Åh min lille blog. Jeg savner den hver dag, men mangler inspiration og tid til at skrive på den. Jeg føler en masse og kunne skrive en masse, men er bange for at søbe rundt i det samme (Corona, skilsmisse, delebørn og forretning). Rigtig meget inde i mig handler selvfølgelig om corona, for det er det jeg er så fyldt op af i denne tid, ligesom jeg gætter på, at I er. Og det kommer det her indlæg på en måde også til at handle om, men det kommer til at handle om alt det jeg savner og glæder mig til om på den anden side.
Jeg savner mit liv, min hverdag, mine mennesker og de helt bitte små hverdagsagtige indslag i mit helt almindelige liv. Og så synes jeg, uvisheden er en lidt tung følgesvend oveni det hele, for i princippet så aner vi jo ikke hvornår vi er frie og ude af det her. Jeg håber det er snart, men der er ikke andet for, end at stramme ballerne og fortætte med at holde afstand og blive hjemme, indtil verden igen åbner op.
Og når alt kommer til alt, så er det at blive hjemme jo en meget lille pris at betale, i forhold til at mennesker i risikogruppen ikke dør eller bliver smittet.
Det her savner jeg særlig meget og glæder mig til igen at kunne
- At kramme andre mennesker end mine børn. Jeg tør slet ikke forestille mig, hvordan det må være slet ikke at blive krammet på. Vi har brug for at blive rørt ved og selvom jeg ikke har lagt vildt meget i at kramme mine venner tidligere, altså misforstå mig ikke. Jeg er vild med dem og elsker altid at kramme dem, men jeg mærker nu at de kram jeg normalt får og giver, de betyder virkelig noget for mig. Mere end jeg vidste. De giver mig en rar følelse i kroppen og jeg mangler den følelse. Nærhed måske. Jeg tror dog alligevel, der vil gå rigtig længe, før vi igen begynder at kramme sådan halvfremmede, for sådan var det lidt blevet – var det ikke? Jeg tror jeg i laaaaang tid, hvis ikke forevigt vil reservere mine kram til dem jeg virkelig kender og ikke bare dele kram ud til alle mulige.
- Jeg er jo vant til at arbejde hjemme, men jeg glæder mig til at arbejde hjemme og så have muligheden for at gå ud. Tage ud og arbejde et par timer på en café med en kop kaffe på siden. Lytte til summen i baggrunden og blive tanket op af energien udenfor mine egne vægge.
- At tage ud at handle uden at føle mig kriminel. Tage mig god tid og hygge mig med det, istedet for at skynde på mig selv og kigge mig over skulderen.
- At gå ind og snuse i mine yndlingsbutikker på Nørrebro. Jeg håber at de alle sammen klarer denne krise og åbner op igen.
- At tage ud at spise en aftenstund med veninder.
- Jeg glæder mig til at tage på legeplads med mine børn og i det hele taget til at kunne forlade matriklen med dem igen. Jeg har ingen bil og har ikke rigtig ville bruge offentlig transport med dem, så vi bevæger os nærmest kun omkring vores blok. Heldigvis for vores fantastiske gård.
- Nu er det fredag og vi har set fredagsfilm og spist slik. Kalle siger, at vi skal se fredagsslik. En god sammenblanding af konceptet. Vi savner at gå ned i Elmegade i den bedste bland selv slikbutik, Palmen. Det skal vi helt klart.
- Jeg savner at lave mig fin med tøj og makeup, for at gå ud i livet. Jeg forsøger at holde fast i at tage pænt tøj på mange af dagene lige nu, men det ender meget med noget blødt jogging. Jeg savner at cykle afsted til et møde eller et event med rød læbestift, podcast og mønstermix på tøjet.
- Jeg savner at se mine børn komme hjem fra skole og børnehave. At høre deres små stemmer fortælle om deres dag. Mand, jeg glæder mig til at jeg ikke længere skal lege lærerinde. Jeg glæder mig også til igen at hente glade børn fra en skøn legeaftale. Når det er sagt, så nyder jeg omvendt også at have dem hjemme, men jeg kan mærke at de også er nået til et punkt, hvor de savner deres helt almindelige hverdag.
- Jeg glæder mig til at bestille en tid hos min søde dygtige frisør Sanne.
- Til at komme træt hjem efter en dag på farten.
- Jeg glæder mig til at kunne nyde foråret, duftene, lyset og til at kunne side udenfor på en café med solbriller på og kigge på mennesker.
- Jeg glæder mig til at kramme min bror og min far og i det hele taget til at se min far, ham har jeg nemlig slet ikke set siden alt det her startede.
- Iskaffe i solen på en bænk.
- Til sidst vil jeg bare sige, at jeg glæder mig til følelsen af igen at føle mig fri. Fri til at gøre det jeg har lyst til. Jeg er dog ikke sikker på, at det nogensinde bliver helt det samme igen og måske gør det faktisk ikke noget.
Hvad glæder I jer til?
Kan følge dig i alt ovenstående. Til trods for, normalt ikke at være en krammer…
det der topper min liste, er klart at kunne vise vores datter frem og dele vores lykke. Fødte hende for knap 3 uger siden, og sikke en mærkelig tid at blive familie i. Åh hvor jeg ser frem til at dele hende!