Om #32

1. Kims osterejer med chili. Ingen forstod dem, og de udgik desværre ret hurtigt. Var min mand og jeg virkelig de eneste i verden som elskede dem? Jeg tænker stadig på dem, sådan ret ofte faktisk. Shit de var gode! 2. Kalle er altid med inde og synge godnatsang for de to store som sover sammen. Han skråler højt med, først for Selma og siden for Alfred. Jeg har ham på armen oppe på en skammel, så vi kan se…

Om #31

1. Den første tår, når man har åbnet en dåsecola. Den er altså bare helt særlig god. Resten siger mig ikke så meget. Eller er det bare mig? 2. Har jeg abefødder. Eller det kalder min mand dem for. Jeg samler ofte ting op fra gulvet med dem, sådan så jeg slipper for at bukke mig ned. De sidste år, er det blevet til uendelig mange legomænd jeg lige har hapset med mine fødder. 3. Jeg forstår altså ikke øjenbryn…

Om #30

1. Elsker jeg simpelthen at mine børn, især min datter, er vild med at lege frisør med mit hår. Noget af det bedste jeg ved er nemlig hår-nusning, og selvom hun er en smule hårdhændet, når hun øver sig i at flette mit store hår, så er hendes små fingre alligevel rare. 2. Hvis jeg siger råddenskab og bh, er det så noget I kender? Ahrmen sådan noget babsesved, det kan virkelig hørme fælt. Dengang for mange år siden, da…

Om #29

1. Kunne jeg ikke drømme om at drikke light eller zero. Hvis jeg skal drikke sodavand, så gør jeg det altså ordentlig med helt ægte fælt hvidt sukker i. 2. Har jeg flere gange taget mig selv i at sige nuhrrr og åhhhh over nogle fremmede menneskers babyer, hvis jeg passerer dem på gaden. I ved sådan med hovedet helt på skrå. Er det aldersbetinget at begynde på sådan noget? Jeg ønsker ikke selv flere babyer. 3. Syltede rødløg. Behøver…

Om #28 – (med en 10’er fra Søren)

1. Bliver jeg altid utrolig glad når I sender mig så søde beskeder efter mit indlæg i går. Tak, det betyder så meget. Jeg bliver helt rørt over at læse jeres historier om ensomheder og sorger. Også selvom jeg slet ikke kender jer ude i det ægte liv. Det giver mig en slags følelse af et sejt fællesskab lige her. Lige her, hvor det måske alligevel er muligt at få sat ord på noget af alt det som mange af…

OM #27

Det er ved at være nogle uger siden sidste indlæg af den her “om” føljeton. Her kommer en ny dugfrisk en fra mine taster. Jeg håber I nyder weekenden og vejret. Jeg er alene med ungerne i dag. Kalle sover lur og når han vogner cykler vi alle ud i det blå. Det bliver hyggeligt. 1. Til december er det to år siden vi rejste rundt i Thailand. Når vi fik vasket vores tøj, så satte de søde thaidamer og…

Om #26

Jeg har det virkelig svært med groft salt. Jeg bruger altid flagesalt. Min mand havde den anden dag købt groft og vi havde en lang salt diskussion. Det har ikke så meget med smagen at gøre, jeg kan bare ikke lide de der små klumper som knaser i munden. Det skal være flage. Efter et par dage, gav han mig ret. Den anden dag sad jeg med Kalle og kiggede på billeder i en pegebog. Da der på en af…

Om #25

Styrtede jeg på min cykel den anden dag. Og præcis som dengang jeg var barn, vidste jeg at det ville ske to sekunder inden faldet. Jeg kunne ikke gøre andet end at lade mig falde og så ellers hurtigt rejse mig op og smile. Jeg slog mig ikke sådan særligt, blev mest af alt bare lidt genert. Men tak til den søde mand som hurtigt kom mig til undsætning. Har Selma haft feber siden lørdag. Så det meste handler om…

Om #24

Husker jeg kun mit første barns fulde cpr i hovedet. Jeg roder rundt med de to andres Føler jeg dagligt at jeg snyder nogen, når jeg ikke tager cyklen og drøner mod Amager Hospital. Istedet kan jeg nogle morgener tusse ned og aflevere børn i nattøj. Jeg frygter lidt sommerens komme, for så kan jeg nok ikke slippe afsted med at trække min store uld tophue god ned i øjnene. Og jeg må nok også hellere tage bh på, når…

Om #23

Er jeg stadig vild med at se X-factor om fredagen. Sådan lidt samlingspunkt agtigt. Det er ikke altid jeg sådan ser på det, men det kører i baggrunden, mens vi sidder med slik og chips – og måske en lille bøtte med Ben&Jerry. Jeg læste til sygeplejerske i Næstved og var utrolig glad ved Crazy Daisy i en periode. Hold nu magle, hvor har jeg danset mange trin på deres dansegulv. Og drukket endnu flere shots i deres bar. Jeg…

Om #22

Bliver jeg simpelthen nødt til at sætte undertekster på, når jeg ser danske tv-serier på DR. Jeg kan ikke høre hvad de siger. Og jeg hører ellers ret godt – men jeg får ikke det hele med uden teksterne. Kaster jeg lidt op inde i munden, når især min mand børster tænder. Det er lyden. Og hvis han så går igang med tandtråd, så bliver jeg virkelig dårlig. Tror alle at Kalle er en pige. I går var argumentet fra…

Om #21

1. Blev jeg helt overvældet over hvor godt i tog imod mit sidste indlæg om alt det vi ikke taler om . Det er bare så rart med respons, ellers aner jeg ikke helt om det er godt eller dårligt det jeg laver. Så tusind tak for alle jeres søde rare ord og ikke mindst forståelse. Virkelig dejligt ikke at føle sig alene. Der kommer helt klart mere af den slags indlæg, der er i hvert fald meget mere som…

Om #20

1. Kunne jeg seriøst drikke Lizis Granola, den med belgisk mørk chokolade. Den er jo SÅ god. 2. Ordet “givtigt”. Det giver mig gåsehus og tics. Kan vi ikke bare sige “givende” istedet? 3. Har jeg haft en lille uge som selvstændig .Jeg kan mærke at jeg stresser lidt over det, og gokker mig selv i hovedet over ting, som jeg slet ikke kan gøre noget ved. Jeg knokler med at sætte en masse små både i havet og med…

Om #19 – jule-edition

1. Lille juleaften, en helt særlig dag. Især for børnene. Dagen før dagen og vi har mere eller mindre haft nattøj på hele dagen og haft det rart. Julen er i sandhed børnenes fest og sikke en fest. 2. Er jeg altid sådan lidt bange for at der ikke er nok gaver til mine børn, fordi familien ikke er så stor. Sådan tror jeg også min mor havde det, da jeg var barn. Hun købte derfor altid gave til os…

Om # 18

Jeg sover altid med to hovedpuder. Den ene bruger jeg mellem mine knæ. Min mand gør det samme, han har døbt sin nummer to pude for pik-puden, og det er min så også kommet til at hedde. Derfor er der ofte følgende samtaler i soveværelset inden sengetid. “Hvor er min pik?” “Åh, der er den, den var faldet på gulvet”.” Pis os, jeg har glemt min pik inde i sofaen”. Synes jeg at julekalenderen på DR og TV2 minder meget…

Om # 17.

Hedder slikposer konsekvent godteposer i december. Det er da sjovt at samme koncept skifter navn hver gang julen er over os. Jeg elsker det lidt. Sagde Selma den anden dag, da vi hentede Kalle i vuggeren. Mmmmm vuggestuen dufter godt af Kalle. Både sjovt og ikke sjovt, for det er jo fordi Kalle dufter af vuggestue. Det er åbenbart den duft han har mest. Og så er jeg nok heller ikke helt enig i at den er ubetinget lækker den…

Om #16

Hørte jeg den anden dag at Sofie Lindes (og Joakims) baby skal hedde Trine. Sgu da. Det skal hun blandt andet forbi de synes at navnet er stærkt. Arhmen, her er jeg top enig. Det bliver en god baby de får sig. Har jeg virkelig meget baby, børne og Trine tøj som jeg skal have sorteret og sat til salg. Så hold lige øje, hvis i står og mangler. Var jeg ude i lørdags med en masse piger. Det var…

Om # 15

1. Jeg formår ALDRIG at placere C og S korrekt når jeg skal skrive præcis. Det er faktisk utroligt at jeg kan ramme forkert hver gang. Jeg gjorde det også nu. 2. Har jeg lovet mig selv, at jeg hver søndag aften skal sætte mig ned med min mand og min kalender og skrive alle aftaler og møder ind. Tjekke forældre intra, og få styr på alt der. Jeg må simpelthen sande at jeg kommer til at glemme noget, hvis…

Om #14

1. Har jeg gået rigtig meget rundt i pyjamas på det sidste både inde og ude. Morgen og aften. Og nat. Det er så blødt og behageligt, at jeg ikke rigtig kommer ud af det. 2. Bliver lille Kalle mere og mere et menneske. Baby Kalle er ved at sive ud af ham til fordel for en stor dreng. Han er bare så søøøøød og når han siger muar, så slår mit hjerte et lille hop af lykke. Hver gang….

Om # 13

1. Er jeg hjemme og stille og rolig ved at komme ud på den anden side. I går var slem. Narkosen var hård ved mig og jeg har virkelig haft det dårligt. Heldigvis gik alt som det skulle og lægen sagde jeg var fit og utrolig pæn indvendig (wtf!). 2. Gør det helvedes ondt at kaste op en hel dag og nat når man har fået fjernet sit underliv. Især når man er helt tom for mad og drikke efter…

Om # 12.

1. Taler jeg ofte med mig selv, når jeg er alene. Også når jeg går udenfor. Liiiidt pinligt. 2. Noget af det værste jeg kan tænkte på, det er når min mand fløjter. Jeg.kan.ikke.fordrage.det. Han er ellers selv ret stolt af sin fløjtning og ynder at gøre meget i den slags. Ren Roger Whittaker. 3. Det her mærkelige ord elsker jeg: Isasietter – og gerne med krystal foran. Vi spiste altid dessert af sådan nogle, når vi havde gæster da…

Om # 11.

1. Elsker jeg at se på mennesker. Sidde lige så stille på en bænk. Og så bare suge indtryk ind fra andre mennesker som passerer mig på deres vej. Og så er de sociale medier jo lidt samme princip, så der elsker jeg også at se på andre mennesker. 2. Jeg hilser på ret mange. Jeg kan godt lide at sende fremmende et lille nik, et smil eller et goddag. Det gjorde man det ret meget i, der hvor jeg…

Om # 10. ( Yay – et lille rundt jubilæum )

Er jeg helt tosset med duften på mine fingre når jeg har skåret løg. Sådan efter håndvask, aj så er duften simpelthen lækker. Jeg elsker også løg i det hele taget. Rå, syltet, ristet, stegt, kogt – alt. Har jeg lige så længe jeg kan huske tilbage, altid tænkt på bagenden af bilerne som mandeansigter. Sure ansigter, glade ansigter, nogle med overskæg, andre med øjenbryn og sådan kan jeg blive ved. Min mand synes det er skørt. Er jeg virkelig…

Om #9.

Jeg forstår ikke, at jeg hver evig eneste gang rammer mine ører forkert, når jeg skal sætte mine høretelefoner ind. Hver gang kommer højre ind i venstre og omvendt. Hver gang! Har Selma længe talt om en onkel Andersen og jeg har bare sådan sagt ja og nå og ikke helt vidst hvem hun ævlede om. I dag gik det så op for mig, at det var H.C. Andersen. Er jeg lidt ved at udvikle tics over den helikopter som…

Om #8.

1. Hader jeg at der ligenu er en masse i medierne om gangstere/bander her på vores Nørrebro. Skrid eller opfør jer pænt på vores fine bro. Aj, det er simpelthen så ærgerligt, især for alle de gode gode mennesker som hver dag knokler og gør det skide godt i vores samfund. 2. Griner jeg stadig inde i mit hovede over Selma. Hele sommeren har hun hver gang vi har været ved havet spurgt om det var ok hun lige gik…

Om #7 – summer edition

1. Er jeg fra nu af typen som medbringer egen hovedpude på ferier. Har haft det ondeste hold i nakken og har i 3 dage været på virkelig stærkt smertestillende medicin. Ferie med tre børn er jo ikke ligefrem afslappende og der er en del slæben rundt. Det kunne min nakke åbenbart ikke klare i kombination med en slatten hovedpude. 2. Elsker jeg maden Sol over Gudhjem. Total kliché her på Bornholm, men jeg er virkelig glad ved sådan en…

Om #6.

1. Blev jeg simpelthen så glad for den måde i modtog mit lidt svære indlæg på. Hold nu op, så mange søde varme beskeder jeg fik. Det er så rart, at blive forstået. Tak for det og tak fordi i læser med og tager jer tid til at skrive til mig. 2. Er det mig som klipper børnenes negle i husstanden. Det er tres negle sådan ca. en gang om ugen og det er altså uden mine egne. Det er…

Om #5

1. Jeg er altså nu blevet 38 år. Det er helt fint og jeg glad for mit nye tal. Min mor og jeg fulgtes altid ad, så hun ville lige være blevet 68. Det kan jeg slet ikke forstå. 2. Får jeg utrolig mange plukkede sommerblomster fra mine børn i disse dage, flest uden særlig meget stilk. Og de SKAL alle hjem i vand og vase, så vi har små bitte vaser stående alle steder. 3. Sked Kalle i badet…

Om #4.

1. Er jeg overdrevet vild med mugost og gerne med masser af blåskimmel. Og så laver Løgismose, sådan noget lækkert figenhejs, som smager godt på toppen. 2. Synes jeg det er så irriterende, når cyklister tjekker deres telefon når de holder for rødt. Fordi de ser slet ikke, når der bliver grønt og så blokerer de for os som holder bagved. Jeg bliver helt arrig på dem og kan godt finde på at sende dem et lidt spidst blik –…

Om # 3.

1. Jeg tænkte lige på i morges at jeg nærmest hver evig eneste morgen i 7 år har lavet havregrød og at jeg formentlig skal blive ved de næste 5 stykker. Gisp. 2. Jeg er sygeplejerske. Jeg har dog ikke arbejdet som ægte sygeplejerske i over 10 år. Jeg nåede faktisk kun at jobbe på en afdeling i to et halvt år. Det var på en semi-intensiv børneafdeling på Rigshospitalet. Det var vildt spændende, men jeg kunne aldrig arbejde med…