Børneværelset og de små detaljer, som jeg synes er de bedste.

Da jeg ventede mine børn kunne jeg rigtig godt lide, at gå og finde små hyggelige sager til deres værelser. Der er selvfølgelig de rent praktiske møbler som skal være i orden. Seng, puslebord, dyner og andet som er svært at undvære. Det er også hyggeligt, men jeg synes det er sjovest at finde det, som i virkeligheden skaber hyggen i et rum. Detaljerne. Og i et rum, som i sær i den første tid, mest er praktisk kan jeg godt lide at skabe det, som gør det til vores.. Jeg kan bedst lide at holde fladerne og baserne hvide og så putte farverne ind via detaljer, som nemt kan skiftes ud som barnet bliver ældre eller man trænger til at se på noget andet. På Instagram findes der et hav af dygtige damer. Virkelig dygtige kreative sjæle, som heldigvis er så søde at sælge ud af deres forskellige håndværk. Jeg vil vise Jer nogle af vores favoritter på Kalles lille værelse. Noget jeg har samlet mens jeg var gravid, fine gaver og andet som senere er blevet tilføjet.

Fineste plakat, som Kalle elsker at pege på mens han siger de forskellige dyrelyde. Den er fra Marta Abad Blad . Den fine Kay Bojesen soldat, fik han i dåbsgave fra verdens bedste gudmor. Strikken er fra Mille Fryd – opskrift her.

En måge så skrøbelig og fin. Den hænger der og titter ud på de ægte måger i vores gård. Den er fra Bonét et Bonét, som i øvrigt laver en masse andet godt. Mågen kan findes her. ( jeg undskylder for de snavsede ruder )

Tre fine sager, som jeg elsker. Månepuden fra Lille Oktober, elsker det lukkede øje som er sirligt syet i hånden. Kan købes via Instagram her. Tæppet har en helt særlig plads i mit hjerte. Det er designet af min veninde Mille Fryd. Hun lavede det, mens Kalle lå inde i maven min og det hedder simpelthen Kalles Tæppe efter min Kalle. Opskriften kan købes her. Babydynebetrækket er fra Dyrebar, jeg er vild med farven, som er sådan lidt leragtig. Jeg er ikke sikker på, det stadig laves, men tjek hjemmesiden her.

Hyggelig uro, som altid bevæger sig en smule. Den hænger over Kalles seng og jeg dasker altid til den, når jeg har sunget og sagt godnat. Så kan han ligge og falde i søvn til de blide bevægelser. Det er en barselsgave fra dejlige venner. Den er fra Konges Sløjd og kan købes her. Det lille spind, minder mig om kastanjer og efterår. Og så er jeg vild med farverne. Det er lavet af dygtige Minimexico Copenhagen og findes her.

Små kære skibe på vej. Dem købte jeg, mens jeg var gravid og de hænger stadig så fint der på sengen. Det er sådan nogen, som helt sikkert skal i gemmekassen med Kalles navn på. De er ligeledes fra Lille Oktober. Bladranken på øverste billede er også derfra.

Tallerkenrække, købt til Alfreds værelse da han var baby. Den er fundet på loppe. Den hænger nu hos Kalle med fine gaver på. Zebra fra Kay Bojesen. HC. Andersens eventyr fra jeg var barn. Trykt af min far. Fine digte med illustrationer af Ib Spang Olsen, også en gave. Find den her.

Opslagstavle funde på loppemarked. Elsker træet sammen med det fine stof. Fin lille lampe, som lyser svagt. Vildt god som nat amme lampe.

Det var lidt om nogle af de små detaljer. Detaljer som findes i hele vores hjem, men især på børneværelserne. Der er det lidt nemmere at lege med farver, lir og pynt.

Lørdag d. 30. september holder nogle af ovenstående mærker et lille marked i de smukkeste lokaler her på Nørrebro. Jeg ville elske at gå hen og snuse til det hele, men jeg kan ikke den dag. Øv øv. Se deres fine flyver her nedenunder, hvor I kan se hvem som også kommer den dag. Der kommer nemlig også nogle af mine ynglings, når det kommer til børnetøj. Blandt andet Little forest , Monsieur Mini og Little Mighty and Mint.

Med ønsket om en dejlig weekend fra mig.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *