En lille præsentation af – trommehvirvel – mig!

Jeg tænkte det måske var på tide med en lille præsentation af mig. Der er kommet en del flere læsere til bloggen siden bloggens start for snart halvandet år siden, derfor synes jeg at jeg vil fortælle lidt om mig som sidder her bagved skærmen og hamrer i tasterne på næsten daglig basis.

Okay here goes. Helt lav praktisk, til dem som ikke har gættet det, så hedder jeg Trine. Jeg er for et par uger siden blevet 39 år og har tre styks børn med ham som jeg er gift med. Jeg er født og opvokset i en lille landsby udenfor Vordingborg på sydsjælland. Mine forældre mødte hinanden da de var 16 år og købte det hus jeg voksede op i da de blot var 22 år. Gennem hele min barndom var mit højeste ønske at bo på en bondegård og senere ville jeg gerne være dyrepasser i en zoo. Da jeg kom i tyverne blev de drømme erstattet af nye drømme. Men det var da nogle fine drømme synes jeg. Skægt som de fleste børn er så tiltrukket af dyreriget. To af mine egne børn elsker også dyr og Selma som bliver seks år på onsdag ønsker sig en hund. Hun drømte i nat at hun havde sin helt egen, det drømmer hun ofte. Hun bliver dog slemt skuffet, for vi skal simpelthen ikke have en hund.

Jeg elskede at gå i skole og for mig var folkeskolen en meget tryg tid. Jeg gik til springgymnastik og badminton og i mine teenage år hang jeg i det hele taget rigtig meget ud i hallen. Det var det man gjorde. Drengene havde deres egen knallert, hallen var samlingspunktet og hvis man havde penge til bølgepomfritter i cafeteriet, så var lykken gjort. Og nogengange kyssede man også lidt på en af drengene.

Efter gymnasiet, arbejdede jeg som landpost. Jeg cyklede rundt med lokalavisen og alverdens breve og postkort, det var før der var eldrevne cykler, så min kondi var helt i top i den periode. Jeg var postbud, fordi jeg sparede op til en rejse ud i verden. Og jeg elskede det, kæft det var fantastisk at cykle afsted i min røde uniform på mit gule lyn. Vi havde en fest, selvom det var klokken bæ om morgenen og hårdt for kroppen. Helt klassisk, så rejste jeg rundt som backpacker i USA, Australien, Bali, Malaysia og Thailand – det var nogle gode måneder og noget jeg aldrig glemmer. Det var i tiden før mobiltelefoner, så jeg ringede collect call en gang om måneden hjem til mine forældre og hvis det skulle være fancy, så sendte jeg en telefax til min fars arbejde. En telefax (!), mine børn de aner ikke en gang hvad det er.

Da jeg kom hjem fandt jeg omsider ud af at jeg gerne ville være sygeplejerske. Jeg flyttede derfor hjemmefra for at for at studere. Jeg tror jeg var 21 år eller måske 20. Jeg flyttede til en lidt større by, Næstved også kendt som Næver eller Næverly Hills. Der boede jeg mens jeg læste. Jeg tror det var nogle af de sjoveste år i mit liv. Det var rimeligt sorgløst og den fik fuld skrue på det lokale diskotek. Jeg vidste dog hele tiden i min mave, at så snart jeg var færdig så ville jeg gerne flytte til København. Lige inden jeg blev færdig med studiet, fik jeg job på Rigshospitalet og jeg flyttede derfor så snart jeg havde været til den afsluttende eksamen. Jeg tænker nogengange på, at jeg lige så godt kunne have mødt manden i mit liv dernede og så havde mit liv været helt anderledes. Noget med noget parcelhus tænker jeg.

Jeg arbejdede nogle år på en semi intensiv børneafdeling, men fandt egentlig ret hurtigt ud af at jeg ikke skulle være på et hospital. At jeg ikke skulle være sygeplejerske på den måde. Jeg var efterfølgende kort i en privat virksomhed, hvor jeg som konsulent erhvervede vikarer til plejehjem og hjemmepleje. Jeg var single mens jeg arbejdede der og boede i en lejlighed i NV, jeg gik virkelig meget i byen på Nørrebro. Jeg dansede mig igennem nætterne og drak uendelig mange whisky og colaer… men så mødte jeg Søren. Vi blev ret hurtigt kærester og vi joker stadig med at han kom og reddede mig ud af NV og min lejlighed som havde den værste beliggenhed. Jeg flyttede ind i Sørens helt nye lejlighed på mit elskede Nørrebro.

Jeg arbejdede efter den private virksomhed cirka ti år med patientrettigheder, kommunikation og vejledning af patienter, plejepersonale og praktiserende læger i det offentlige. Det var også der jeg læste sundhedsret på jura. Jeg lærte vildt meget i alle de år. Meget om sundhedssystemet, rigtig meget om mennesker og endnu mere om mig selv.

Da jeg fylgte 30 år holdte jeg en stor fest på min stamcafé på Nørrebro. Det var både for familie og venner. Det var sådan en dejlig fest. Min mor var med, hun var syg – men hun var der. Da jeg fyldte 31 år var hun ikke med, fordi hun var på hospitalet. Da jeg fyldte 32 år var hun død.

Lige efter min 30 års fødselsdag rejste Søren og jeg til Samos og det var lige der vi lavede vores første baby. Ironisk nok boede vi på et hotel, hvor børnefamilier var bandlyst. Noget vi bevidst gik efter. Lidt noget andet end de hoteller jeg har færdes på de sidste 8 år. Gisp.

Alfred kom til. Det var det hårdeste år i hele mit liv. Når jeg græd vidste jeg ikke altid selv om det var af lykke eller af sorg og når jeg nu tænker over, hvor umenneskeligt det år var, så husker jeg nærmet ikke at jeg satte mig ned for at græde. Jeg husker mere, den knugende fornemmelse i maven. Det gjorde ondt den gang og den fornemmelse husker jeg stadig helt tydeligt. Men selvom det var hårdt, så var det også det største og bedste i hele mit liv at blive mor til lille Alf. Han sov meget dårligt om natten, min mor lå ovre på Rigshospitalet og var meget syg. Mine dage var en stor blanding af babysalmesang, mødregrupper og Rigshospitalet. Jeg sad aldrig stille, jeg vadede rundt med barnevognen uden ophold. Om natten lå jeg heller ikke ned i mere end 1-2 timer af gangen. Da Alfred var otte måneder, ringede min far en nat. Jeg glemmer aldrig hans ord “mor er ikke mere” sagde han. Ikke andet.

Derefter fortsatte livet, men med skyggesiden indover det meste. En skygge som stadig er, jeg tænker den bliver hos mig forevigt sammen med alle de gode minder, men det er ofte helt i baggrunden. Livet er godt alligevel.

Da Alfred var 17 måneder blev jeg gravid med lille Selma. Vi var flyttet i en større lejlighed. Den lejlighed vi stadig bor i og den vi planlægger at blive boende i . Selma kom og var så mild og hun sov som en drøm helt fra starten af. Jeg nød barselen med hende på en helt anden måde. Jeg standsede op og vi var meget hjemme eller i en park, bare hende og jeg om dagen. Det gjorde også at jeg blev ked af det over barselen med Alfred. Jeg husker den ikke så tydeligt, for jeg var der sgu ikke helt. Jeg kæmpede og fik slet ikke nydt min lille baby nok. Øv, for den tid er så ganske særlig og kommer jo aldrig tilbage.

For snart to et halvt år siden kom så vores sidste barn Kalle til verden. Under min barsel, blev vi gift. Et bryllup med en masse børn, famile og de dejligste venner. Vi holdte brylluppet i min datters børnehave. Det var den fineste dag og aften. Sikke en fest. En kærlighedsfest. Da jeg kom tilbage på job efter barslen, kunne jeg godt mærke at mit arrangement ikke var lige så højt som det burde. Jeg sad dagligt alene på kontoret og talte med patienter i telefonen, jeg begyndte at kede mig i mit job og det går jo slet ikke. Jeg hev dog op i mig selv og gav det hele en chance, alt i mens jeg gik i tænkeboks omkring min fremtid. Det var også der jeg startede min blog op. Den startede jeg i februar 2017, egentlig var det fordi jeg følte det hjalp mig at skrive om sorg og også omkring det her med at jeg lever med et arveligt cancer gen (BRCA). Min høje risiko for at få kræft. Bloggen blev et åndehul og det føltes rart at få sat ord på noget af alt det som var inde i mit hovede. Bloggen blev hurtigt mere end alt det triste, den blev hele mig på godt og på ondt. Aj okay ikke hele mig, men meget af mig. Jeg fandt hurtigt ud af at jeg faktisk nød at skrive herinde og også at der faktisk var en del som godt gad at læse det. Fedt mand!

Bloggen voksede og pludseligt åbnede der sig en mulighed jeg ALDRIG havde set komme. Jeg begyndte lige så stille at overveje, om jeg skulle prøve at gå all in på bloggen og Instagram. Om jeg simpelthen skulle sige mit ellers virkelig gode job op i det sikre offentlige system. Det var et tilløb, som for mig krævede mod og et isbjerg i maven – men da først jeg havde besluttet mig, så føltes det helt rigtigt. Jeg var færdig med det job, det var jeg. Så timingen kunne ikke være bedre – der var en åbning til mig og for en gangs skyld så sprang jeg ud i det. Jeg blev selvstændig og selvom jeg stadig dagligt tisser lidt i bukserne over at jeg virkelig gjorde det ( eller også er det bare fordi jeg glemmer at lave knibeøvelser). Så er jeg glad. Glad helt ind til benet, jeg elsker det jeg laver og jeg bliver også stolt over, at siden jeg blev fuldtidsblogger i januar kun har mærket fremgang. Ja undskyld jante, men sådan er det altså.

Så altså fra jeg holdt min 30 års fødselsdag har jeg fået tre børn, mistet min mor, blevet gift, sagt mit job op, fået af vide at risikoen for at jeg får brystkræft/æggestok kræft er faretruende høj, åh ja – jeg har også fået fjernet mit underliv forebyggende og så er jeg blevet selvstændig midt i det hele. Det er det jeg mener, ja der er skygger – men der er fandme også mega meget godt.

Det var min historie kogt godt og grundigt ned til nogle af de overskrifter som har været med til at gøre mig til mig.

Ps. Som altid er I velkomne til at spørge, så vil jeg gøre det bedste jeg har lært for at give et ordentligt svar.

(Visited 4 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Hej Trine
    faldt tilfældigt over din instaprofil og elsker at følge med. Du har virkelig en sans for æstetik, mode og familieliv. Jeg har dog ikke læst så meget med her, men følger dig flittigt på insta. Men jeg kan ikke lade være med at blive lidt fascineret af din vej til der hvor du er nu, professionelt. Kan formentlig også relatere. Jeg er selv sygeplejerske og hr af flere omgange flirtet med at blogge/skrive . Hvordan har du formået på halvandet år at blive selvstændig og leve af det? I disse tider hvor bloggere er mere reglen end undtagelsen. Jeg tænker at det er virkelig svært at skille sig ud og nå dertil hvos du er nu. well done! Hvordan startede du og hvordan fik du dine følgere? Og tror du at du har følgere pga dit skrevne ord eller din flotte instaprofil? Måske er det et helt indlæg i sig selv, men jeg håber at høre mere om det fra dig:)

  • Hej Trine
    faldt tilfældigt over din instaprofil og elsker at følge med. Du har virkelig en sans for æstetik, mode og familieliv. Jeg har dog ikke læst så meget med her, men følger dig flittigt på insta. Men jeg kan ikke lade være med at blive lidt fascineret af din vej til der hvor du er nu, professionelt. Kan formentlig også relatere. Jeg er selv sygeplejerske og hr af flere omgange flirtet med at blogge/skrive . Hvordan har du formået på halvandet år at blive selvstændig og leve af det? I disse tider hvor bloggere er mere reglen end undtagelsen. Jeg tænker at det er virkelig svært at skille sig ud og nå dertil hvos du er nu. well done! Hvordan startede du og hvordan fik du dine følgere? Og tror du at du har følgere pga dit skrevne ord eller din flotte instaprofil? Måske er det et helt indlæg i sig selv, men jeg håber at høre mere om det fra dig:)

  • Ej trine, jeg elsker din blog! og er lidt nysgerrig: hvor boede du i nv? jeg bor nemlig i nv lige nu og føler du lever mit drømmeliv lidt 😊

  • Ej trine, jeg elsker din blog! og er lidt nysgerrig: hvor boede du i nv? jeg bor nemlig i nv lige nu og føler du lever mit drømmeliv lidt 😊

  • Tusind tak, det er jeg simpelthen så glad for at høre. Ha ha, ikke et ondt ord om NV. Jeg elskede at bo der. Jeg boede på Tomsgårdsvej, ikke verdens bedste beliggenhed. Men jeg var tryg og lejligheden var fin. Hvor bor du henne? Kh T

  • Tusind tak, det er jeg simpelthen så glad for at høre. Ha ha, ikke et ondt ord om NV. Jeg elskede at bo der. Jeg boede på Tomsgårdsvej, ikke verdens bedste beliggenhed. Men jeg var tryg og lejligheden var fin. Hvor bor du henne? Kh T

  • Hej Ditte, Først og fremmest mange tak for ordene. Så dejligt du synes om at følge med. Det er jeg oprigtigt glad for. Ærlig talt, så ved jeg ikkke helt hvordan det er sket så hurtigt, men jeg havde jo insta og har helt sikkert hevet nogle følgere med derfra over på bloggen. Du har ret i at der er uendelig mange bloggere og mange om buddet, når det så er sagt så synes jeg personligt der er langt mellem de gode bloggere. Jeg tror dog ikke der er helt så mange i min alderskategori og det har været min fordel. Det vigtigste for mig er nok, at jeg startede uden formål, men bare fordi jeg havde lyst og slet ikke fordi jeg troede det var muligt for mig at tjene penge på det. Det kan jeg nu, men jeg prøver og gør mig meget umage i forhold til at være personlig … at være mig, for det er det jeg er. Det tror jeg måske at der er nogle som synes godt om. Følgere og læsrere – og så firmaerne som byder ind. Jeg har jo cirka samme billede univers her på bloggen sammen med det skrevne ord. Jeg håber at folk følger med netop pga den kombination. Du har ret det kræver måske et indlæg for sig. Vil prøve at skrive et og uddybe yderligere. Jeg synes da helt sikkert du bare skal springe ud i det. Du kan jo altid holde den hemmelig indtil du finder din stil. Kh fra Trine

