Fortryder du? Tanker om kræft og gentest (BRCA)

…Noget jeg ofte er blevet spurgt om, både af familie, venner og bekendte. Jeg skrev ret meget om min gentest, da jeg for snart to år siden startede den her blog. Det fyldte rigtig meget i mig på det tidspunkt, fordi jeg stod overfor nogle valg i forbindelse med svaret på gentesten for den arvelige genmutation BRCA. Jeg tænker lige at give alle I nye fine læsere en lille resume, fordi det her også er en del af mig og…

Den dag alle glas væltede

Det var i dag. Sådan en dag, hvor børnene har væltet  10.000 glas med indhold ud over alle borde og gulve. Jeg har ikke udrettet en skid og alligevel har jeg ikke siddet ned siden jeg stod op. Jeg har tørret rigtig meget op, malet et skab og hentet et barn hjem fra en legeaftale. Det lyder jo ikke af noget som helst, men oveni byggerod og alt for mange børn, så føles det alligevel sådan. Hjemmet ligner stadig noget…

Sovehjerte vs. morhjerte : Mit dårlige sovehjerte

Jeg har virkelig sovet dårligt i nat. Jeg har vendt og drejet mig en trillion gange, skubbet til min forkølede mand, som snorkede så hele huset var ved at falde sammen omkring os. Jeg har tænkt alt for mange tanker om stort og småt. Mest stort. Jeg har rettet på min “pik-pude”, jeg har stirret op i loftet, haft uro og knuget mine øjne i og prøve at tælle. Jeg faldt dog i en let søvn til sidst, men er…

Sammen mod vold – muligvis den vigtigste kampagne i 2019

Annonce for Danner Pyha, sikke en morgen jeg havde i går. Jeg sad det meste af dagen og kiggede ret meget ud i luften efter jeg klokken ti postede nogle stærke videoer på min Instagram. Jeg rystede så meget og havde drivvåde håndflader op til klokken blev ti, hvor jeg vidste videoerne skulle ud. For det første fordi var jeg bange for at gøre noget forkert – I ved, jeg er jo en gammel dame i det her game, og…

Hverdagsliv krydret med camping toiletter og knuste hjerter

Jeg skal da lige love for at hverdagen er tilbage efter nytår og det på fuld kraft. Jeg synes der er nok at se til i vores hverdagsliv med fem forskellige kalendre, endda også hvis man minusser hver vores arbejde fra. Der er hele hente/bringe delen med børnene, der er legeaftaler børnefødselsdage, fritidsaktiviteter, madlavning og så er der indkøring af vores Kalle i børnehave. I går var hans første dag “i byen”. Hans børnehave er opdelt sådan så børnene er 14…

“Best nine” helt uden mennesker på. Av!

Måske det virker overfladisk at tage på vej over sådan en slags ligegyldighed, men det gjorde jeg ikke desto mindre alligevel. Instagram er i forvejen et medie, hvor man ofte kun bliver bedømt udfra fotografier. Fotografier – eller øjebliksbilleder, som jeg helt selv selvfølgelig har valgt at lægge op på min profil, fordi jeg synes de er flotte, fortæller en historie, har nogle smukke farver eller noget helt andet. Jeg havde næsten afsluttet min barsel med Selma, da jeg lagde…

I 2019 vil jeg gerne…

Jeg er typen, der bliver sådan lidt nostalgisk når året lakker mod enden. Nostalgisk, lidt trist men heldigvis også fuld håb og nyt mod. Tiden kommer aldrig tilbage og det som var, forsvinder længere og længere bort som tiden løber. Jeg tror det er det, som kan give mig den der lidt triste følelse inde i kroppen. Det hele fortoner sig heldigvis i gode minder og de er rare at bære med videre ind i det næste år. Jeg har…

Når “stil et spørgsmål” på Instagram – kræver flere ord

Jeg forsøgte mig i går morges med sådan en fancy feature ovre på Instagram. I story bad jeg således de søde mennesker som følger mig, om at stille mig et spørgsmål. Det foregår på den måde, at jeg kan se hvem der stiller spørgsmålet, og så kan jeg dele mit svar med alle, mens den som spurgte forbliver anonym. Jeg fik simpelthen så mange fine spørgsmål. Både noget til den dybe side, men også ros (jubi) og spørgsmål omkring indretning…

Juleaften med en lille hånd ind over os

December har ikke stået i vores tegn. I guder, hvor har vi dog været ramt af den ækle omgangssyge. Den har i bogstavligste forstand gået på omgang og når man tæller fem personer, så kan sådan noget godt tage sin tid og den kan åbenbart også godt snuppe flere omgange i husstanden. Fuck mand! Vi sov således ikke rigtig natten inden lillejuleaften, da to af børnene kastede op på skift. Det fortsatte de med hele dagen, mens sneen dalede så…

Om jeg arbejder for penge? Øh ja.

Jeg får på ugentlig basis en del spørgsmål, som alle sammen handler om mit job. Om hvordan jeg tjener penge på at være blogger. Mange spørger faktisk direkte ind til hvad jeg tjener om måneden. Andre spørger, om jeg lever af at modtage produkter, som jeg så skriver om. Her kommer overskriften ind i billedet, for ligesom da jeg var patientvejleder, og fik løn – sådan en løn, som jeg kunne betale lejlighed, sommerhus, mad, børn og alt muligt andet…

Live porno på min stamcafé. WTF!

Okay, jeg havde en meget besynderlig oplevelse i går. En virkelig klam oplevelse faktisk. Jeg sad sammen med en veninde og arbejdede på en café. Vi sad med hver vores bærbare og sad begge med ansigtet ud mod caféens gæster, som i det rum vi sad i, kun bestod af en enlig ung mand. Jeg tænker alle kender den der følelse af at nogen kigger på en, den havde jeg mange gange og rigtig nok, hver gang jeg løftede blikket…

Misk mask maske på.

Er makeup virkelig blevet vores skjul? Vores eget cover, som kan passe på os og skjule vores sande ansigt, når vi er trætte, hormonelle eller blege. For alt det er vi alle sammen. Mænd og kvinder. Ligesom vi alle prutter, har dårlig ånde og sved under armene. Jeg så det her program på tv i går, hvor en familie skulle leve som man gjorde engang. En lille familie på 4 skulle altså leve og se ud som tilbage i 70’erne….

Der er noget jeg ikke forstår….og en tilståelse.

Nu har jeg i mange år afleveret mine børn om morgenen. Eller faktisk er det ofte min mand, som har den tjans, men efter vi har fået tre børn – tager jeg tit en eller to stks rotte med på vejen. Lige præcis i morges havde jeg rigtig god tid, men normalt går vi begge efter en hurtig aflevering. Både fordi, der i vores mening ikke er grund til at trække afleveringen i langdrag, men også fordi vi skal være…

Jeg gider alligevel ikke at være bange!

Én dag havde Alfred været tilbage i skole og så fik vi et brev fra inspektøren, om at der har været skyderrier i området. Inspektøren ville meddele os, at de er opmærksomme på eleverne. Jeg har tænkt lidt over, hvordan det hænger sammen og at det som sådan ikke handler om de små klasser. Men så alligevel, for nogle kan for eksempel bo i visitationsområdet, have en far som arbejder i området eller en storebror med de forkerte venner. Det…

At dele ud på internettet.

Hvordan er det egentlig det her med at skrive en masse personligt på sådan noget blog værk. Og hvorfor overhovedet skrive noget personligt, når fremmede læser med. Jeg ved det ikke. Jeg skriver egentlig bare og på en eller anden måde er det rart at få ordene og følelserne ud af mit hoved via bloggen. Jeg kunne måske lige så godt skrive mig en dagbog, men det ville ikke være det samme. Fordi når i skriver dejlige kommentarer og beskeder…