Bliver man slået hjem når man får en tre’er?

Ja, det gør man. I hvert fald på virkelig mange punkter. Det skal ikke opfattes som negativt, men lige meget hvordan man vender eller drejer det, så er der en masse, som på en måde starter helt forfra igen. selvfølgelig set i forhold til alt hvad der er babyrelateret. Jeg har prøvet at lave sådan en lille tre’er liste, med punkter som vedrører parforholdet, de andre søskende, økonomien, pladsen og kærligheden Heldigvis vinder kærligheden over samtlige af de praktiske punkter, men dermed ikke sagt, at det ikke kan føles lidt hårdt, sådan at have duftet til “friheden” og så få den frarøvet igen. Og det også selvom det er 100% selvvalgt.

1. Udstyr og gear. Åh shit altså. Bedst som vi lige akkurat nåede at holde en sommerferie i udlandet, hvor vi IKKE skulle pakke en klapvogn. Såååå startede alt pakkeriet igen. Man er simpelthen et omvandrende cirkus, når man sådan kommer med vogn og børn og vi fylder seriøst meget på fortovet. På den anden side, er det også vildt dejligt, at vi har klapvognen i spil igen til alt vort lort. Sandting, drikkedunk(er) og vådservietter. Det hele kan bare puttes under vognen og det er jo smart. Vådservietter – tror seriøst aldrig jeg helt stopper med at købe dem. De kan jo bruges til alt. Pletter på tøjet, på sofaen. På alt!

2. Middagslur. Middagsluren er en pause, især når man kun har et barn. Med to andre som ikke længere sover lur, så kan den godt føles lidt som en belastning i weekenden. Og at det går ud over de andre, fordi de skal være stille, eller vi skal hjem så Kalle kan sove, eller at vi deler os op. Jeg er vild med at være i sommerhuset i weekenden, for så sover Kalle bare i haven, samtidig med at ungerne kan lege ude eller inde uden for meget hensynstagen. På plussiden, så er det også virkelig rart, at flade med de to store, mens baby sover eller at tage på solo tur med en eller med dem begge, mens den anden voksne bliver hjemme med Kalle.

3. Plads. Selve babyen fylder jo ikke meget. Men igen er det noget med gear og gejl, det er det som fylder i lejligheden. Babyautostol i starten, lift, slyngevugge i stuen, puslebord (igen), legetæppe på gulvet, legetøj, vasketøjskurven, som er ved at sprænges af stofbleer og små bitte dragter. De fylder faktisk overdrevet meget sådan nogle små mennesker. Efter Kalle er startet i vuggestue, skal han også have regntøj, gummistøvler og taske. Vores smalle entre er ved gro til af skoletasker, sko og jakker. Hvad fanden gør vi, når det bliver støvle og flyverdragt tid? Vi har en stor lejlighed, men shit hvor er den smurt utrolig meget ind i børn.

4. Og apropos sko og tøj, så er disse små dele tilsvarende store i pris. Og babyerne er altså i det hele taget et lidt halvdyrt bekendskab. I bleer, i tøj, i udstyr, institutionsplads og om et år også i rejser. Heldigvis er der et kæmpe brugt marked derude, så alt behøver jo ikke at være nyt. På den anden side er det også mega hyggeligt, at skulle ud at købe (brugt eller ej) nye miniture sko og diverse beklædningsdele. Alt er jo så nuttet i størrelse baby. Jeg elsker det.

5. Vi kom ikke så meget ud sammen som kærester inden nummer tre, men det sidste år kan det tælles på en hånd hvor mange stunder vi har haft sammen uden et eller flere børn. Det kan da godt føles lidt hårdt- også selvom vi helt klart selv har valgt at få alle de børn. Det kræver helt sikkert lige lidt ekstra at huske hinanden midt i børn, logostik og udstyr.

6. Går det ud over de to andre at få en lillebror? Det gør det jo på en måde, for der er helt sikkert oplevelser og andet vi har sagt nej til det sidste år på grund af baby. Jeg synes det har været lidt svært med for mange legeaftaler i hverdagene. Jeg henter alle børn og er alene om eftermiddagen, så det er ikke altid jeg orker at slæbe et ekstra barn med hjem. Også selvom de for det meste passer sig selv på væreslet. Lige der er det lidt synd, især for skolebarnet, som ofte plager om det. Heldigvis ved de jo ikke alt om hvad de misser af andre oplevelser og jeg er helt overbevist om at de får så meget andet godt med en lillebror som de kan elske og ham som elsker dem. Og hvad er et år i det store billede? Ingenting. Lige om lidt, så er baby stor og vi står igen uden klapvogn og middagslur.

Så altså konklusionen for mit og vores families vedkommende må være, at ja vi er slået hjem, men kun for sådan en kort periode i det store liv.

(Visited 2 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *