Jeg sidder og venter på færgen i Rønne. Mine børn og deres far har lige sat mig af, inden de kørte tilbage til sommerhusland og deres ferie i Dueodde.
Jeg er glad, fuld af kærlighed og kram – men også trist og fuldstændig tom. Sommerhuset var det samme, som det har været de sidste tretten år. Duften, lyden af træerne og havets brusen. De samme møbler og de samme rutiner. Fuldstændig som det plejer, men alligevel helt forandret. Jeg var en gæst i børnenes sommerferie med deres far. En gæstemor, som indeni ikke er en gæst, men bare en mor.
Det gik skide godt, af sådan en debut skilsmisse sommerferie at være, det er jeg ret sikker på. Selvfølgelig er det ikke lutter lagkage, selvfølgelig er det svært og selvfølgelig skal man finde nye måder at være sammen på, selv på trods af samme kulisse og samme børn. Jeg er stolt af os lige meget hvad. Måske bliver det nemmere, måske gør det ikke, men vi klarede det og børnene smilede stort imens.
Vi gør det for dem, for det er jo ikke deres valg at de skal deles af os.
Nu sejler færgen og på mandag får jeg mine børn hjem igen.
Kæmpe respekt herfra ??????
Tusind tak for det ❤️
Massevis av respekt herfra og! Skulle ønske mine foreldre gjorde det slik når de skilte deg da jeg var barn. Håper du får fine dager alene i København frem til barna kommer tilbake på mandag❤️
Mange tak for det. Kan godt forstå du har det sådan. Jeg håber vi kan blive ved med at lave lidt fælles omkring børnene❤️
Du er sød. Tusind tak. Jeg er ked af, at dine ikke kunne. Kh fra T
Sådan søde Trine. Vi har samme konstellation på bedring. Bare i Sverige. Glæder mig og tænker det nok også skal gå fint som du beskriver det. Det er nemlig os forældre der skal kunne finde ud af det. Ikke børnene. Kys!
Lige præcis, det skal nok gå. Og lige meget hvad, så gør man det så godt man kan. Kh T
Det er SÅ sejt, Trine. Kæmpe respekt. Og hvor er jeres børn heldige ❤️Ville sådan ønske, mine forældre kunne det, det har sat sig dybe spor hos mig, at de aldrig har kunnet være i stue sammen.
Åh, det er jeg ked af. Vi prøver så godt vi kan – for børnenes skyld og det går helt okay.
Kh T
Jeg var samme tur igennem denne sommer. Scenariet udspillede sig bare ved Vesterhavet. Jeg var gæst i mit gamle liv og jeg kørte derfra med et kæmpe savn efter mine børn selvom jeg havde haft dem en uge. Jeg tror ikke jeg gentager det næste år. Vi har tilgengæld været afsted på skiferie til Norge i en familiehytte der. Det efterlod mig ikke med samme følelse. Måske fordi der er så meget aktivitet. Så det tror jeg godt vi kan gentage. Det er svært at finde balancen syntes jeg og den vil heller ikke være den samme som årene går, børnene blir ældre og man selv lander nye steder. Stort kram fra en i samme slags båd….
Det lyder bekendt, det går nemlig bedst når der er en aktivitet. Så ved man det 🙂
Dejligt med andre derude i samme båd. Det gør det på en måde lidt nemmere.
Kh T