Bryllupsdag nummer 2

… Eller siger man nummer 3? Lige meget hvordan og hvorledes, så har vi i hvert fald været gift i to år lige præcis i dag. Ligesom den dag vi blev gift for to år siden, så stråler solen udenfor. Eller det gjorde den i morges, nu er det mere gråt igen. Jeg ved dog slet ikke hvad vi tænkte på, da vi planlagde vores bryllup. Den 17. september er jo ikke sådan en dato, som ligger lige til højrebenet i forhold til garanteret sol og ingen regn. Men ærlig talt, hvornår er det egentlig det her i vores Danmark? Om så man planlægger en lørdag i juli eller august, så kan det ligeså vel stå ned i stænger. Næ, vi planlagde et ude bryllup, lige der på legepladsen i ungernes børnehave. Uden en plan B. Jeg tror egentlig bare vi gik ud fra at solen selvfølgelig ville skinne på vores dag og det gjorde den jo også. Så hvorfor gå og bekymre sig om alt muligt andet hypotetisk. Det var faktisk den sidste dag med varme temperaturer og solskin, dagen efter kom efteråret. Det var heldigt!

Jeg var på barsel med Kalle, mens vi planlagde vores dag. Jeg gik med ham i vognen, mens jeg ringede til diverse, for at koordinere sushi, dessert og kaffen som kom med sådan en tuc tuc ind på legepladsen. Det var hyggeligt, men altid med en baby på armen og to andre som skulle hentes og bringes. Også da jeg var på udkig efter en kjole, så var det med barnevognen. Jeg kan huske at jeg stod inde og prøvede en kjole, mens en veninde stod med barnevognen i døråbningen og vi råbte frem og tilbage til hinanden. Vi blev derfor ret hurtige enige om formen. Uformelt bryllup med børn.

Jeg fandt en kjole. En kjole som jeg kunne amme i. Jeg satte selv mit hår og mit ansigt – set i bakspejlet, så ville jeg gerne have haft nogen til at gøre det, men jeg kunne ikke helt overskue hvornår og hvordan, så det blev bare sådan.

Det var et bryllup lige i vores egen ånd og helt nede på jorden. Det var os to, med alle vores børn, alle de gode mennesker i vores liv og deres børn. Vi blev gift lige overfor, hvor vi bor. Inde i ByOasen, der findes en lille bitte kirke som er noget af det fineste. Efter vielsen skrånede vi over plænen og tullede ind i børnehaven. Legepladsen er lukket og derfor trygt område og det betød at ALLE børnene blot kunne lege og hygge sig, mens de voksne kunne gøre det samme. Der var børnehavens borde og bænke, som vi dagen forinden havde gjort klar med blomster og duge. Masser af blomster. Der var ingen bordplan og i det hele taget, ingen rigtig plan for dagen. Det er nok noget af det, vores børn har lært os. Vi kan ikke planlægge en skid, så det lod vi være med. Det blev simpelthen sådan en god fest. Vi spiste god mad og dansede. Og da mørket faldt på hentede vi godnat pizzaer på det lokale pizzaria. Børn stod rundt omkring og sov i barnevogne, mens andre dansede med og grinede. Der blev holdt de fineste taler, spist det dejligste mad, sunget, grædt og kysset og det var sådan en dejlig kærlighedsfest, lige der midt på legepladsen.

Tænk vi gjorde det Søren, vi gjorde det helt selv, midt i små børn og kaos. I aften har du inviteret mig ud og traditionen tro er mindst et barn syg, vi har sovet elendigt og har sorte render. Men som du skrev til mig for et øjeblik siden, så midt i hele vores hverdagscirkus, så smiler du over mindet fra vores dag. Jeg smiler også. Ret stort. Men måske vi alligevel om to-tre år skal nappe et døgn væk uden børn. Bare du og jeg. Det er ikke meget parforhold der har været plads til de sidste par år (eller otte), men heldigvis holder vi begge stort af hverdagen og det er ganske heldigt, ellers havde en af os nok løbet skrigende bort. For hold da kæft der er meget hverdag. Og så er det i grunden virkelig rart at have sådan en kærlighedsfest med sig. For den bekræftede og gør stadig, hvorfor lige netop vi to skal være sammen. Det er ikke altid let, for vi er vidt forskellige – men i sidste ende er det nok vores bedste styrke og jeg er sikker på, at der en gang ud i fremtiden kommer tid til os igen. Tid til lidt mere end sofa og serier med Ben & Jerry is. Tid med mere overskud til os to og vores kærlighed.

Inden vi gik over i kirken og jeg råber skååååål til nogle af mine søde veninder som kom og hjalp mig. Og min far lige må dulme nerverne. Det hele midt i næsespray og værk.

Lille Kalle, som samme dag blev døbt.

På vej ind i kirken. Selma allerede så genert at hun var ved at kravle tilbage ind i min mave. Hun hader at være i fokus. Og hun endte med at tage i kirken med hendes sutsko med hul i snuderne. Det var ikke en kamp jeg gad at tage.

Da Søren havde fået dygtige Troels Gustavsen til at komme og synge to numre i kirken. Vi sidder helt koncentreret og lytter.

Møøøøs. På vej ud som mand og kone

Leckerbaerg kager.

Tuc tuc

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg EEEEELSKER billederne fra jeres fest, det så så fantastisk ud den gang og nu med ord på, nyder jeg det endnu mere. Stort tillykke med jeres dag og en lykkelig hverdag ❤️❤️❤️❤️ Hep for sådan nogle som er

  • Jeg EEEEELSKER billederne fra jeres fest, det så så fantastisk ud den gang og nu med ord på, nyder jeg det endnu mere. Stort tillykke med jeres dag og en lykkelig hverdag ❤️❤️❤️❤️ Hep for sådan nogle som er

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *