Bryster galore i frit fald på riget. Igen

I dag var dagen, hvor mit faste kontrol af brysterne fandt sted ovre på Rigshospitalet. Shit mand, hvor har jeg sovet dårligt i nat – hvis overhovedet jeg har sovet. Jeg var liiiidt nervøs og faktisk lidt mere end jeg plejer at være. Jeg havde nemlig sådan en dum lungebetændelse i december, som gjorde at jeg havde overdrevet ondt i den ene lunge. Den blev derfor i januar eller februar røntgenfotograferet, fordi smerterne blev ved. Der var ikke noget at se og langsomt er smerten også forsvundet igen. Jeg har hele tiden haft sådan en snert af nervøsitet over, om det måske slet ikke var lungen, men noget som sad i brystet og klemte på lungen eller en nerve, som gav de dumme smerter. Ahh, altså – jeg er nok lidt skadet og ser nogengange skelletter som slet ikke findes. Jeg startede i morges klokken otte nul dut i sådan et langt tyndt metalrør med et kæmpe stort høreværn sat godt fast om mine øre. Drop i den ene arm og en alarm i den anden hånd. så lå jeg der på maven med brysterne hængene ned gennem to huller i briksen, hold kæft det kan ikke være et syn for guder – eller også er det. Når jeg bliver kørt ind i røret, så går det første minut med at jeg messer for mig selv at jeg ikke lider af klaustrofobi, at jeg ikke skal åbne mine øjne og at jeg skal tænke på noget andet. Jeg får lige nogle sug i kroppen af panik, men langsomt falder min vejrtrækning og jeg affinder mig med at ligge der. Hvis nogen har ligget i en MR scanner før, så ved I at lydene derinde er meget høje og ikke særlig hyggelige. For mig lyder det nogengange som nogle meget høje kirkeklokker, som blivet mere og mere insisterende. Jeg lå derinde kort efter min mors død og jeg kunne slet ikke have det, for kirkeklokke lyden er den samme tone de ringer med ved en begravelse (i hvert fald inde i mit hovede). Det kommer derfor op i mig hver gang. Nå men jeg holdte ud, uden problemer og det var det vigtigste. Svaret kommer om en uges tid.

Derefter gik turen til næste bygning, hvor mine bryster først skal mases helt flade ved en mammografi. Så tøj på igen. Ud i venteværelset og til sidst ind og smide tøjet igen til en ultralyd. På en eller anden måde er den værst. Ikke fysisk. Men her sidder der en læge og scanner brysterne manuelt, mens hun kigger nøje på en skærm. Og der ligger jeg og kigger ligeså nøje på hendes ansigt. For jeg kan ikke lade være med at tyde, hvert et udtryk hun laver. Så jeg kigger på lægen og tæller huller i loftet, mens jeg holder vejret lige så længe hun er i gang. Det er afregning ved kasse et og det var en dejlig regning, for alt så pænt og normalt ud. Lige da hun sagde det, kunne jeg mærke at mine hænder havde været knyttet så hårdt, at mine negle stadig sidder nede i huden og jeg skulle nærmest gispe for at få luft igen. Jeg tog mit tøj på igen, gik ud og var lettet som bare fanden. Fuck jeg er lettet!

Noget andet i den forbindelse, så fulgtes jeg lige lidt af vejen med Alfred i morges og jeg sagde jeg skulle over på hospitalet og tjekkes. Jeg uddybede det ikke og efterfølgende, tænkte jeg at det måske nok var lidt tarveligt, for han er jo stor og tænker over tingene. Jeg ved ikke helt om han er for lille til snakken om alt det her, men jeg vil heller ikke lyve overfor ham. Ofte har jeg slet ikke sagt noget, men det kunne jeg ikke helt undgå i morges. Jeg ved bare ikke helt hvordan jeg skal gribe det an. Han ved jo godt at mormor er død, fordi hun havde kræft, så jeg vil slet ikke bekymre ham. Måske jeg bare skal lade det ligge, hvis ikke han nævner noget når jeg henter ham. Og hvis det er han spørger, så kan jeg jo heldigvis med nogenlunde ro i hjertet sige at alt er okay, for det er det. Hurra for det og hurra for livet…og solen. Hurra.

Sidste gang mine bryster hang ud på Riget kan du læse om her.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *