Endelig! Projekt nyt køkken i sommerhuset

For pokker, det var en noget større omgang at lave et lille bitte køkken i vores sommerhus. Der skulle blot væltes en halv væg og skrabes et meget gammelt køkken ned og ud. Det var mere eller mindre råddent. Serr! Nå, men nok om det. Det er ude og det nye er inde og det spiller top. Det er ikke noget særligt, men når man har haft et køkken i hobit størrelse med minimalt plads, så bliver jeg altså helt glad over alt det plads det har givet os. Fordi vi har væltet en væg, så giver et større køkken alligevel os mere plads. Vi havde en udgang, som nu er spærret. Vi brugte den aldrig og bordpladsen kunne vi bare så godt bruge. Og så har vi prioriteret os en opvaskemaskine. Faktisk mente vi i lang tid, at vi da bestemt er den slags mennesker som nærmest synes det er såååååå hyggeligt at vaske op, når man er i sommerhus. Det var vi så alligevel ikke. Jeg elsker den! Med tre børn, som mere eller mindre spiser hele tiden, så er den på højde med det rene guld.

Fronterne er fra Ikea og hedder Veddinge. Bordpladen er i ask og er fra Silvan. Grebene i messing, finder du her.

Hylden er fra House Doctor og lampen er fra Hay.

Før & nu. Det gamle var nu også så fint. Dog var de smukke “fliser” total fake og var sådan en plade som bare var sat på væggen. Fin på afstand og på billeder. Ha.

(Visited 6 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *