Den dag alle glas væltede

Det var i dag. Sådan en dag, hvor børnene har væltet  10.000 glas med indhold ud over alle borde og gulve. Jeg har ikke udrettet en skid og alligevel har jeg ikke siddet ned siden jeg stod op. Jeg har tørret rigtig meget op, malet et skab og hentet et barn hjem fra en legeaftale. Det lyder jo ikke af noget som helst, men oveni byggerod og alt for mange børn, så føles det alligevel sådan. Hjemmet ligner stadig noget fra et af de der programmer, hvor mennesker samler på alt hvad de kan komme i nærheden af. Her lugter af maling, en lille smule af gnu og jeg kan stadig høre Kalles gråd indei mit hovede, efter han i formiddags tog den bagover oppe fra armlændet. Hans baghovede landede hårdt ned på gulvet, som var overdækket med små hårde metalbiler. Av! Det gjorde ondt i lang tid – på både ham og jeg.

Han er stoppet med at sove middagslur, men er stadig på det der stadie, hvor han i princippet ville have rigtig godt af en times tid eller to med lukkede øjne. Og faktisk kunne jeg også mærke på de store at de manglede de der par timer, hvor vi plejer bare at hænge i sofaen, mens han sover. Han er i sandhed ved at bevæge sig ind i sine THREEnage år, da jeg kort var ude at gå med ham, ville han gerne bestemme at jeg ikke skulle have hue på og i morges, måtte jeg ikke have briller på. Han får ikke lov at bestemme, men åhhh hvor han gerne ville og åh hvor kan han være insisterende i meget lang tid af gangen.

På den rare side, spiste vi lækker reste frokost – hot dogs fra i går, min mand kalder dem hipster dogs, fordi de var med koriander og syltet rødløg og senere fik jeg bikset en virkelig lækker blomkålssuppe sammen til aftensmad. Blomkål smager i grunden virkelig godt i mange ting. Og så længe ungernes skåle med suppe bliver toppet af makaroni (suppehorn), så glider det snildt ned i deres små maver.

Imorgen suser vi til Vordingborg og besøger min far. Alfred og Selma bliver dernede i nogle dage, de glæder sig stort. Der er vildt mange gode arrangementer dernede her i vinterferien. De skal både til børnebanko, fastelavn, og på tur omkring og i Gåsetårnet  – og så måske også en tur i bif. Det hele i gåafstand. Jeg synes min far er så sej, nu når han er alene at han så alligevel magter alt det. Han er en god morfar. Og far.

Egentlig har det jo været en god dag, hvis jeg tænker mig om – også selvom jeg åbenbart bare har gået i cirkler med min karklud og blækspruttearme. Børnene sov alle tre før klokken 19, så der har alligevel været masser af tid til at ligge ned i sofaen. Vi ser “True Detective” på HBO, den er fæl den nye sæson, men også rigtig god.

Jeg håber I har haft en god lørdag.

(Visited 9 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *