Fødselsdag og savn

Så blev det endelig den 19. marts. Vores Alfreds fødselsdag. Han har glædet sig så meget, at han de sidste dage dårligt nok har kunnet være i sin egen krop af bar spænding. Og sikke en fin dag det har været. Solen skinnede allerede, da jeg stod alt for tidligt op, på grund af en lille bitte vis herre som også bor her. Vi fik bagt boller og tændt stearinlys, inden vi vækkede Selma og gik ind for at synge…

Delihood: Mad på en ny måde

Annonce Delihood Har I hørt om Delihood? Jeg må tilstå at jeg ikke havde før nu, men det er også et ganske nyt koncept. Delihood er en platform med hjemmelavet mad. Det er takeaway på en helt ny måde, som ikke kun mindsker madspil, men det er også en måde man kan tjene penge på, eller en måde blot at lette hverdagen på. Man kan nemlig både sælge sin hjemmelavede mad, eller købe hjemmelavet mad direkte fra de små (eller…

Børn og mobiltelefoner. Hvornår?

Jeg tror nok at jeg har talt om det før, det her med mine børn og mobiltelefoner. I det hele taget har jeg det ret afklaret omkring brugen af skærm hjemme hos os og vi har nogle tydelige regler omkring det. Jeg skrev om det for et års tid siden, og jeg kan se, at vi trods alt har lempet reglerne i takt med at børnene er blevet ældre. Men vi har stadig regler omkring deres skærmtid. Men, nu bliver…

Når børn slår og noget om hakkeorden

Av, sgu da. Jeg husker ikke at mine to første børn nogensinde har slået på os eller på andre børn. Måske fordi de ikke på samme måde, blev frustrede over at ville være med eller kunne noget, som de alligevel var for små til. De havde ikke store søskende at spejle sig i, som måtte og kunne alt muligt sejt, som Kalle har. Kalle har nogle gange slået ud efter Søren og jeg, men i særdeleshed har han slået ud…

Fødselsdagsweekend for vores Kalle

Da jeg var gravid med vores første barn gik jeg fem dage over termin. Alle sagde ved min anden graviditet, at så ville jeg sikkert føde før tid. Jeg gik tolv dage over termin. Ved min tredje graviditet, sagde alle, at jeg helt sikkert føde før termin. Der gik fjorten dage og for første gang så gik jeg ikke selv i gang. Jeg fik en lille pille omkring klokken 13 og Søren og jeg gik en tur på café, mens…

Den dag alle glas væltede

Det var i dag. Sådan en dag, hvor børnene har væltet  10.000 glas med indhold ud over alle borde og gulve. Jeg har ikke udrettet en skid og alligevel har jeg ikke siddet ned siden jeg stod op. Jeg har tørret rigtig meget op, malet et skab og hentet et barn hjem fra en legeaftale. Det lyder jo ikke af noget som helst, men oveni byggerod og alt for mange børn, så føles det alligevel sådan. Hjemmet ligner stadig noget…

Næsten ni år med små børn i husstanden

Jeg kom sådan til at tænke på i går, at vi herhjemme er ved at gå ind i en ny slags æra. En vi ikke rigtig har været i siden vores Alfred kom til verden for snart ni år siden. Og faktisk så er det virkelig en rar følelse, jeg er ikke sikker på, jeg selv troede at jeg nogensinde kunne nå hertil. Måske er det kun fordi jeg sådan helt ægte er færdig med at drømme om flere børn…

Hverdagsliv krydret med camping toiletter og knuste hjerter

Jeg skal da lige love for at hverdagen er tilbage efter nytår og det på fuld kraft. Jeg synes der er nok at se til i vores hverdagsliv med fem forskellige kalendre, endda også hvis man minusser hver vores arbejde fra. Der er hele hente/bringe delen med børnene, der er legeaftaler børnefødselsdage, fritidsaktiviteter, madlavning og så er der indkøring af vores Kalle i børnehave. I går var hans første dag “i byen”. Hans børnehave er opdelt sådan så børnene er 14…

Vores måltider + rabatkode til Nemlig.com

Annonce Måltidet. Noget vi alle sammen har brug for og noget som rigtig mange forbinder med noget rart og noget hyggeligt. Noget vi kan være sammen om som mennesker. Jeg elsker mad og det gør min familie heldigvis også. Der var en gang – helt tilbage i fordums tid, hvor jeg brugte lang tid på at stå ude i køkkenet og kokkerere, det var også i den tid, hvor jeg elskede at handle ind ude i butikkerne, fordi jeg egentlig…

Ombygning part I:Når tre stuer skal blive til to

Indeholder reklame Så er vi endelig i gang. Vi har længe taget tilløb, vi har overvejet forskellige muligheder, vi har diskuteret løsninger og nu endelig er håndværkeren startet på det vi gennem lang tid har talt om. Yay, hvor har jeg bare glædet mig. Ikke helt så meget på mine egne vegne, for vi var sgu glade for alle vores tre stuer. Næ, jeg glæder mig stort på mine store børns vegne. Alfred og Selma deler nemlig værelse, et værelse…

Juleaften med en lille hånd ind over os

December har ikke stået i vores tegn. I guder, hvor har vi dog været ramt af den ækle omgangssyge. Den har i bogstavligste forstand gået på omgang og når man tæller fem personer, så kan sådan noget godt tage sin tid og den kan åbenbart også godt snuppe flere omgange i husstanden. Fuck mand! Vi sov således ikke rigtig natten inden lillejuleaften, da to af børnene kastede op på skift. Det fortsatte de med hele dagen, mens sneen dalede så…

Vores jul på Nørrebro og særlige juleminder

Jul. Julen i al sin fine glans og pragt. Julen er noget ganske særligt, for rigtig mange mennesker – og med særligt kan det nok gå begge veje. Den kan være særlig god og rar, men den kan også være ensom og rigtig svær. Julen er her og nu, men den består ret ofte på et grundlag af minder. Minder om barndommens jul, traditioner, håb og måske også på tro. Den er i grunden en lidt sjov størrelse og  julen…

Nuttede telefonstemmer og prøvetur til udflytterbørnehaven

Advarsel -Hvis ikke man selv har børn er det her indlæg, måske et af dem man skal springe let hen over, for det er sådan et indlæg som er  til den kvalme side på mor-kærlighedsfronten. Den anden dag, da jeg afleverede min Kalle i vuggestue hang der en seddel i garderoben. En seddel til Kalle, med et billede af en bus og et billede af to små senge – en med en lille blå dyne og en med en lyserød….

Om at stå fast, men stadig vakle i hjertet

Jeg plejer at forlade min mindste søns vuggestue med et smil om munden, fordi det er verdens bedste vuggestue og fordi han altid er smilende. Det føles altid godt at aflevere ham lige der i favnen på sådan nogle gode mennesker, for det er de virkelig, altså de voksne i vuggestuen – pædagogerne. Det var de heldigvis også i dag, og de gjorde også at jeg smilede da jeg gik – selvom mit hjerte stadig værkede inde i min krop….

Adventskalender #1 – julesmag og tid til pauser

Annonce På lørdag er det endelig den første dag i julemåneden. Den første december og herhjemme, tæller vi ned det bedste vi har lært. Flere gange om dagen, tjekker vi lige op på antallet af dage der er til, at vi skal hente chokoladekalenderne frem og tænde kalenderlyset. Og jeg tæller i hemmelighed ned til at nissen (aka mig) skal komme med gaver til dem i muleposen. Det er hyggeligt og nu kan jeg heller ikke vente længere. Jeg har…

Derfor elsker jeg min mand lidt højere

Kender I ikke det her med, at der godt kan gå lidt madpakker og kalender synkronisering i den, når hamsterhjulet drejer rundt og rundt i næsten den helt samme rille dag efter dag. Jeg kan godt lide en gang imellem, lige at stoppe op og træde et skridt baglæns, for at iagttage min mand. Bare sådan for at huske på, hvorfor jeg i sin tid forelskede mig i ham. Det er slet ikke ment negativt, men helt ærligt så kan…

Anne fra Grønnebakken, tårer, grin ned i maven og tømmermænd

Ovenpå en rigtig dejlig dag i går, så er det som om der er landet sådan en stor tyk og meget tung dyne ovenpå mit hovede i dag. Jeg har hele ugen været ramt af et fælt hold i nakken, som piller har kunne tage toppen af – men i dag hjælper de ikke rigtig og jeg har derfor siddet helt stiv som en pind, samtidig med at jeg skiftevis har arbejdet og set serier. Og selvom jeg egentlig er…

Er jeg kedelig? Har jeg været kedelig i 9 år?

Jeg overhørte en samtale mellem to kvinder den anden dag. Den handlede om, hvorvidt man havde været fuld siden man var blevet nogens mor. Og om hvorlænge der var gået, fra man blev mor til man var i byen med alkohol i blodet. Det fik mig til at tænke på, at jeg ikke sådan rigtig tror jeg har været ægte beruset i 9 år. Det er immervæk lang tid. Det er jo egentlig fuldstændig ligegyldigt, men det fik mig alligevel…

Julemagi i børnehøjde, kalendergaver og om at tro – lidt endnu

Annonce Tænk jeg sidder her med sådan en rar følelse. Fordi for første gang nogensinde, så er jeg foran på tid i forhold til juleræset som ligger lige om hjørnet og lurer. Jeg har nemlig færdiggjort mine børns kalendergaver. Sgu! Det er sådan noget der ofte er sket lidt ad hoc herhjemme, med en smule panik aftenen før næste dag – en gave af gangen. Nu ligger alle gaverne så fint og skinner smukt og jeg glæder mig til at…

Husker I mon #Momcelebration?

Annonce Der florerer nogle ret så fine slogans for tiden. Slogans som “MomCelebration” og “girls support girls”. For mig hænger de ret meget sammen. De har præcis samme budskab, som omhandler kvinder. Egentlig er det fuldstændig ligegyldigt om vi er mødre eller ej – det vigtigste i begge budskaber, handler om at vi burde stå sammen. Vi burde stå sammen som kvinder. Hold nu kæft hvor kunne vi være (endnu) stærkere, hvis bare vi bakkede hinanden op. Vi skulle fejre…

Nabolag og natur i sigte

Annonce Så er hverdagen igen skudt i gang, men heldigvis med minderne om verdens bedste efterårsferie i sommerhus på Bornholm. Som jeg skrev om i mit indlæg om parcelhuse kontra skæve lejligheder, så drog vi i søndags ud for at kigge på nye flotte boliger i Glostrup. Bonana står bag de flotte hjem ved navn Egehusene, jeg tænker de hedder netop sådan fordi de ligger klods op af Egeparken. Bonava bygger hjem og skaber nye nabolag flere forskellige steder i…

Tanker om mine børn på mine sociale medier.

Åh jeg ved sgu ikke helt. Det er noget jeg har tænkt rigtig meget på, her over det sidste stykke tid. Mine børn, min Instagram og min blog her. Hvor meget og hvor lidt skal de være en del af det her digitale univers? Det er som om det er blevet noget andet end dengang, hvor det blot var mine venner og familie som kiggede med. Når jeg kigger på antal af følgere og læsere, så ser jeg altid alle…

Parceller i barndommen, Nørrebro og en lille spire som altid bor i min mave

Annonce Jeg er vokset op i et helt almindeligt parcelhuskvarter nede på sydsjælland. Små veje, marker, stadion og skov i baghaven. Min mand er det samme bare oppe nord på. Vi har som børn begge to leget rigtig meget udenfor, vi har spillet rundbold, leget dåse og vinkeskjul, lært at cykle og har stået på rulleskøjter på alle de små veje som fandtes i vores kvarter. Det var om noget en meget tryg barndom og jeg har, som jeg husker…

Efterårsferie, konsonanter a la Kalle og “Selma siger”

Om få timer så har jeg efterårsferie sammen med min familie. Og åh hvor jeg glæder mig kæmpe stort. Jeg har krydset alt på hele min krop, mens jeg ønsker at løvfaldssommeren fortsætter ind i næste uge. Jeg kan lige se det for mig. Bornholm klædt i gyldne klæder. Lange gåture ved stranden, som vi mere eller mindre bor på i min svigermors fine sommerhus. Ild i brændeovnen om morgenen og om aftenen. Ferie sammen, det bliver så godt. Hov…

Legetøj der holder i generationer og noget om nyhedsværdi

Annonce Legetøj, åh det har vi altså en del af med tre børn i huset. Dreng, pige og lille dreng – og lidt til alle aldre. Jeg har helt fra start af min mor karrierer, været stor fan af legetøj, som har en lang holdbarhed. Både i form af materiale, men bestemt også i nyhedsværdi og i forskellige muligheder for leg. Jeg prøver at ramme bredt, sådan så legetøjet kan bruges af dem alle, men med forskellige udgangspunkter. Begge vores…

Om at være på forkant og sidste omgang med flyverdragter til det mindste skolebarn

Annonce Selvom jeg ikke føler det er særlig længe siden, at efteråret kom og jeg begyndte at tænke i lukket fodtøj og tykkere jakker til mine børn. Så varer det heller ikke længe før det bliver vinter – #winteriscoming. De er alle tre vokset ud af deres vinterovertøj og jeg er ved at tjekke op på beholdningen af titusinder af fingervanter og elefanthuer. Og termo, vinterjakker og flyverdragter og og og og. Selma som går i 0. klasse skal for…

Skyderier, spørgsmål om våben og et mystisk opkald

Så skete det igen . Der er nogen som har skudt lige i nærheden af vores skole, skudt med rigtige pistoler lige her i vores lille lukkede hood, som er sprængfuldt med børnefamilier, med skoler, vuggestuer og børnehaver. Det passer ligesom ikke rigtig sammen. Det er som om, at det er en helt anden verden som bryder ind i idyllen, som ellers i stor stil hersker her hvor vi bor. I Nyhederne i går, så jeg forældre som jeg ser…

Bryllupsdag nummer 2

… Eller siger man nummer 3? Lige meget hvordan og hvorledes, så har vi i hvert fald været gift i to år lige præcis i dag. Ligesom den dag vi blev gift for to år siden, så stråler solen udenfor. Eller det gjorde den i morges, nu er det mere gråt igen. Jeg ved dog slet ikke hvad vi tænkte på, da vi planlagde vores bryllup. Den 17. september er jo ikke sådan en dato, som ligger lige til højrebenet…

Flere kødfrie dage helt uden at lægge mærke til det

Annonce Som jeg skrev om for nogle uger siden her, så var vi i gang med at prøve måltidskasser fra Simple Feast. Nu har vi gjort brug af det grønne kødfrie koncept i fire uger og Simple Feast har virkelig været en sand fest. På flere planer. For det første fordi, at jeg er fan af at få maden bragt til min hoveddør og det helt uden at være hjemme på det pågældende tidspunkt. For det andet, fordi det i…

Små traditioner, min svaghed for kolde drikke og vores kære underbo

Annonce Så lakker weekenden mod enden. For os har den stået i bedsteforældrenens tegn og lidt praktisk. Altid praktisk. Men vigtigst af alt, så har vi fået hygget os. Børnene har simpelthen leget så meget med lego, og har bygget og bygget udfra deres fantasi – ih det er sådan noget der gør mig så glad. Især fordi de har været sammen om byggeprojektet. Så kan man sidde der med sit varme hjerte, og blive så glad indeni fordi de…