  • Hej Ditte, Først og fremmest mange tak for ordene. Så dejligt du synes om at følge med. Det er jeg oprigtigt glad for. Ærlig talt, så ved jeg ikkke helt hvordan det er sket så hurtigt, men jeg havde jo insta og har helt sikkert hevet nogle følgere med derfra over på bloggen. Du har ret i at der er uendelig mange bloggere og mange om buddet, når det så er sagt så synes jeg personligt der er langt mellem de gode bloggere. Jeg tror dog ikke der er helt så mange i min alderskategori og det har været min fordel. Det vigtigste for mig er nok, at jeg startede uden formål, men bare fordi jeg havde lyst og slet ikke fordi jeg troede det var muligt for mig at tjene penge på det. Det kan jeg nu, men jeg prøver og gør mig meget umage i forhold til at være personlig … at være mig, for det er det jeg er. Det tror jeg måske at der er nogle som synes godt om. Følgere og læsrere – og så firmaerne som byder ind. Jeg har jo cirka samme billede univers her på bloggen sammen med det skrevne ord. Jeg håber at folk følger med netop pga den kombination. Du har ret det kræver måske et indlæg for sig. Vil prøve at skrive et og uddybe yderligere. Jeg synes da helt sikkert du bare skal springe ud i det. Du kan jo altid holde den hemmelig indtil du finder din stil. Kh fra Trine

  • Kære Trine, du er så sej og god. Jeg husker dig fra 61, og glædes over at du har fundet din niche. Det gør du virkelig godt👏🏻
    Livet er ikke altid nemt, men hvor er du god til at huske det gode og nyde nuet. Jeg får helt ondt i maven, når du så fint beskriver din sorg over at miste din mor og glæden over at få Alfred.❤️
    Jeg læser nysgerrigt med på sidelinjen😍 kh Stine K, fra 5061

  • Kære Trine, du er så sej og god. Jeg husker dig fra 61, og glædes over at du har fundet din niche. Det gør du virkelig godt👏🏻
    Livet er ikke altid nemt, men hvor er du god til at huske det gode og nyde nuet. Jeg får helt ondt i maven, når du så fint beskriver din sorg over at miste din mor og glæden over at få Alfred.❤️
    Jeg læser nysgerrigt med på sidelinjen😍 kh Stine K, fra 5061

  • Jeg begyndte næsten at tude da jeg læste om din første barsel. Vi har netop fejret vores datters første år, og det har været det hårdeste år i mit liv. Jeg elsker min datter overmåde højt, og vil aldrig undvære hende, men måske netop derfor har jeg aldrig grædt så meget, været så angst og udmattet, som I det år der er gået.
    Jeg følte derfor en helt underlig lettelse over at læse din historie, fordi jeg pludselig ikke føler mig så alene med oplevelsen af den knap så lykkelige barsel, og ikke mindst fordi du viser, at det ikke behøver at være samme oplevelse med næste barn. Så tak fordi du deler dig selv så ærligt, det betyder mere end du tror.

  • Jeg begyndte næsten at tude da jeg læste om din første barsel. Vi har netop fejret vores datters første år, og det har været det hårdeste år i mit liv. Jeg elsker min datter overmåde højt, og vil aldrig undvære hende, men måske netop derfor har jeg aldrig grædt så meget, været så angst og udmattet, som I det år der er gået.
    Jeg følte derfor en helt underlig lettelse over at læse din historie, fordi jeg pludselig ikke føler mig så alene med oplevelsen af den knap så lykkelige barsel, og ikke mindst fordi du viser, at det ikke behøver at være samme oplevelse med næste barn. Så tak fordi du deler dig selv så ærligt, det betyder mere end du tror.

  • kære Trine.
    jeg følger både din blog og insta profil. Det her indlæg rørte mig virkelig, så tusinde tak for det. Du er vild inspirende og elsker at du er helt som os andre, men alligevel også din egen. Tak, jeg glæder mig til flere dejlige og ærlige indlæg
    kærligst Tenna

  • kære Trine.
    jeg følger både din blog og insta profil. Det her indlæg rørte mig virkelig, så tusinde tak for det. Du er vild inspirende og elsker at du er helt som os andre, men alligevel også din egen. Tak, jeg glæder mig til flere dejlige og ærlige indlæg
    kærligst Tenna

  • Kære søde Stine, Så dejligt du læser med. Jeg husker da også dig og dit glade smukke ansigt. Jeg håber du har det godt. Tak for ordene, og du har ret livet er ikke altid let. Det er bare med at få det bedste ud af det. Pas på dig. Kram fra Trine

