Billede cruise – og lidt om at være bange for at sige noget forkert

Jeg vil lige starte dette indlæg med et stort tak, for al den kærlighed I sendte min vej i forbindelse med det her indlæg. Det betyder meget, at I tager jer tid, men også at I har lyst til at dele jeres historier med mig. Tak for det.

I dag tænker jeg et indlæg i den lidt lettere ende, men dog også med tanker om et emne der er både tungt, ulykkeligt og ubegribeligt på sammen tid – nemlig #blacklivesmatter.

Men først et lille billede cruise fra den seneste tid, for selv i hårde tider er der masser af fine og gode øjeblikke. Og det er altså værd at huske sig selv på. Livet har alle sider – også oveni hinanden.

En spontan gave fra en veninde, som havde set strømperne og tænkt på mig. Jeg elsker sådanne gaver og strømperne med My får mig til at smile. Min Selma hedder Selma My, men hun kan ikke fordrage at blive kaldt My, så vi bruger det ikke – men hun er mindst lige så skrap som Mumis My.

Sådan en morgen, hvor det er skiftedag og man efter aflevering har planlagt dagen, så der er tid til morgenmad i solen med to veninder. Det er virkeligt priviligeret og en af de friheder, som mit arbejde giver mig. Morgenmad på Wulff og Konstali på Sankt Hans Torv.

Sommerdage med is ad libitum (næsten), fedtede børn og en lille legeplads tour rundt i vores hood. Der er så mange fine og gode legepladser i byen.

Vores gårdliv er for alvor skudt i gang med grill og skønt naboskab. Grillet halloumi ost og padrons er min favorit pt.

Jeg har stadig tilgode at besøge denne smukke restaurant på Nørrebrogade. Italienske Cicchetti. Det må være snart. Jeg er vild med farverne og gulvet er jo det sejeste.

Fin kjole og hår der virkelig snart trænger til en frisør.

Når det er muligt, henter jeg ofte et af børnene før de andre, bare lige tyve minutters alene tid. Det er ikke sjældent at tiden bliver brugt med en is og en masse kram.

Pæne prints. Blomster på blomster. Og farver, selvfølgelig.

Girls night out. Sådan en aften, hvor det lige lykkes at samle fem kvinder over pizza og cocktails. Det var top hyggeligt! Gode Neighbourhood i Jægersborggade. Jeg kommer fra sådan en arbejderfamilie og jeg mindes ikke at vi i min barndom rigtig kendte andre selvstænde mennesker. Ikke at det betyder noget særligt at være det ene eller det andet, men det lå aldrig i mine kort, at jeg skulle gå den vej og pludselig sidder jeg der omgivet af fire andre selvstændige kvinder. Selvstændige med hver vores, men alligevel med mange af de samme glæder og tanker omkring vores arbejde.

Sidste mandag var vi sammen med Søren hele dagen, hvor vi tog til Furesøen for at bade. Og så lejede vi en kano og sejlede rundt i den smukke natur. Dejligste tur, som jeg virkelig kan anbefale – med eller uden børn. Igen siger jeg lige højt, at jeg er så taknemmelig for at vi kan gøre sådan noget sammen om børnene. De bliver så glade og sætter ord på, hvor dejligt det er. Jeg har skrevet om samme tur sidste sommer her. Det er en fordel at booke hjemmefra.

Lag på lag på smykke måden. Og den flotteste skjorte fra Atelier Sardin. Reklame – Og vegansk neglelak “Go Green” fra Yves Rocher.

#copenhagenwrappedinflowers
Mens corona i mange uger lå som en tyk skygge over vores verden og gjorde byer, gader og stræder helt tomme Åh og den der uvished, den synes jeg selv nærmest var det sværeste, så havde vi alle sammen brug for noget håb. I maj måned var der de fineste blomsterinstallationer i København. Forskellige steder var der masser af farver og duft. Blomsternebuketterne var designet for at hylde håbet og troen på, at livet stadig blomstre under og efter corona. Så smuk en tanke synes jeg. Måske er det mig der er ved at blive gammel, men jeg får helt tåre i øjnene over sådan noget.

