøg, og endte altså ikke med at vente helt til 22.30. Så det hele endte godt på trods af lidt startsvanskeligheder.
I dag var vi på museum og så mødte vi to andre familier, som vi også mødte der i chancekøen i Ystad. Sikke en lille verden, det altså ofte er.