Børn og mobiltelefoner. Hvornår?

Jeg tror nok at jeg har talt om det før, det her med mine børn og mobiltelefoner. I det hele taget har jeg det ret afklaret omkring brugen af skærm hjemme hos os og vi har nogle tydelige regler omkring det. Jeg skrev om det for et års tid siden, og jeg kan se, at vi trods alt har lempet reglerne i takt med at børnene er blevet ældre. Men vi har stadig regler omkring deres skærmtid.

Men, nu bliver min store søn ni år lige om lidt og hans største ønske er en mobiltelefon – sidste år var det en hamster. Han bliver sgu så stor! Og alligevel gik vi hånd i hånd på vej hjem fra fritteren i dag, hvornår mon han ikke gider det længere? Jeg suger det ind og gemmer det allerinderst. Søren og jeg har talt en del om det, eller egentlig er det nok mest mig som har talt, for Søren er ikke helt lige så skrap omkring skærme og børn som jeg er. Der er ingen tvivl om, at det faktisk ville være rart hvis han havde en telefon, især nu hvor han også kan skrive. Det er en let og hurtigt måde, at kommunikere med ham på. Han er begyndt at være alene hjemme, hvis jeg lige skal handle ind eller hente et af de andre børn, han går selv i skole og hjem fra frit – og i de situationer, synes jeg det ville være trygt (nok mest for mig selv) hvis jeg lige kunne ringe eller skrive til ham, hvis noget skulle opstå. Det er måske skørt, for jeg kan jo i princippet sagtens vente med at give ham en besked. Den anden dag, var han hjemme, mens jeg skulle til læge med Selma og vi blev så forsinkede og lige der ville jeg gerne have haft mulighede for at give give ham besked.

Det er jo bare noget ganske andet end da vi selv var børn, for der fandtes mobiltelefoner slet ikke og det var derfor ingen mulighed. Ja, tænk der var heller ikke noget internet og vi legede med en grankogle dagen lang, ha ha. Jeg var nøglebarn, og gik selv hjem efter skole og låste mig ind og sådan var det nok mere eller mindre for alle mine skolekammerater. Jeg mener dog, at jeg altid lige skulle ringe ind til min mors arbejde og sige at jeg var kommet hjem. Nogen mener telefonen giver en falsk tryghed, eller er udtryk for alt for meget kontrol. Jeg ved det ikke, men lige meget hvad, så kommer vi nok ikke udenom det og jeg (vi) tænker faktisk at han er helt moden til at blive telefonejer til hans ni års fødselsdag. Han får derfor Sørens gamle mobiltelefon i fødselsdagsgave og nu kan jeg overhovedet ikke vente med at give ham den. Så må vi bare håbe at glæden holder lidt længere, end den gjorde for vores stakkels hamster.

Det er ved at være nogle år siden, at han stadig faldt i søvn i mine arme. Suk.

(Visited 7 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Vores drenge får deres egen mobiltelefon når de er 13. Det er megasent vil mange nok mene, men de klarer sig fint uden. Rasmus har nu haft sin i snart to år og om et halvt års tid er det Bertrams 13-års fødselsdag og han glæder sig 😊 De to små plager aldrig om det, for de ved ligesom hvordan vores aldersregel er.
    De går i Steinerskole og i Bertrams 6. klasse er det kun ca. 1/3 der har en telefon. Det gør det jo hundrede gange nemmere. Hvis alle andre i deres klasser havde en telefon når de var 9-10 år (som jo er normalt) ville jeg helt sikkert heller ikke kunne gennemføre min 13-års grænse 🙈
    Jeg har det også lidt svært når Bertram cykler alene til og fra fodbold- eller tennistræning. Også selvom det kun er 2 km. væk. Især her i vinter hvor det var mørkt når han skulle hjem. Så har vi haft en regel om at de skulle følges mindst to sammen.
    Jeg forstår dig godt mht. det med når han er alene hjemme. Det er mine også – og har været det nogle år – hvis jeg lige er ude at handle eller gå med hunden. Der har vi så stadig en god gammeldags fastnettelefon (som er normalt her i Tyskland), og det har helt sikkert været og er rart for dem og mig at vi kan komme i kontakt med hinanden. Den der med at “det havde vi jo ikke dengang, og vi klarede os fint” kan man ikke bruge til en skid. Nu har vi jo det gode hjælpemiddel og det GIVER tryghed. Min mor har sagt, at hun jo ofte var syg af bekymring når jeg som ung var ude, og at hun da ville ønske der havde fandtes mobiltelefoner dengang.
    Kram Ulla.

    • Kære Ulla,
      Jeg er total med dig og elsker at dine drenges skole køre den stil. Sådan er det (desværre) ikke i folkeskolen her, hvor mange allerede har en mobilos i Alfreds klasse. At I har en fastnet er jo verdens klasse, og giver dem en fin mulighed for at fange dig hvis du er ude.
      Åh ja mine forældre var også tit virkelig bekymrede og det er jo dejligt at mobilen kan hjælpe på vores mange bekymringer som forældre. Tænk jeg rejste jorden rundt af to omgange uden en mobil og ringede blot hjem via collect call og det var ikke engang særlig ofte.
      Kh Trine

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *