Det har undret mig siden jeg for snart ti år siden blev mor. Og nu kom jeg til at tænke på det igen, fordi jeg lige har været væk hjemmefra i tre fire dage. Jeg har nemlig mødt flere, som har spurgt om børnene så var hjemme med deres far, mens jeg var afsted?? Øh ja, hvor ellers? Eller mødt kommentarer som “ uh så har farmand sikkert travlt”. Eller “er det så Søren der passer børnene (med helt hævede anerkendende øjenbryn, som skulle han med en rumraket til månen)?” Ærlig talt, så er jeg ret overbevidst om, at Søren ikke møder samme spørgsmål, når han ret ofte ikke er hjemme. Altså spørgsmål som, om jeg – børnenes mor, så passer vores børn, mens han er ude at rejse eller føjte. Og derudover, så passer han vel ikke sine børn mere af, at jeg ikke er hjemme. Han har børn. Ligesom jeg har børn. Jo, vi passer begge på dem og de bor hos os og er vores ansvar. Men efter min menig, er det lidt old school, med en holdning om, at Søren skulle passe sine egne børn. Han er jo ikke deres babysitter, men deres far. Jeg tænker ikke, at man bruger samme vending, når vi begge er hjemme. Og med spørgsmålene føler jeg lidt, at der ligger mellem linjerne, at det er hårdt for ham eller at det er ekstra sejt at han kan det. Det er som om, at det for nogen (mange) er lidt sejere, at han som mand og far, kan være alene med børnene. Hans egne børn. Det synes jeg simpelthen er lidt komisk. Og for mig en holdning, som er gammeldags. Jeg ved udemærket godt, at kommentarerne ikke bliver sagt med dårlige intentioner, og det bliver også ofte formidlet med et glimt i øjet. Jeg kan bare ikke lade være at studse over det og undres. For det er vildt, at kønsrollerne her i 2019 trods alt stadig bliver opdelt, sådan så far passer egne børn, når moren ikke er hjemme. De børn, som han altså til dagligt bor sammen med. Så fik jeg vidst skåret det godt og grundigt ud
Er det bare mig? Og ja, det er kan godt være, at det er at fluekneppe lidt, men nu har jeg undret mig i så mange år og nu deler jeg min undring her med jer.
God søndag.
Hørt! Det er som om, at det er helt indgroet i vores kultur., at det er ‘flot’ når det er manden, men blot helt naturligt, når det er kvinden ??
Ja, det er altså lidt sjovt. Især fordi det ofte er kvinder selv der stiller spørgsmålet??.
Jeg oplever det også når jeg 1-2 gange om året er væk i en uge. Så er folk nærmest imponeret over at min mand kan klare sig alene med 3 børn i en hel uge. Det er lidt sjovt.
Jamen det er da også skønt han kan det, ligesom at du (selvfølgelig?) kan. Og selvfølgelig kan i det❤️ Ha ha, ja det er lidt skørt
HØRT!! Jeg har altid rettet folk når de har sagt det til mig. Jeg syntes simpelthen at det er at fastholde nogle tanker og mønstre.
Som når lægen til 4-års undersøgelse spørger “Hvad kan du bedst lide at din mor laver til dig af mad?” og Ollie helt forvirret kigger over på mig (fordi det stort set kun er far der laver mad) “Jeg elsker når min far laver risengrød” blev svaret.
Ha ha, perfekt altså. Der består bare stadig nogle stereotype kønsroller. Måske de er svære at komme helt af med? Søren har lige gjort mig opmærksom på, at jeg også selv gør det. Jeg griner nemlig af ham, fordi han er den der altid syer knapper og hullerne i vores tøj?. Og han ville sgu nok ikke grine, hvis det var mig?
Præcis!
Og lidt ligesom vi har ord som karrierekvinde, men ikke siger karrieremand om mænd – og har ord som familiefar, men det hedder bare mor og ikke familiemor.
Ej ja, har aldrig tænkt over det med familiefar – det er da vildt mærkelig at man ikke siger familiemor også. Helt skørt.
Har en veninde, som havde været på en nattevagt. Hun blev spurgt om manden var babysitter.
Svaret hun gav: NEJ! Han er far!!!
Ha ha fantastisk :). Det er simpelthen så skørt og lidt sjovt.
Hører det hele tiden. «Så far passer barnene??» Nei, han er far, altså like delaktig i deres liv som jeg er..
Ja, det er helt utroligt. Jeg er glad for det ikke kun er mig, som lægger mærke til de lidt pudsige spørgsmål 🙂
Hvor har du dog ret.!
Selvfølgelig skal en far ikke “passe” sine børn – han skal være sammen med dem.
Jeg er alenemor til 3 og møder den tit: “har faderen dem så, så du kan få en pause engang imellem”.
Øhh ja.! Tvivler på at han får stillet samme spørgsmål.
Vi er sgu godt med i lille Danmark, men på nogle områder, så er vi altså bare håbløst bagud.
Ja, du har ret. Vi er håbløst bagud, selvom vi ikke tror det om os selv 🙂
Haha så enig!
Ligesom da jeg blev spurgt til, hvad lægen havde sagt til min datters 2 års undersøgelse mens min kæreste sad ved siden af. Øh spørg min kæreste, det var ham der var med.
Hi hi, ja det er som om at alle bare regner med at lægebesøg og andet i den duer er morens tjans 🙂
Så godt beskrevet!!
Jeg har en del rejsearbejde i forbindelse med mit arbejde og får tit den her ‘kan din datter undvære dig så lang tid af gangen’.. Ja, det kan hun godt, hun er sammen med sin far. Min mand rejser også meget ifb med sit arbejde og får aldrig samme spørgsmål.
Min mand rejser også en del. Men er jeg væk fra hjemmet i mere end et par dage, er det sikkert og vist, at han og ungerne har fået tilbudt aftensmad fra flere forskellige kanter, hvilket aldrig sker når jeg er alene med drengene. Og det skal lige siges, at hos os er det klart min mand der laver den bedste mad. Har altid undret mig over, hvad der gør forskellen