  • Kære søde Stine, Så dejligt du læser med. Jeg husker da også dig og dit glade smukke ansigt. Jeg håber du har det godt. Tak for ordene, og du har ret livet er ikke altid let. Det er bare med at få det bedste ud af det. Pas på dig. Kram fra Trine

  • Kære N, Det er simpelthen benhårdt at blive mor. Benhårdt! Og første gang er alt hvad man gør i moderskabet hele tiden første gang, alt skal jo læres og jeg synes det er super sejt at indrømme at det er hårdt. Jeg lover dig det er noget andet anden gang. Der er du jo allerede mor og det lille nye menneske falder ind i familien som allerede er en børnefamilie. Ha ha og tredje gang endnu lettere. Tak for din besked, jeg er glad for du kunne bruge mit skriv til noget. Kh T

  • Kære N, Det er simpelthen benhårdt at blive mor. Benhårdt! Og første gang er alt hvad man gør i moderskabet hele tiden første gang, alt skal jo læres og jeg synes det er super sejt at indrømme at det er hårdt. Jeg lover dig det er noget andet anden gang. Der er du jo allerede mor og det lille nye menneske falder ind i familien som allerede er en børnefamilie. Ha ha og tredje gang endnu lettere. Tak for din besked, jeg er glad for du kunne bruge mit skriv til noget. Kh T

  • Kære Tenna, Jeg er glad for det rørte noget i dig og så er jeg glad for du følger med. Tak. Der er flere af de ærlige indlæg på vej – det kan du tro. Jeg ønsker dig en dejlig dag. Kh Trine

  • Kære Tenna, Jeg er glad for det rørte noget i dig og så er jeg glad for du følger med. Tak. Der er flere af de ærlige indlæg på vej – det kan du tro. Jeg ønsker dig en dejlig dag. Kh Trine

  • Søde Trine
    Hvir er det dejligt at læse med om, hvordan du er blevet formet på din vej i livet. Åh, hvor det griber mig om hjertet, når du skriver om sin mor og din barsel med Alfred❤️ det er så befriende med din ligefremme facon og din klædelige ærlighed og hvor meget kærlighed, der skinner igennem i dine ord. Jeg har fulgt dig omtrent fra begyndelsen, er det gået for mig, og jeg glæder mig hver gang over dine betragtninger og din lyst til at dele op- og nedture med alle os andre på det store interwebz😘 kh C

  • Søde Trine
    Hvir er det dejligt at læse med om, hvordan du er blevet formet på din vej i livet. Åh, hvor det griber mig om hjertet, når du skriver om sin mor og din barsel med Alfred❤️ det er så befriende med din ligefremme facon og din klædelige ærlighed og hvor meget kærlighed, der skinner igennem i dine ord. Jeg har fulgt dig omtrent fra begyndelsen, er det gået for mig, og jeg glæder mig hver gang over dine betragtninger og din lyst til at dele op- og nedture med alle os andre på det store interwebz😘 kh C

  • Jeg er glad du har tatt dine modige valg, og setter stor pris på bloggen din, som er både gjenkjennelig, inspirerende og tankevekkende. Klemmer fra Oslo

  • Jeg er glad du har tatt dine modige valg, og setter stor pris på bloggen din, som er både gjenkjennelig, inspirerende og tankevekkende. Klemmer fra Oslo

  • så fint lille recap!
    selvom jeg ikke er ny læser, er det sjovt at få fx Næver-delen med.
    det er så hyggeligt at følge med, her og på IG, i dit univers med pæne farver og smukke børn.

  • så fint lille recap!
    selvom jeg ikke er ny læser, er det sjovt at få fx Næver-delen med.
    det er så hyggeligt at følge med, her og på IG, i dit univers med pæne farver og smukke børn.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *