Billede cruise #7 ( og noget mor snak)

Sidste uge var sgu lidt streng synes jeg. Faktisk både for min fysik, men især også for mit mor hjerte.

Vores Selma startede på frit og med det kommer nye rutiner, nye voksne at forholde sig til og en masse andet. Vi er så uheldige at den frit hvor Alfred går, ikke optager nogle børn i år og det betyder jo så at vores tre børn stadig er tre forskellige steder. Alle tre indenfor 500 meter, men det er stadig tre forskellige huse man skal ind og ud af. Tre sommerfester, julefester og forskellige regler og måder at gøre tingene på.

Selmas fritidshjem ligger på en meget høj anden sal, hvilket betyder jeg skal derop med Kalle på armen, med mindre det skal tage 20 minutter hver vej og det rækker min tålmodighed ikke altid til, så vil jeg alligevel hellere smadre min ryg. Og tænk efter tre dage, så gik min ryg ned, af at slæbe børn og poser. Kalles vuggestue er nemlig også oppe, men dog med vuggestue trapper, så der går han selv. Men alligevel.

Det der dog fyldte mest for mig, var at min seje datter efter et par dage med lutter smil, alligevel blev lidt overvældet over skiftet og at jeg skulle gå. Det var en dum aflevering. Selma ville bare have mig og så snart hun vil det, så vil Kalle helt sikkert også. Så mens han var på vej tilbage ind igennem min tissekone, så prøvede jeg at trøste Selma og få sat hende i gang med nogle perler eller noget. Halloooo, voksne kunne i lige komme og tage imod det her lille menneske?? Åbenbart ikke. Først da hun hulkede, kom der en. Selma græder aldrig og er normalt meget meget glad og åben. Jeg måtte gå til sidst, da hun sad på skødet af en voksen og græd. Hele dagen tænkte jeg på hende og tog ned for at hente tidligt. Gæt hvem der ikke ville med hjem? Sådan er det jo heldigvis. Dagen havde været god og hun havde fået adskillige nye bedste venner. I dag afleverede jeg uden problemer, kun med ryggen – men den er bedre.

Vi har dog også haft en fin uge på trods af logistik, manglende hænder og sådan.

Here goes:

Okay, for lige at starte med at runde hende her af. Så gik den første dag bare så godt. Hun kender ikke et øje i hendes klasse og hun brager bare ind i de fleste med store sko på ( ligesom mig).

Morgenmad med min lillebror. Et af de bedste menneske jeg kender. Vi spiste i solen på en bænk i starten af ugen, hvor vinden var iskold men solen varmede så dejligt. Vi var på 42Raw . Hvor de forøvrigt laver den beste golden latte.

Så er jeg jo begyndt at løbe. Jeg løber på Assistenten som vi bor meget tæt på. Det er simpelthen verdens bedste løberute, alt er smukt derover og faktisk på alle årstider – men lige nu er der så frodigt og grønt og om lidt står alt i fuld flor. Og så kan jeg jo også altid lige stikke min mor en highfive, for hun ligger begravet der.

Jeg var igen inviteret ud at spise lækket grillet mad af Weber. Det smagte fantastisk og selskabet var i top. Jeg cykler altid, når jeg skal noget, men denne gang tog jeg metroen og se nu et pænt lys der var på vej hjem.

Jeg havde et møde med et par andre bloggere på caféen Sonny. Dorte er en haj til alt sådan noget teknisk værk i forhold til bloggen her og hun hjalp mig. Det var så sødt af hende at tage sig tiden. Jeg er og bliver en skovl, når det drejer sig om teknik.

Fineste sengetøj fra Snurk. Det tror jeg min lille Kalle banan skal have. Du kan finde det her (reklame link)

Mit lørdagshold. Vi var alene hele lørdagen. heldigvis var vi så heldige at Munchies havde inviteret os på boble vafler med is og pynt. Vi cyklede derfor til Christians Havn, spiste vafler, kiggede på skibe, vinkede til skibe, vinkede til svaner, vinkede til ænder og havde bare en rigtig dejlig dag. Ikke så godt for den dårlige ryg med en hel dag alene med dem (igen), men vi hyggede for meget til at jeg tænkte over det med ryggen før de sov trygt i deres små senge.

Stolt soresøster som passer på at lillebror ikke falder i vandet. Han er en heldig banan den lille skid.

Søndags tur med hele flokken også Søren. Yay. Med stop på ynglings Espresso House efter blends.

Helt ærligt vi bor altså bare det dejligste sted. Nørrebro, når det er bedst. Den sorte plads, som for en stund er helt lyserød. Bedste hang out for både børn og voksne.

Taknemmelighed over aftenlys fra baggården, som vi i går spiste aftensmad nede i. Og ja, vores vinduer trænger til en klud.

Søde jer, jeg vil tillade mig sådan helt udmygt at spørge jer om noget, som ville betyde SÅ meget for en lille ny blogger type som jeg er. Der er snart Børn i Byen prisuddeling og hvis nu – altså bare hvis nu I synes min blog kan noget i forhold til, at have relevans for børnefamilier, så ville jeg blive glad hvis I ville skrive min blog på i det felt. Det kan gøres lige her i felt nummer to og det tager rundt regnet fem sekunder. Min blog hedder for en god ordens skyld www.trinesblend.dk – ha ha.

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Tak for det Helle. Det er jeg virkelig glad for du gør. Selma har faktisk hapset min sprit nye kastet fra et af mine ynglings mærker Ellies & Ivy. De er lige begyndt at lave kasketter og de er så flotte 😊

  • Tak for det Helle. Det er jeg virkelig glad for du gør. Selma har faktisk hapset min sprit nye kastet fra et af mine ynglings mærker Ellies & Ivy. De er lige begyndt at lave kasketter og de er så flotte 😊

  • Jeg er 25. Jeg er ikke mor. Jeg tror ej heller jeg bliver mor nogensinde. Jeg er faster. Til mine to guldklumper. De fineste mennesker i hele denne verden. Det er nok den tætteste forbindelse jeg har til din blogs “tema” hvor omdrejningspunktet må være moderskabet og børn (og maaange andre skønne ting og skriv fra din hånd). Alligevel har jeg nu fulgt med her i en god rum tid og det er altså bare noget jeg holder særdeles meget af. Alle dine tanker og indlæg (om børn eller ej) er bestemt blandt mine yndlings i hele blogs-sfæren.
    Skulderklap herfra !
    Også er du jo bare så ualmindeligt fin og godt klædt. Plus med plus på. Og i den sammenhæng: hvor er de fine prikkede bukser fra?

  • Jeg er 25. Jeg er ikke mor. Jeg tror ej heller jeg bliver mor nogensinde. Jeg er faster. Til mine to guldklumper. De fineste mennesker i hele denne verden. Det er nok den tætteste forbindelse jeg har til din blogs “tema” hvor omdrejningspunktet må være moderskabet og børn (og maaange andre skønne ting og skriv fra din hånd). Alligevel har jeg nu fulgt med her i en god rum tid og det er altså bare noget jeg holder særdeles meget af. Alle dine tanker og indlæg (om børn eller ej) er bestemt blandt mine yndlings i hele blogs-sfæren.
    Skulderklap herfra !
    Også er du jo bare så ualmindeligt fin og godt klædt. Plus med plus på. Og i den sammenhæng: hvor er de fine prikkede bukser fra?

  • Åh, det lyder lidt som Ollies start… De skal bære så meget på deres små skuldre 🌟 verden er pludselig så stor for dem og ligeså stolte og glade de kan være, ligeså overvældende kan føles. Jeg glæder mig til de finder trygheden i det 💙 de kan jo tale sammen om det når de engang er blevet gift 😉😘

  • Åh, det lyder lidt som Ollies start… De skal bære så meget på deres små skuldre 🌟 verden er pludselig så stor for dem og ligeså stolte og glade de kan være, ligeså overvældende kan føles. Jeg glæder mig til de finder trygheden i det 💙 de kan jo tale sammen om det når de engang er blevet gift 😉😘

  • Først var de så store nede i børnehaven og pludselig helt små igen. Det er sgu som du så fint skriver lidt overvældende for os alle. Ha ha, ja det må tænke tilbage når de sammen bliver voksne. Tak for nomering 😊

  • Først var de så store nede i børnehaven og pludselig helt små igen. Det er sgu som du så fint skriver lidt overvældende for os alle. Ha ha, ja det må tænke tilbage når de sammen bliver voksne. Tak for nomering 😊

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *