Måske er det bare fordi at jeg i dag er ualmindelig træt, at jeg tænker sådan. Men jeg har den sidste tid, skulle svare på det her spørgsmål helt vildt mange gange:
” Hvad med Kalle, skal han i børnehave eller holder du ham hjemme?”
Jeg ville da ønske at jeg kunne holde ham hjemme, eller havde nogen der kunne hygge sig med ham hjemme. Men nej, selvfølgelig holder jeg ham ikke hjemme. For ærlig talt, så ved jeg da på ingen måde hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Jeg er alenemor, har to skolebørn hjemme der hver dag har online undervisning fra klokken 8-13 og jeg er selv på arbejde. Og se, nu kom jeg alligevel til at forklare mig og måske endda forsvare mig. Fordi jeg får en snert af dårlig samvittighed, hver gang jeg skal svare på det spørgsmål, også selvom jeg føler det er unfair at spørge, for det er da sådan ret logisk at Kalle skal i børnehave.
Måske er det igen mit job der spænder ben for mig, fordi nogen tænker at jeg jo er hjemme alligevel og derfor sagtens kan undervise to børn, aktivere et børnehavebarn og arbejde samtidig. Eller også er det fordi nogen tænker at jeg har helt særlige superkræfter ud i multitaskning.
Jeg synes helt generelt at det er lidt problematisk at børnehaver/vuggestuer er åbne, men at mange hele tiden opfordrer os til at holde vores børn hjemme. Hvis de var lukkede, så var der selvfølgelig ikke andet at gøre og så måtte jeg aflyse eller udsætte det arbejde jeg har. Hvilket ville betyde at jeg ingen penge ville få, da jeg som selvstændig er afhængig af diverse samarbejder hver måned for at få en løn udbetalt. Så selvom jeg faktisk synes det er synd for pædagogerne og godt kan forstå de synes det er hårdt og lidt skræmmende at de fortsat skal være ude i samfundet. Så er jeg rent egoistisk, meget taknemmelig for at jeg stadig kan arbejde hjemme med mit børnehavebarn afsted. Det er sgu svært nok at arbejde koncentreret med skolebørnene der skal have hjælp.
Jeg ved ikke, om ligeså mange ville spørge mig, hvis jeg var blevet hjemsendt som patientvejleder, mit gamle arbejde, hvor jeg ville skulle sidde hjemme med patienter i telefonen og diverse klagesager. Måske ikke, men jeg fornemmer faktisk at mange skal forsklare sig, lige meget hvad de laver. Så måske handler det (for en gang skyld) ikke om mit arbejde.
Henne på Instagram ser jeg, at der er en vis hellig status i at skrive, at man holder sit barn hjemme og hver gang har jeg bare lyst til at skrive “tillykke med det”. Men det gør jeg selvfølgelig ikke. Jeg har det bare sådan lidt, at jeg går ud fra at man kun holder sit barn hjemme hvis man har muligheden. Det ville jeg da også gøre.
I Kalles børnehave er der ikke særlig mange der har mulighed for at holde deres børn hjemme. Og sådan som jeg ser det, er det vel i princippet også kun en mulighed hvis man er arbejdsløs, er hjemsendt uden at kunne arbejde, eller hvis man har nogen der kan passe barnet. Det må simpelthen være de færreste der har et 37 timers arbejde, de kan lave samtidig med at de har deres små børn hjemme? Måske hvis man er to forældre og kan dele sig op? Eller har et arbejde, hvor man kan arbejde hele natten, men det holder nok heller ikke i længden.
Nå men det var mor. Jeg går i køleren efter min daglige corona-cola nu, så er alt lidt lysere om lidt.
TAK … bare tak…. 🙂
Har manglet at der var nogen som sagde det her ????????
Mit børnehavebarn har været en del hjemme ( da jeg er hjemsendt uden arbejde) min kæreste arbejder hjemme og skolebarnet har selvfølglig online undervisning. Men I går havde børnene simpelthen så mange konflikter, at hun i dag er afsted. Det forstyrrede den stores undervisning. Og vi bor i en tre værelses. Det er ikke altid nemt.
Faktisk vil børnehaven også meget gerne at hun kommer i børnehaven ind imellem. For hendes skyld ♥️
så længe børnehaverne er åbne og vi betaler, så er det vel ok at bruge dem.
God dag til jer ?
Jeg er helt på dit hold, med to børn i daginstitution og et skolebarn hjemme. Almindeligt 37 timers hjemsendt kontorjob her, og det samme gør sig gældende for min mand ??♀️ Jeg har dog ikke haft snerten af dårlig samvittighed over, at sende dem i institution. Vi prøvede at få det hele til at løbe rundt under nedlukningen i foråret, og der kunne det IKKE lade sig gøre at opfylde mine ugentlige arbejdstimer, med de to mindste hjemme. Så ‘been there done that.’ Og HVIS det havde været en mulighed at have et fuldtidsarbejde OG to små børn hjemme, så sparede jeg da hellere end gerne de ca. 75.000 kr. vi betaler for to institutionspladser om året ? #endofdiscussion
TAK for det indlæg! Det var på tide at der var nogen der skrev det…
Vores datter er i børnehave, mens vi arbejder hjemmefra. I går hentede vi en pige, der var så ovenud lykkelig, at hun næsten ikke kunne være i sin egen krop. Det viste sig, at bedstevennen, der har været holdt hjemme siden en gang i december, endelig var kommet tilbage. Familien på barsel har haft muligheden, og det er jo ikke fordi, barnet har vist tegn på mistrivsel, men til sidst vurderede de alligevel, at det var bedst for alle, hun kom afsted. De to venner havde været så glade og højrystede, at de har været sendt på legepladsen, mens de andre spiste frokost…
Vi har ikke set tegn på savn eller dårligt humør – for små børn tilpasser sig mangt og meget – men lykken, da hun kunne lege med sin bedste ven hele dagen igen, var ikke til at tage fejl af 🙂 <3
Du skal ikke få dårlig samvittighed over at Kalle kommer i børnehave. Jeg tror de fleste børn har brug for at deres hverdag er forudsigelig, og med leg sammen med andre børn.
Jeg tenker at vi voksne skal ta børen med hjemmekontor og avstand for at våre barn, i den grad det er mulig, skal slippe. Så selvsagt skal din lille dreng i barnehagen, og du ikke ha dårlig samvittighet. Varm klem fra Norge
Tak, tak og tak