Lun sommeraften jeg vil huske. Sådan en, hvor man går hjemmefra uden jakke og lander på en restaurant med drinks og pizza. Det er sådan noget jeg næsten ikke har gjort i årevis og det er stadig fuldstændig vildt for mig, at jeg har nogle aftener om måneden, hvor jeg kan gøre det. Bare være, uden at skulle stå til særlig meget ansvar. Andet end for mig selv.

Fineste kopper og farver fra Knast i Stefansgade på Nørrebro.

Venindetid er guld værd altid, men lige lidt ekstra for tiden.

Prinsesse Bella ( pransse Bæla). Elsker det.

Total ananas i egen juice. Jeg er sådan en, der bliver mega ydmyg og stolt over at nogen gerne vil have mig med i deres magasin. Alt for Damerne – et af mine yndlings.

Den her smukke kasse stod ude på mit dørtrin den anden dag, da jeg kom hjem. Reklame – Blomster arrangeret af A Table Story og Essie’s midsommer farver til neglene. Wauw siger jeg bare!

Se lige nogle fantastiske glas. De er fra den sejeste butik Moment, som jeg tipper om i dette indlæg.

Jeg fik blandt andet de her glas i fødselsdagsgave fra selvsamme butik.

Sådan en terrasse kunne næsten lokke mig ud af Nørrebro. Næsten. “Dækket” kalder vi den og det var der hos en veninde, at jeg hang ud i lørdags da jeg havde fødselsdag. Skønneste hus i Vordingborg.

BLACK LIVES MATTER

Det her. Så frygteligt og forfærdeligt. Jeg er så bange for at komme til at sige noget forkert, virke uoplyst. Efter det der er sket (igen) i USA, var der en masse der tog ordet på forkellige medier, deriblandt Instagram. Jeg postede selv det her billede i min story og brugte hashtagget “all lives matter”, hvilket jeg gjorde i den bedste mening og det var aldrig min mening at støde nogen. Men det gjorde jeg og det forstår jeg nu. Undskyld. For desværre er det stadig sådan her i 2020, at ikke alle føler for, at vores liv er lige meget værd. Ubegribeligt, men sandt. Jeg slettede straks billedet og blev simpelthen så ked af min uvidenhed og valgte helt at tie efterfølgende. Men vi skal jo netop IKKE tie! Det er det der er en del af problemet med den racisme der foregår – også her i Danmark. Jeg har bare så svært ved at forstå, at mennesker stadig dømmer hinanden udfra noget fysiologisk. En pigmentering, som man er født med. Wtf!? Jeg forstår til nøds at nogle mennesker dømmer hinanden på religion, fordi det trods alt er en holdning. En mening, man kan være uenig i – men helt ærlig farven i huden? Det tager under et sekund at komme frem til, at det er total langt ude. Det er det desværre bare ikke for alle. Strukturel racisme er et nyt begreb for mig og jeg er i chok over, at det foregår her i Danmark så meget som det gør. Ikke at jeg ikke vidste at racisme er et problem, det gjorde jeg. Den indirekte diskrimination strukturel racisme indebærer, den skræmmer mig og gør mig ked af det. At jeg som hvid, uden at lette så meget som en lillefinger, har et forspring på så mange punkter i livet er dybt uretfærdigt.

Edit: Jeg ved godt at religion ikke er en mening eller holdning som sådan. Det var ment sådan helt sat på spidsen. Som i, at man trods alt godt kan være uenig over noget religion. Konstruktiv uenig, ligesom man kan være over noget politisk. Håber det for de fleste blev opfattet sådan. 

Flere af mine kollegaer har skrevet meget mere om emnet, fx  Caroline og Cathrine.