De sikre sommertegn – af med det yderste lag

Jeg kiggede lige mine billeder igennem og jeg kunne se, at der over de sidste to uger er røget et lag af, i forhold til min påklædning. Mand, det er så lækkert. Mine fødder og min hud trænger så meget til at blive lukket ud af deres skal.

Noget af det jeg elsker aller mest ved København, det er at så snart der er den mindste solstråle så rykker vi ud. Der sidder københavnere pakket ind i Carlsberg tæpper på hver en ledig stol på de smalle fortorve med cafélatter og store solbriller. Jeg kan ikke lade være med at mærke bobler i maven, det er som om alt er lettere i takt med at temperaturen stiger. Overskuddet får også lige et boost, især på grund af det dejlige lys, som varer ved selv efter børnene er puttet. Se det er altså dejligt.

Jeg har samlet lidt forår/sommer inspiration for nu, næste step må blive at få pakket stængerne ud. De skal godt lige støves lidt af først. Jeg puttede neglelak på mine tæer den anden dag, de har haft kommando stilen siden sidste sommer. Kæft mand, det gør altså en verden til forskel med farver på de stakkels visne fødder. Jeg er rigtig glad for Essie i farven Watermelon lige nu.

Jeg elsker denne stibede bluse fra Nué Notes. Den er fra sidste år, men den her med lidt bredere striber fra i år er super fin også. Bukserne er også fra sidste år, men de er fra HM og de har mange lignende. Fx dem her. Skoene elsker jeg. De er ikke skide praktiske, men det behøver de jo heller ikke altid at være. Jeg har købt dem hos & Other Stories, men de er desværre ikke online længere. Måske de er udsolgt allerede.

Mine fine lilla natkjole. Den er vintage og jeg elsker den, med de fine striber som minder mig om slik. Og så elsker jeg dobbelt strib som her. Jeg glæder mig til blot at putte en t-shirt under.

De fine ørstikker er fra Lulu Copenhagen og kommer lige straks i handlen under det fine bland selv koncept – candyshop. Et koncept jeg har skrevet mere om her. De hedder “Confetti”, fordi der altid er noget at fejre. Sådan har deres smykker altid et fint lille budskab. Jeg elsker den tankegang, fordi det er så vigtigt at fejre selv de bitte små ting i hverdagen. Det gider jeg godt. Der kommer forskellige farver at vælge i mellem og alle farverne har et navn. Den gule hedder “fun” og den lilla hedder “magic”. Halskæden er forøvrigt også fra Lulu og hedder “blink”. Det er min søns bedste vens mor, der står bag smykkerne og hun er så sej. Og sød.

Sommerkjole kærlighed. Farver og print sidder lige i skabet. Der findes kun den ene med lige det her print, da de er lavet af indiske vintage sarier. Men der er mange at vælge imellem, så mange fine at det nærmest er umuligt at vælge. Tjek dem ud her.

Jeg sneg mig simpelthen udenfor i disse sandaler den anden dag. Liiiiidt tidligt, men det var alligevel dejligt. Jeg elsker farven og den lille rem.

Farven igen. Orange er åbenbart i af mine farver. Den vildeste kjole altså. Jeg tænker den i snarlig fremtid, med bare ben og ovenstående sandaler.

Sol i en lille mini baggård. Jeg elsker at bruge over-sized blazere som jakker. Den her er helt perfekt til det formål. Den blomsterede quiltede taske er min daglige følgemakker, da den snildt rummer computer, og masse andet dims, som jeg altså formår at samle. Sutter, notesbøger, læbepomader, boner i hobetal og alt det andet. Find de fine tasker her. Mine lyserøde sneakers er lette og rigtig gode at have på. Og de bliver også gode til bare sommerben.

Den ultimative sommertaske Den er lige kommet online og prisen er ligeså lækker som tasken.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg kan desværre ikke strikke. Forlader dog aldrig mit hjem, uden een eller anden form for strik på kroppen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *