Egentlig så elsker jeg julen. Jeg elsker magien, der stadig findes – nok især fordi jeg har børn, jeg elsker duftene, musikken, maden, traditionerne og diverse julekalendere der sendes år efter år. Jeg kan stadig finde den helt barnlige følelse frem dybt nede i min mave, den findes stadig. Svagt. For ligeså fin julen er, ligeså svær kan den også føles. Med julen følger ofte den der “ihhh, nu SKAL vi rigtig hygge os”. Og det skal vi da også…
skilsmisse
Træning: Det er aldrig for sent
Jeg er begyndt at løbe. Egentlig startede det med, at jeg i sidste uge meldte mig ind i Fitness World, fordi jeg gerne ville gå på diverse hold. Det viste sig bare at grundet corona, så er der enorm lang kø på alle de hold jeg gerne vil være med på. I går kom jeg dog endelig med på et hold, jeg trak i træningstøjet, blærede mig med det på Instagram og var top klar. Tidligere i mit liv trænede…
Helt alene, hæs og solo bif
Jeg har altid både elsket og været rigtig god til at være alene. Efter jeg er blevet skilt har jeg dog været enormt dårlig til det. Jeg har ligesom ikke rigtig kunne finde min ro i det. Jeg har ikke kunne finde ro i stilheden og mit eget (ellers udemærket) selskab. Mine fem alenedage, har derfor det sidste lille års tid, været godt pakket ind i selskab. Især det sidste halve år. Der har været fart over feltet og langt…
Den gamle kærlighed dør aldrig, kun den nye…
Jeg har en ven. Måske en af de venner jeg ser allermest faktisk. For jeg ser ham hver dag og han følger altid med i mit liv. I mine børns liv og det føles rart, dagligt lige at vende stort og småt med ham. Jeg følger også med i hans, der sker dog ikke så meget pt. Men tidligere skete der rigtig meget, så skete der bare noget der gjorde at hans liv gik lidt i stå. Jeg ved ikke…
Bornholm set med nye øjne tur retur
Jeg sidder og venter på færgen i Rønne. Mine børn og deres far har lige sat mig af, inden de kørte tilbage til sommerhusland og deres ferie i Dueodde. Jeg er glad, fuld af kærlighed og kram – men også trist og fuldstændig tom. Sommerhuset var det samme, som det har været de sidste tretten år. Duften, lyden af træerne og havets brusen. De samme møbler og de samme rutiner. Fuldstændig som det plejer, men alligevel helt forandret. Jeg var…
Sommerferieplaner: Den første sommer som en ny familie
Der er mange “første”, det her år som en ny skilsmissefamilie. Eller faktisk fra slutningen af sidste år, for først var der julen (av av), så fulgte fødselsdage, forskellige mærkedage og helligdage – og lige straks kommer sommerferien. Sommerferie, vel nærmest årets højdepunkt. Det vi alle sammen glæder os til hele året. Sparer sammen til, har sommerfugle i maven over, ser frem til og taler om. Der hvor vi som familie puster ud og er sammen. Skaber barndomsminder for vores…
Alt og ingenting – og en imaginær byld
Jeg ved ikke hvorfor mine ord sidder fast for tiden. Eller måske er det bare en manglende lyst til at dele der kom over mig. Jeg føler lidt at jeg har for mange løser ender der hænger og dingler i mit liv og jeg har haft svært ved at samle mig 100 % om en enkelt af gangen. Det er som om, at der er en imaginær byld, jeg ikke rigtig kan få has på. Jeg magter ofte ikke at svare…
Deleforældre: Dage alene kan også være okay dage
Jeg er uden mine børn i de her dage, eller jeg har jo altid børn og er mor – men i de her dage er de hos deres far. Det er lørdag og jeg har været ret meget på farten. Jeg forsøger at skabe lidt balance i dagene, med en god blanding af alenetid, arbejde og sociale aftaler. Og så udnytter jeg totalt, at jeg kan være ganske spontan. Jeg elsker at være spontan og det er bare nemmere, når…
To sider af samme liv
Bekendt/veninde/nabo/kollega: “Hej Trine, hvordan går det hos dig?” Mig: Lige ved at sige, jo tak – det går en smule bedre med det hele. Mig, børnene – hele situationen. Lige indtil det går op for mig, at vedkommende ikke mener skilsmissen, men corona (selvfølgelig). Om det går okay med min forretning i den forbindelse og alt det der berører os alle sammen så meget. Jeg svarer derfor på det istedet. Jeg befinder mig sådan et lidt underligt sted. I en personlig livskrise…
Savn: En (lettere) weekend uden mine børn
Jeg har været uden mine børn siden onsdag morgen, eller hvordan skal man egentlig formulere det? For jeg er jo aldrig uden. De har været hos deres far. Hvad kalder man den tid hvor de ikke er hos mig? Børnefri? Alene hjemme? Det er underligt, for når de ikke er hos mig føler jeg, at jeg er endnu mere mor end jeg plejer. Jeg mærker altid, hvor meget jeg elsker dem, men når de ikke er i vores hjem, så…