Der er noget jeg ikke forstår….og en tilståelse.

Nu har jeg i mange år afleveret mine børn om morgenen. Eller faktisk er det ofte min mand, som har den tjans, men efter vi har fået tre børn – tager jeg tit en eller to stks rotte med på vejen. Lige præcis i morges havde jeg rigtig god tid, men normalt går vi begge efter en hurtig aflevering. Både fordi, der i vores mening ikke er grund til at trække afleveringen i langdrag, men også fordi vi skal være et sted, så vi kan komme hjem igen i ordentlig tid. Hvis vi afleverer de små omkring kl 8, hvor Alfred skal være i skole. Så er de ofte en af de aller aller første. I lang tid tænkte jeg, at dem som blev afleveret sent, så tilsvarende også blev hentet sent. Det gør de så ikke. Det seneste jeg henter er kl 16 og når jeg gør det, så er der sgu ikke mange børn tilbage på diverse stuer. Bevares, det er da super dejligt og i bund og grund er jeg top misundelig over at så mange familier har den mulighed. Altså mulighed for at give deres børn så korte dage. Hver dag! Jeg forstår det bare ikke. Der er også altid forældre som har oceaner af tid til at stå at tale sammen efter afleveringen, det har jeg aldrig tid tid. Og sidst, men ikke mindst så er der alle børnehavebusserne, som drøner ud af byen hver dag. Her er der også mange forældre som har tid til at stå og vinke OG til at sludre bagefter. Nuvel, der er folk med skiftende arbejdstider, selvstændige og andre forskellige slags job. Det forstår jeg, men er der virkelig så utrolig mange med den type jobs?

Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvad mon folk laver, siden de har så meget tid om morgenen og stadig formår at hente deres yngel igen inden kl 16?? Det står da virkelig også i skærende kontrast til de få, som aldrig har muligheden. Dem som skal være på arbejde tidligt om morgenen og først kommer hjem om eftermiddagen. Eller enlige forældre, som skal have det hele til at hænge sammen.

Børnene er små i kort tid og hvor ville jeg dog også gerne give dem daglige korte dage. Jeg synes bare ikke helt vores lille danske samfund er bygget op på sådan en måde. Men måske mennesker i nogle erhverv får bedre og bedre mulighed for selv at styre deres tid. Jeg tænker med hjemmearbejdspladser og fleksibiliteten i at kunne arbejde når og hvor som helst. Jeg synes det er skide smart. Hagen ved det, må være at arbejdet hurtigt kommer til at flyde lidt ud og hvis man skal side hver aften og arbejde når poderne sover, så kan det gå ud over ens partner. Med mindre at denne er i samme arbejdssituation. Så er forståelsen nok bedre.

Det hele har måske også noget med kultur at gøre. Hvor det i særlige kredse er ilde set at hente sine børn efter kl 16 er det i andre kredse helt normalt. Og der er vel i princippet heller ikke noget galt med noget af det. Sålænge man bare holder sig indenfor børnehavens eller vuggestuens åbningstid. Sammenlignet med mange andre lande arbejder vi mindre og holder meget mere ferie. Så sådan helt overordnet set, så har vi det vel meget godt. Og det tror jeg vi skal blive bedre til at huske på. Huske at vi har det godt og at vores børn også har det godt, også selvom de har nogle lidt lange dage. De er jo ofte glade og tilfredse hvis vi er. Søren og jeg har en dag eller to igennem vores syv år lange karriere som forældre, sendt børnene afsted, selvom vi selv havde tilladt os selv en fridag. Jeg indrømmer blankt, at især jeg havde mega dårlig samvittighed. Men – når vi nu ikke har så mange pasningsmuligheder, så var det chancen for at gå ud en hverdag for at spise brunch uden børn, altså som helt ægte kærestefolk (det var før vi blev ægtefolk). Og på den måde, er jeg helt sikker på at vi bliver nogle bedre forældre. Og vupti så er vores børn glade når vi henter dem. (Det gjorde vi forresten ret tidligt de to dage, bare så ingen bliver forarget over os ). Bliver man egentlig det? Altså forarget?

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Gode tanker, men også temmelig frustrerende hvis man ikke selv har muligheden for at gøre som alle de andre…..
    Jeg er selv studerende, og vi har kun et barn, og han er kun lige begyndt i vuggestue. MEN jeg kan kun se det som en kæmpe fordel at jeg, en del år endnu, studerer og dermed ikke er væk 37 timer om ugen.
    Faren er pt arbejdsløs, men det bliver forhåbentlig ikke ved…. men måske det er det der er hemmeligheden bag tiden til at snakke, og lysten, i stedet for at tage på arbejde 😉

  • Det er da også en KÆMPE fordel. Det må virkelig være skønt at have tiden til det. Jeg tager mig også tiden en sjælden gang. Det er jo også det smarte ved at få børn lidt hurtigere end jeg. Nemlig at man kan være studerende og mor samtidig. Det kæreste er så dygtig til at tage billeder!

  • Trine! Du har alltid så gode tanker og refleksjoner som jeg kjenner meg igjen i. Jeg har lurt på det samme. Hvordan kan så mange voksne være hjemme på dagtid. Vår barnehage er en studentbarnehage med mange foreldre som studerer. Og jeg jobber fullt og min mann er musiker og jobber vekke halve året. Så mine barn blir ofte levert først og hentet sist, selv om de sjelden har lengre dager enn 7 timer. Og jeg får også så dårlig samvittighet. Jeg tror ikke vi skal ha det. De har det jo så fint i barnehagen! Og vi er gode forbilder for våre barn. Og vi gjør så godt vi kan 😊

  • Tusind tak. Og hvor er jeg bare enig. Vi viser dem vejen og det gør vi alle så godt vi kan. Det er jeg sikker på. Tak for dejlig kommentar. Hav en rigtig god søndag aften 😊

  • Tusind tak. Og hvor er jeg bare enig. Vi viser dem vejen og det gør vi alle så godt vi kan. Det er jeg sikker på. Tak for dejlig kommentar. Hav en rigtig god søndag aften 😊

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *