En “nede i tempo” miniguide til Nordbornholm. Og lidt om forskelle på nord og syd

Som jeg skrev om her, var vi på en dejlig pinsetur til Bornholm. Vi boede på nordsiden, hvor vi plejer at bo syd – så vi havde muligheden for at udforske øens fine steder i nord denne gang.

Nordbornholm er mere rå, mere natur i form af klipper. De klipper som for mig er Bornholm. Klipper som er smukke at se på, især når havet så fint skvulper ind over dem. Klipper som børn elsker at kravle rundt på, mens deres forældre holder vejret og siger til dem selv at de ikke skal pyldre. Det er bare lidt svært, når sådan et par Nørrebro børn prøver at følge med de lokale børn ind over stejle og spidse klipper. Gys! Men de havde en fest og heldigvis er de top seje og sikke en legeplads det var for dem. Vi havde intet legetøj med og vi var heller ikke forbi nogen legepladser, men det behøver man altså overhovedet heller ikke.

Vi tog ikke så meget rundt, vi valgte at udforske området vi boede i. Vi kan egentlig bedst lide ikke at have et stort program med for mange udflugter, når vi rejser – det er jo ferie. Vi er afsted for at være sammen og vi er faktisk mest til bare at hænge lidt ud, se hvad dagen bringer og gå nogle ture der hvor vi er. Der er selvfølgelig forskel på hvor længe man er afsted. Når vi er derovre i en uge eller to, har vi dage, hvor vi kører ud i det blå. Denne gang med “kun” tre dage, blev det ikke til så meget. Så var det jo også virkelig heldigt at vi boede sådan et dejligt sted med udsigt til både hav og Hammers Hus. Der går den smukkeste sti fra Sandvig hvor vi boede op til Hammers Hus. Den ville vi så gerne gå, men vores børn havde for små ben og stien var ikke så god til klapvogn. Men har man udelukkende lidt store børn med sig – eller slet ingen, så er det oplagt at gå turen op. Vi valgte derfor at køre de små to kilometer og parkerede ved det meget smukke nye besøgscenter og gik fra centeret helt op, der kan man nemlig have klapvogn med hele vejen. Besøgscenteret er simpelthen noget af det pæneste, det er jo altid sådan lidt spændende med sådan en ny bygning midt i naturen. Bygningen er rå, den er nordisk og den passer lige ind med sine rene flader og naturlige farver.

Der findes en meget fin lille shop i centeret med gode sager. Jeg blev forelsket i den smukke lampe, Kalle lige skulle prøve at tænde og slukke flere gange. Jeg havde set den før på øen. Nemlig hos pæne pæne Kalas Is, mere om Kalas om lidt. Den 28. juni åbner Kadeau op for deres nye Grillbar- BobbaBella, som også ligger i Tivoli Food Hall i København. Den kommer altså til at ligge lige her i besøgscenteret med den vildeste udsigt. Sidste sommer havde Søren og jeg alene tid en aftenstund på selveste Kadeau. Og det var den bedste oplevelse. Vi sad i deres smukke restaurant ud til havet og spiste den ene fantastiske ret efter hinanden. Se evt mere fra vores sommerferie lige her, hvor vi var på travbanen. Eller her, hvor jeg tipper om fin keramik , Kadeau og andet godt.

Vi måtte “nøjes” med is og most. Det var nu også helt fint. Men når vi er retur på øen, må BobbaBella prøves. Bobbabella betyder forøvrigt troldebørn på Bornholmsk.

Det er helt sikkert værd at tage turen helt op, selvom udsigten nede fra besøgscenteret er fantastisk. Udsigten helt oppe, ud over vandet er ubeskriveligt flot. Da vi var deroppe var det helt krystalklart vejr og vi kunne virkelig se langt. Ungerne klatrede rundt på klipper og de steder hvor man godt måtte omkring ruinerne. Der var vilde blomster overalt og MANGE mælkebøtter som skulle pustes.

På vej tilbage til Sandvig kørte vi til Allinge. I Allinge er der to røgeriger. Vi elsker fisk alle fem, og jeg kan simpelthen ikke være på Bornholm uden en ægte “sol over Gudhjem” mad. Det skal jeg bare.

De er begge gode og ligger smukt ud til vandet – som det meste gør i disse havnebyer. Denne gang var vi på Allinge Røgeri . Sidst var vi på Nordbornholms røgeri.  

Dette her sted taler helt sit eget sprog. Sandvig Is Kalas. Det er en perle i en perle. Alt ved stedet sidder lige i øjet. Ejerne, medarbejderne, lokation, indretning, kagerne, kaffen, maden og ISEN. Isen er den bedste jeg har smagt nogensinde. Prøv lige og se hvor pænt der er? Det lille hus er delt op i café og ishus, det ligger sådan lidt oppe på en klippe. Nedenfor er der en lille strand, fiskenet og sandsager til ungerne und alles. Vi var der hver dag og næste gang vi tager til Bornholm, skal vi klart forbi igen. Den sidste dag inden vi skulle hjem, sad vi udenfor og spiste is og jeg så en ung kvinde komme med sin barnevogn, med sit sovende barn. Barnevognen blev parkeret i skyggen, mens kvinden tog forklæde på og stillede sig bag is-baren. Så stod hun der og solgte is, mens hendes lille barn boblede i skyggen. Jeg sad og betragtede den lille scene og blev helt varm om hjertet. Tænk at det lige kunne lade sig gøre. Det ligenede, at det var noget hun gjorde ofte. Så fint altså.

De bager kagerne i huset og duften som breder sig over Sandvig er ikke til at modstå. Kardemommesnegle to-go.

Det startede med at Søren læste højt for vores Kalle og pludselig kom øens børn og slog sig ned med is og øre som lyttede Mere idyllisk bliver det da ikke.

Kærligheds is. Min med lakrids, og prøv lige at se alt det lækre lakrids pulver. Søren fik granatæble. De var så gode!

Nede på stranden er der opstillet en isbar til børnene. Der er simpelthen tænkt på alt.

I Sandvig ligger der også en kæmpe minigolf bane. Den var desværre ikke åben for sæsonen endnu, men den så god ud og Alfred kunne næsten ikke være i sin krop over at den var lukket.

Bornholm er sådan lidt bagefter i forhold til årstiden, så de kirsebærtræer der peakede hjemme i København for uger tilbage. De stod i fuld lyserød flor i pinsen. Heldige os, sådan at opleve det to gange. Jeg tror dog ikke, der er helt samme hype omkring træerne i Sandvig som på Bispebjerg Kirkegård. Ha ha, jeg var i hvert fald den eneste som standsede op og tog et billede. Ja faktisk var jeg det eneste menneske i miles omkreds.

Noget som man lige skal huske på, når man tager til solskinsøen tidligt på sæsonen, det er at selvom vi havde det fineste vejr, så gør havet altså at luften er koldere end på fastlandet og temperatuen er lidt lavere. Vi havde heldigvis et par trøjer med. Her er vi smuttet på opdagelse i de hyggelige gader i Allinge. Små gamle byhuse helt tæt sammen. Noget jeg ikke bliver træt af at gå og kigge på. Så hyggeligt. Vi gik uden formål, eller det vil sige – jeg er altid på udkig efter gode loppis og keramikere. Noget der normalt er en del af på Bornholm. Lige præcis mens vi var der, var der åbenbart et stort kursus i Holland for keramikere, derfor var der ingen hjemme. Øv! Vi fandt til gengæld en lille sti som førte ned til en strand. Der sad vi længe, mens ungerne legede.

Nordbornolm får min store anbefaling. Naturen er stor og byerne er små, men med stor hygge og varme. Vi havde begge oplevelsen af at mentaliteten var lidt en anden end nede i syd. Jeg kan jo kun tale for mig selv, men jeg tror at fordi der er en del strandhoteller og sådan på Nordbornholm – så folk er mere vant til at skulle ud fra hotellet og på opdagelse i nærmiljøet. Jeg oplevede at alle var meget åbne og sociale. Både turister og lokale. Det var så let at falde i snak med folk og det virkede nærmest som om at alle kendte hinanden. Børnene faldt let i leg og alle forældre hjalp til. Når vi holder ferie i Dueodde, så er der mange sommerhuse og måske man er mere tilbøjelig til at blive inde på sin egen grund. Begge dele er rare og det ene udelukker jo heller ikke det andet.

Hvis du har fået lyst til en tur til Sandvig, så har jeg en rabatkode 20 % til Strandhotellet, den finder du i indlægget her.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *