I forgårs sad vi og talte om vores påske og at det var lidt surt at vejret ikke ligefrem lovede forårsstråler fra oven. Vores planlagte tur til sommerhuset, virkede pludselig ikke helt tillokkende. Og egentlig ville vi hellere til Bornholm, til sommerhuset i skoven lige ud til det brusende hav. Ikke fordi vejret ville være bedre der, men det kan bare noget, det der med at tage længere væk og så er vi fan af øen. Huset var ledigt og vi tog en hurtig beslutning om at bestille færgebilletter og sejle afsted, så snart Søren fik fri fra arbejde. Sommerhuset er ungernes farmors, og vi er så heldige ofte at kunne låne det af hende.
Vi har haft en del påsker herovre, men aldrig med sne, og selvom jeg, som alle andre, ikke rigtig gider sne i marts. Så må jeg alligevel trække på smilebåndet over hvor smukt det tager sig ud ude i den ægte natur. Det sjap vi har haft på Nørrebro, kommer ikke i nærheden af det her. Det var piv koldt i morges, da ungerne ville ud og bygge snemand på stranden. Men det var det hele værd. Og lige pludselig kom solen og tog magten over sneen, som nu en skrivende stund næsten er dryppet bort. Børnene sover i deres køjesenge, der er ild i brændeovnen, utrolig dårlig internet og erdnuss flips i skålen. I morgen venter endnu en dag og selvom den ikke bliver forår, så bliver den en masse andet. Om ikke andet har jeg tænkt mig at putte noget sol over gudhjem ned på min tallerken.
Nu vil jeg gå ud i hjørnet af brusenichen eller udenfor på en bakketop og trykke på udgiv og se om jeg kan få det igennem. God aften fra mig.
Det må nærmest betegnes som Kalles første sne
Først sne, røde kinder og snemand – som senere også fik monteret en “diller”.
Så sol som varmede sådan helt varmt i læ.